25. Dayyani ‘My Shit’
Det unge Aarhus-talent osede af Y2K-energi og Destiny’s Child-æstetik i 2021. Forhåbentlig var det bare starten.
24. Iomfro ‘Ægte kvinde’
Vi har alle ret til at være uperfekte. Og nogle gange har man brug for at blive mindet om det via en virkelig stærk og poetisk skarp popsingle.
23. Coco O. ‘Soldier’
Det er i virkeligheden en smuk pointe i sig selv, at Coco O.’s sang om giftig maskulinitet i musikbranchen insisterer på at indhylle sit stærke budskab i blide klæder.
22. Blikfang ‘Du gør mig go’
Sean Gades new wave-skøre hyl i omkvædet er så genialt et øjeblik, at vi ganske uhelligt spoler tilbage til det, inden sangen er færdig.
21. Artigeardit feat. Fraads ‘Leve med hinanden’
Artigeardit gav os årets sødeste bar, da han rappede: »Alle de har brug for at være alene, også mig / men jeg vil bare gerne være alene sammen med dig!«
20. Jada ’Something To Say’
Har vi nævnt Destiny’s Child én gang? Okay, men nu gør vi det igen. For Jada er simpelthen Beyoncé, fra før hun blev soloartist, på denne her overlegne 00’er-homage.
19. Faber ‘Alle os på landet’
Vi vil allesammen bare gerne finde den eneste ene, flytte i et lille hus på landet og dyrke vores egne grøntsager, ikke? IKKE?
Sådan går det desværre ikke altid…
18. Selina Gin ‘Deep Blue’
Nelson Can er opløst, længe leve Selina Gin, der med sin debutsingle som soloartist hvisker os tættere og tættere på, inden vi falder pladask ned i det blå univers.
17. Mø ‘Live to Survive’
Larger than life popstjerne-power. Nu med 80’er-flavour.
16. Selma Judith ‘Hollow Grounds’
Selma Judiths fabelagtige debutalbum ‘Getting Angry, Baby’ er et kompromisløst værk, der kombinerer alt fra jazz, klassisk, lydkunst og r’n’b.
Men det er altså også mere klare popøjeblikke som denne her harpe-banger.
15. Vera & Liss ’Only Kisses’
‘Only Kisses’ er en sang om ulykkelig kærlighed. Men efter Liss-sangeren Søren Holm døde i maj, er det svært ikke også at høre den som en ekstremt sørgelig og ekstremt smuk afsked, når han synger om at mødes i et andet liv. Hvil i fred.
14. Drew Sycamore ’45 Fahrenheit Girl’
Vi blev i dén grad bidt af den her vampyrsang i år!
Vi finder selv ud…
13. B.O.C. ‘Ibiza’
Nej, Gilli ved ikke engang selv, hvad han synger på omkvædet. Men ved du hvad? Det er ligemeget, for alle kunne forstå den euforiske sommerfølelse, sangen ville kommunikere: Bla-bla-bla-Ibiza!
12. Chinah ’Mysterious’
Sjældent har en sangtitel passet så godt. ‘Mysterious’ er en kærlighedssang, der hele tiden er i opløsning – som en drøm, man allerede er ved at glemme.
11. Joyce ‘Lev beskidt’
»I sidste ende har vi snakket om, at vi vil gå efter Oasis-mentaliteten. Hvad ville Oasis gøre? De ville sige: Vi skal bare blive det største band. Så det gør vi også«, sagde Joyce-frontmand Sebastian Wegener, da vi i 2020 interviewede det fremstormende rockband.
Med ‘Lev beskidt’ har de rent faktisk lavet noget, der minder om Gallagher-brødrenes storladne arenarock.
10. Barbro feat. Debbie Sings ‘Don’t Wait For Me’
DIY-poptrioen Jenny gik i opløsning efter et par lovende singler, men to af medlemmerne mødtes igen på Barbros drøm af en sang, der er halvt country-halbal, halvt 60’er-vokalharmonier og helt igennem rørende.
