Det hænder med jævne mellemrum, at der udkommer en film med scener så frastødende, at publikum enten udvandrer fra biografsalen, ufrivilligt hilser på gårsdagens aftensmad eller ligefrem besvimer.
Mens ulækre scener kan forekomme på tværs af forskellige genrer såsom sci-fi (Naomi Rapace mavefødsel i ’Prometheus’) og komedier (madforgiftningen i ’Bridesmaids’), er den største aktør inden for disciplinen klart horror qua genrens spændvidde (body horror, splatter, slasher, rape-revenge, kannibal-film etc.) og blodige potentiale.
Wes Cravens kontroversielle rape-revenge-film ’The Last House on the Left’ fik folk til at besvime og kaste op i 1972 på grund af den eksplicitte gore.
I 1973 fik hovedværket ’Exorcisten’ publikum til at flygte ud af biografen, hvor de brækkede sig til højre og venstre. Også den ultrakontroversielle ’Cannibal Holocaust’ har en særlig plads i filmhistorien.
I nyere tid har de rablende vanvittige ’The Human Centipede’-film, ’Martyrs’ og ’A Serbian Film’ trukket spalteplads med et utal af ulækre scener, mens vores egen Lars von Triers ’Antichrist’ frastødte med udskåret klitoris og en fladmast penis. Yikes!
Klamme scener behøver selvfølgelig ikke udelukkende at tage form som eksplicit vold eller totalsmadrede legemsdele. Senest har den østrigske filmskaber Jessica Hausner trukket overskrifter med den i Danmark biografaktuelle ’Club Zero’ (med Sidse Babett Knudsen) takket være en meget omtalt opkastscene, der angiveligt var så ulækker, at publikum på sidste års Cannes-festival måtte kigge væk.
Vi bruger anledningen til at rette blikket mod de klammeste scener i nyere tid, hvilket her er ensbetydende med efter 2010. Vi har kun medtaget film, der kan findes på de danske streamingtjenester, så man kan se scenerne ved selvsyn. Derfor ingen ’A Serbian Film’.
Lad os dykke ned i groteskhederne:
1. ‘Terrifier 2’ – Art the Clown i soveværelset
Damien Leones første ’Terrifier’ kunne nemt have fået sin egen plads på listen med en eller flere af sine talrige grusomme scener.
Meeeen … Vi nøjes i denne omgang med et enkelt mandat til Leone, der så til gengæld løber med førstepladsen med det mareridtsbefængte rædselskabinet ’Terrifier 2’.
Filmen er én lang chokbølge, hvor det ene sindssyge øjeblik erstatter det andet med imponerende praktiske effekter. Kønsdele hakkes og flås af, hoveder bliver kvast til blods, øjne presses ud, og hovedbunde skalperes i ét væk. Det er det glade vanvid, og i centrum står Art the Clown, der stolt præsenterer hans skamferede ofre som den pureste kunst. Filmen fik publikummer til både at brække sig og besvime, hvilket dens mest modbydelige scene med længder retfærdiggør.
I den såkaldte The Bedroom Scene er Art brudt ind hos Allie, hovedpersonen Siennas veninde. Art spilder ikke tiden og skalperer hende, skærer hendes ene arm af og kløver den anden på midten. Som om det ikke var nok, hælder han blegemiddel over hendes blodige krop og flår huden af hendes ryg og ansigt. Det hele bliver toppet i scenen, hvor Allies mor finder Art og resterne af Allie i sengen – et gyseligt syn, der kan få selv de mest hardcore slasherfans til at krybe sammen.
‘Terrifier 2’ kan ses på Viaplay, SF Anytime og Blockbuster.
2. ’Bone Tomahawk’ – Vicesherif Nicks grusomme henrettelse
S. Craig Zahlers spillefilmdebut ‘Bone Tomahawk’ med Kurt Russell var en genistreg, der forenede horror- og westerngenrens bedste elementer med stor overbevisning.
Russell spiller Franklin Hunt, som er sherif i byen Bright Hope. Da tre af byens indbyggere, herunder vicesheriffen Nick, bliver kidnappet af et incestuøst, kannibalistisk stammefolk, sættes alle sejl ind på at redde de tilfangetagende. Sammen med sin trofaste vicesherif Chicory, den storpralende cowboy John Brooder og Arthur O’Dwyer, ægtemand til et af gidslerne, begiver Hunt sig ud på en redningsmission, hvor han også selv må undgå at blive spist.
Filmen skorter hverken på voldsomme chokeffekter eller blodige scener, men én scene er decideret umulig at få ud af hovedet. Da Hunt og Chicory tages til fange af kannibalerne, er de vidne til, at kollegaen Nick først bliver afklædt, dernæst skalperet og til sidst kløvet midtover.
Scenen kræver en stærk mave at stå igennem, og der er uden tvivl mange, som vil foretrække at se scenen gemt væk bag en pude. Det hjælper dog lige lidt – lydeffekterne er nemlig præcis lige så overbevisende som de vulgære billeder.
