Kun én medstjerne har fået Russell Crowe til at bryde sammen af grin under optagelserne

Kun én medstjerne har fået Russell Crowe til at bryde sammen af grin under optagelserne
Russel Crowe (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Han var Oscar-nomineret for bedste mandlige hovedrolle tre gange i træk i årene 1999-2001 og hev en enkelt statuette med hjem for sin hovedrolle i ’Gladiator’.

På alle måder er Russell Crowe indbegrebet af seriøsitet og professionalisme under optagelserne, men der er én kollega, som har gjort det umuligt for den i dag 64-årige skuespiller at blive i rollen.

I et interview med GQ forklarer Crowe, at det var noget nær umuligt at holde masken under indspilningerne af ’The Nice Guys’ fra 2016 på grund af Ryan Gosling.

»Ryan Gosling. Jesus. Når man skal arbejde med den knægt. Jeg er berømt for aldrig at bryde karakter lige meget hvad. Den lille satan får mig hver gang«, siger Crowe.

Der er ingen tvivl om, at Crowe og Gosling nærer et tæt forhold til hinanden. I forbindelse med premieren på ’The Nice Guys’ forklarede filmens instruktør, Shane Black, til Indiewire, at Crowe øjeblikkeligt var om bord på filmen, efter han fandt ud af, at han skulle spille over for Ryan Gosling.

Fans har længe efterspurgt en efterfølger til ’The Nice Guys’, ligesom Shane Black også har udvist interesse i at lave en. Filmen klarede sig dog relativt dårligt ved billetlugerne ved premieren i 2016, så det forbliver nok usandsynligt, at en toer nogensinde ser dagens lys.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af