9. Mina Okabe ‘Walk Away’
Verden vil for evig og altid have brug for fremragende popsange om, hvorfor man ikke skred fra den der kærlighed, inden man brændte nallerne på den. Måske det i længden kan resultere i færre brændte naller.
8. Kamma ‘Good Daughter’
En personlig historie om lavt selvværd og dysfunktionelle familierelationer pakket ind i et svævende fernis af (hyper)pop. Stortalentet Kamma havde allerede overbevist os med sin debut-ep i foråret, men denne her novembersingle skruede vores forventninger for næste år op på 11.
7. Andreas Odbjerg ‘I morgen er der også en dag’
I 2021 blev Andreas Odbjerg hele Danmarks nye favoritsangskriver. Det har ‘I morgen er der også en dag’ helt fortjent en stor del af æren for.
6. Eee Gee ‘Kiling It’
Denne her sarkastiske pianoslasker smager af rustik 70’er-pop på den helt rigtige måde. Så bare rolig, Eee Gee, vi føler den også.
5. Erika de Casier ‘Call Me Anytime’
Der er blevet skrevet meget om Erika de Casiers fascination af Y2K-r’n’b, men den smukke kærlighedssang, der lukker ‘Sensational’-albummet, er altså en full-on eurodance-ballade med drum’n’bass-trommer.
4. Fabräk ‘Daarligt’
Fabräk har ikke bare fået det gale ben først ud af sengen på ‘Daarligt’, de er hoppet med begge fødder direkte ud af vinduet og ned på Københavns gader for at fortælle hele byen, lige præcis hvor tåkrummende elendig den er.
De er dårligdommens to profeter, der forkynder, at vi render rundt og tror, vi er kejsere, men ingen af os har noget tøj på. ‘Daarligt’ er et spejl; se, om du tør kigge i det.
3. Rebecca Lou ‘Lovesick’
Ja ja, det har været endnu et skodår, men for de fleste har der forhåbentligt også været øjeblikke, hvor euforien overtog kroppen, som bare måtte kaste sig hæmningsrundt rundt i sofaen, på gulvet, i vindueskarmen.
Rebeecca Lous ekstatiske rabalderpop på ‘Lovesick’ er soundtracket til supercuttet på din telefon, der samler alle de øjeblikke i ét frydefuldt sammensurium.
2. Iceage ‘Vendetta’
Man kan ikke tage dampen af Iceage, og her ti år efter Mayhem-gennembruddet virker bandet bare bedre end nogensinde. Sultne som aldrig før, endnu mere i udvikling, kreative og åbne for at sprede deres vinger og udforske nye områder af rockens frodige (eller; dystre) landskab.
Den skramlede, rendestensbeskidte ’Vendetta’ tager prisen som bandets mest groovy sang nogensinde med baggy Madchester-referencer og Elias Bender Rønnenfelt, der synger om byer oversvømmet med kokain. Det er bare så fandens betagende.
‘Vendetta’ cementerer, hvor langt Iceage er kommet på et årti – fra punkklubbens hårde beton til baglokalet i en velourrød gangsterklub. Alt kan ske herfra.
1. Kidd ‘Buongiorno’
‘Buongiorno’ blev Kidds største hit i årevis – og måske nogensinde – fordi det er en så håbefuld, forlokkende sang. Det er en sang, der lover, at alt godt i verden venter, hvis bare du nu lige glemmer alle dine kedelige pligter og hopper op på bagsædet af cyklen for at tage med ud i natten.
Og hvem kan modstå fristelserne, når nummerets efterhånden rigt besungne saxofon sparker ind? Den er nærmest en slags sirenernes sang, der kan lokke selv den mest standhaftige sømand væk fra dydens vej.
‘Buongiorno’ er derfor sangen til festen, der ikke behøver være slut, til foråret, der først lige er begyndt, og til restriktionerne, der bliver løftet.
Okay, restriktionerne kom så tilbage, men pyt nu lige med det. Under coronaens år talte vi hele tiden om lyset for enden af tunnelen. ‘Buongiorno’ var det lys i lydform. Det er livets og håbets sang – og derfor er det også årets sang.