»Et spektakulært portræt af en diva« – se filmen om Grace Jones på C More

En perlerække af gysere byder sig til ved årets Blodig Weekend – fra vanvittig Nic Cage til hypet hævnhorror

En perlerække af gysere byder sig til ved årets Blodig Weekend – fra vanvittig Nic Cage til hypet hævnhorror
Nicolas Cage i 'Mom and Dad', der vises under Blodig Weekend.

Siden 2012 har Danmarks største festival for genrefilm hvert år givet nedslag i horrorfilmens aktuelle udvikling over en weekend. I denne uge løber Blodig Weekend, som festivalen passende er betitlet, atter af stablen i Cinemateket i København, og flere interessante nye horrortitler er på programmet.

Festivalen åbnes således torsdag den 12. april med britiske ’Ghost Stories’, der har Martin Freeman på rollelisten. Han får blandt andre selskab af unge Alex Lawther, kendt fra ’The End of the F***ing World’ og ’Black Mirror’-afsnittet ‘Shut Up and Dance’.

Under lørdagens program vises desuden den feministiske hævngyser ’Revenge’, som tager del i en samfundskritisk tendens i nyere amerikansk horror. Samme dag er der mulighed for at se Pascal Laugiers nye film ’Ghostland’ med Crystal Reed og Emilia Jones. Den franske instruktør stod tidligere bag den notorisk ubehagelige body-horrorfilm ’Martyrs’, som vores egen filmskribent, og selvproklamerede bangebuks, Lise Ulrich, i anledning af vores igangværende tema om gyserens nye guldalder, var tvunget til at kæmpe sig igennem.

Horrorfesten rundes af med instruktør Brian Taylors ’Mom and Dad’, hvori meme-venlige Nicolas Cage i en vanligt vanvittig rolle vil gøre alt for at slå sine børn ihjel.

’Blodig Weekend’ løber fra 12. til 15. april. Se det fulde program HER.

Læs også: Den amerikanske horrorfilm er trådt ind i en ny guldalder