Esben and the Witch
Esben and the Witch er fra Brighton i England men har taget navn efter et drabeligt dansk folkeeventyr om en ung bondesøn, der bliver hængt. Og det passer meget godt til deres musikalske univers, der er et slags koldere og mere atmosfærisk take på The Horrors’ gotiske indierock.
På deres andet album giver briterne den lige en tak mere på den episke skala i forhold til debuten, og ryster man først lige de instinktive Evanescence-associationer ved mødet mellem det sortladent dystre og den kvindelige vokal af sig, så er der rigtigt meget godt at hente. Og Rachel Davies synger faktisk lige præcis så smukt og ildevarslende, som bandets ganske komplekst strukturerede musik har brug for.
Læs anmeldelse: Esben and the Witch ‘Violet Cries’
På ’Yellow Wood’ hører man et ekko af The xx’s hjemsøgende guitarlinjer, men hvis Jamie xx og co. er soundtracket til en melankolsk tur gennem storbynatten, er Esben and the Witch bedre egnet til et hvidklædt vinterlandskab.
En sang som ’Despair’ er nem at fortabe sig i, og den bliver kun bedre med det angreb af forvrænget postpunkguitar, man mødes med sidst i sangen. Esben and the Witch er særdeles teatralske, men liv og død-retorikken er en del af charmen og virker aldrig påtaget.
Kan man lide sin rock sort som natten og hvid som sneen, så skylder man sig selv et musikalsk vinterbad med den dystre engelske trio.