»Jeg vil ikke følge en opskrift. Jeg vil være opskriften«, siger FVN, da jeg fanger hende i telefonen – en udtalelse, der er utrolig on brand.
Siden 2019 er hun lykkes med en svær disciplin: At være en dansk rapper, der lyder godt på engelsk. Med en udansk attitude langt væk fra janteloven har hun skudt en fest i gang fra scenerne, og særligt mange kvinder samt LGBTQ+- og BIPOC-personer har fundet hjem i hendes musik og løsslupne rum, hvor der er plads til store armbevægelser.
Det danske sprog har ikke synes at kunne rumme hendes energi, men nu er der landet to stærke dansksprogede singler i træk: ‘Forskel’ og ‘Ærligt jeg dør’. Med et højt tempo i ryggen har hun formået at proppe den velkendte og smittende selvtillid ned i to gange to minutter på det sprog, hun tidligere ikke troede kunne spejle hendes bad bitch-aura.
Vi tog en snak med hende om skiftet til dansk. For hvorfor nu? Og hvordan finder man sig selv i sprog, der ikke har været førstevalget?
Hvad har tidligere været din holdning til at rappe på dansk?
»Jeg har været så afvisende. Man skal helst ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Altså, det er min musik, det er min kunst. Det er mig, der skriver det. Det er mig. Jeg kan godt blive rigtig artist-agtig nogle gange«.
»Og så har måden, det er blevet serveret til mig på, oftest været ’så bliver du kendt megahurtigt’, og det er ikke det, jeg vil. Jeg vil bare gerne lave god musik. Altså det er jo mig, der skal have det her katalog. Det er mig, der skal optræde med de her sange. Det er min legacy. Det er ikke din«.
»Rigtig mange labels synes, det er en megagod idé, fordi de ser dollartegn, men det er ikke derfor, jeg laver musik. Man må jo stick to what you know, og det gik supergodt på engelsk, så det ville jeg helst ikke ændre. Og hvis jeg bedst kunne udtrykke mig på engelsk, så var det sådan, det skulle være«.
Hvad ændrede sig?
»Vi skal tilbage til 2023, hvor jeg udgiver ep’en ‘Mood Swings’, og jeg arbejder på fuld skrue. Min manager og jeg er rigtig overvældede på det her tidspunkt, fordi projektet er blevet ret stort, og det kun er ham og mig«.
»Så får jeg rollen som Natasja (i musicalen ‘Natasja’, red.), som jeg skal spille over sommeren, og vi har tre uger til at lære manus og alle dansene. Jeg får også offentliggjort min Pumpehuset-headliner, og jeg er rundt på gulvet for at sige det mildt. Der er mange succeser, og alt går fucking godt«.
»Pumpehuset er den 7. oktober, og jeg er megaglad. Den 8. oktober er jeg megaglad. Og den 9. oktober er jeg bare ulykkelig«.
Hvad skete der?
»Det var som om, jeg slet ikke vidste, hvad jeg skulle. Alt var jo færdigt, alt var gjort. Jeg vidste slet ikke, hvem jeg var, eller hvad jeg skulle, og jeg ramte virkelig bunden. Min kæreste blev så bekymret for mig, at han bestilte en tur til Spanien. Han var sådan, ’du skal væk’«.
Hvornår fik du idéen om at skrive på dansk?
»Da jeg spillede Natasja, var det begyndt at blusse op for mig. Der var noget ved at stå på den scene, og at alle sang med på dansk. Jeg kunne bare mærke, at folk jo forstår det bedre. Og så har jeg aldrig hørt så meget dansk musik, som jeg gjorde under ‘Natasja’«.
»Jeg har altid følt, at jeg ikke ville lyde godt på dansk. Der er rigtig mange, der har sagt ’du burde lave musik på dansk’, men jeg har bare aldrig følt, at min attitude, min bad bitch-aura, min energi kunne oversættes til dansk«.
Hvornår tager du hul på at skrive på dansk?
»Jeg tager til Spanien, og jeg var sådan, ’okay, nu prøver jeg’, og så skriver jeg min første sang på dansk, og den er fucking god. Det var bare alle mine følelser, som kom ud. Der var ikke et eneste engelsk ord i den sang«.
»Det flød, for det var som om, jeg bare kunne udtrykke præcis, som jeg havde det, uden at skulle have en persona. Ikke fordi det ikke er mig på engelsk, for det er det, men det var bare et andet aspekt af mig. Det vidste jeg slet ikke, jeg havde i mig. Jeg græd, og jeg var virkelig emotionel, og jeg var sådan, ’okay, men så er det det her, jeg gør’«.
»Jeg kunne bare mærke, at jeg havde brug for noget nyt. Jeg havde ikke noget i kalenderen. Der var ikke nogen, der ventede på noget. Dér besluttede jeg, at jeg ville give mig selv et år, før jeg udgav noget. For jeg vidste jo ikke, om jeg kunne finde ud af det. Jeg skulle starte forfra«.
Hvorfor skulle der gå et år?
»Jeg ville ikke udgive det første og det bedste. Jeg ville først og fremmest blive bedre. Jeg har sange, der er blevet skrottet, fordi de ikke var gode nok. Jeg skulle også finde ud af, hvem jeg var, for jeg elsker jo at være flabet og at få kvinder til at føle den, så hvordan gør jeg det på dansk? Jeg ville gerne tilbyde Danmark noget, som de ikke havde hørt og set før«.
»Jeg vil ikke bare være en eller anden opskrift. Jeg vil gerne være opskriften. Det var det, der skulle oversættes til dansk, som jeg ikke var sikker på, at jeg kunne«.
Hvad har været det sværeste ved at skifte til dansk?
»Du kan pakke det så meget ind på engelsk, men man er virkelig blottet på dansk. Og så er der jo også bare en måde at tale dansk på og en måde at tale engelsk på, og der er ting, der bare ikke er særlig cool at sige på dansk«.
»Man skal opbygge sin egen flavour. Det tog noget tid. Mit ego skulle tage nogle slag, men jeg fandt ud af, at jeg bare skulle hænge mere ud med mine veninder, og at jeg bare skal skrive, som vi snakker, når vi er sammen«.
Har dine veninder været en stor inspirationskilde?
»Absolut. Hvis mine veninder skrev musik, så havde jeg bedt dem om at gå i studiet med mig. De siger de sjoveste ting, og det skriver jeg ned«.
»Jeg får også virkelig meget inspiration, når jeg rejser. Kender du det, når man er ude at rejse? You feel like that? Man føler, man er en lille smule bedre end alle andre. Sorry, men det gør man. ’Uh, I ser mig på en strand i Kenya’, ikk’? Man får lige lidt ekstra selvtillid«.
»Jeg skriver også vildt godt, når jeg er på et fly. Jeg tror, det er det der med, at man føler, at man er over verden. Man er blandt skyerne«.
‘Forskel’ og ‘Ærligt jeg dør’ er ude nu.