’Bone Tomahawk’ kan ses på Apple TV, SF Anytime og Blockbuster.
3. ‘The Sadness’ – Terminus
Under covid 19 fik den hypervoldelige taiwanesiske zombiefilm ’The Sadness’ premiere. Filmen foregår i Taiwans hovedstad, Tai Pei, hvor der er udbrudt en pandemi, der forvandler mennesker til blodtørstige og kugleskøre monstre.
Der er scener, hvor en statsleder bliver tvunget til at sluge en håndgranat, inden den sprænger hans hoved i luften. Eller hvor en ældre kvinde hælder fritureolie ud over en ung mands ansigt og gnider den skoldede hud af. Effekterne er så troværdige og ulækre, at ens krop konstant er i højeste beredskab, da man ikke aner, hvad filmen vil kaste i ens retning næste gang.
I en togscene, der transcenderer ordet ’klamt’, stikker det fuldstændig af. Her går en mand pludselig amok i en af vognene, hvor han stikker vildt om sig med en kniv. Det ender i en tornado af voldtægter, blod og mord, hvor en kvinde får stukket øjet ud med en paraply.
Kan du klare mosten, er ’The Sadness’ dog en fantastisk og ret unik horrorfilm.
‘The Sadness’ kan ses på SF Anytime og Blockbuster.
4. ‘The Green Inferno’ – Jonahs møde med kannibalerne
Instruktør Eli Roth har masser af kontroversielle splatterfilm på cv’et såsom ’Cabin Fever’ og ’Hostel’-filmene. Enkelte gange bevæger han sig ud på ukendt farvand som med den familievenlige ’The House with a Clock in Its Walls’ og den kommende spiladaptation af ’Borderlands’, men det er klart horror og overdreven gore, der er Roths besynderlige comfort zone.
I ’The Green Inferno’ rejser en gruppe aktivister til Amazonas, hvor de håber at stoppe et firma i at fælde skoven og ødelægge de lokale stammers levevis. Da de styrter ned i junglen, bliver de taget til fange af en stamme med hang til menneskekød.
Som altid med Roths splatterfilm er der masser af foruroligende scener at vælge imellem. Som når Lars (Daryl Sabara) bliver spist levende, og et lille barn begejstret løber væk med hans afhuggede ben. Det bliver dog ikke meget klammere, end når Jonah (Aaron Burns) bliver parteret stykke for stykke, hvor hans øjne og tunge først bliver skåret af og spist, indtil ben, arme og hoved også løsrives fra kroppen.
Hvis du giver dig i kast med ’The Green Inferno’, hvad jeg ikke kan anbefale, så gør det på tom mave!
‘The Green Inferno’ kan ses på SF Anytime og Blockbuster.
5. ’Raw’ – Justines første menneskemåltid
Det kræver en ganske særlig instruktør at lave en (vellykket) debutfilm, der er en coming-of-age-fortælling om en kannibal i svøb, og dernæst kaste sig ud i body horror og hedt begær mellem menneske og bil. Det er præcis, hvad den franske juvel Julia Ducournau har bedrevet – først med ’Raw’ og siden med den blændende ’Titane’.
Ducournaus’ to film deler dog også vandende og forarger, provokerer og ætser sig fast i sit publikums bevidsthed, som god kunst gør og bør. ’Raw’ fik blandt andet folk til at besvime ved en visning på Toronto International Film Festival, hvor en ambulance måtte tilkaldes, mens ’Titane’ også fik sendt 13 publikummer til tælling på Sydney Film Festival. ’Raw’ snupper dog en plads på denne liste på grund af en på samme tid kvalmende og imponerende scene.
Scenen starter med, at hovedpersonen Justine får en intim voksbehandling af sin storesøster Alexia. Da Alexia forsøger at klippe noget af håret af med en saks, sparker Justine hende væk, og Alexia ender i stedet med at klippe sin egen finger af. Herefter besvimer hun, og efter Justine har ringet til en ambulance, samler hun fingeren op, giver efter og begynder at smaske den i sig, som var det en ostehaps.
Frastødende, tjek! Men der, hvor hårene i nakken for alvor rejser sig, er i samspillet mellem Justines kannibalistiske udvikling og musikkens dramatiske toneskift. Efter en blød guitarmelodi har domineret et stykke af scenen, gør et melankolsk orgeltema sin entré, i samme øjeblik som Justine nupper første bid af fingeren. Herfra er der ingen vej tilbage.
’Raw’ kan ses på SkyShowtime, SF Anytime og Blockbuster.
6. ’Revenge’ – Glasskår i foden
Carolie Fargeats debutfilm ’Revenge’ fra 2017 var en mesterlig tilføjelse til den udskældte rape-revenge-genre, der ofte har haft for stort fokus på den sadistiske voldtægt og mere sekundært det retfærdighedssøgende hævntogt.
’Revenge’ handler om den unge kvinde Jen (en intenst, storspillende Matilda Lutz), der går på jagt i ørkenen efter sin voldtægtsmand og dennes medskyldige, i håbet om at stille dem til blodigt ansvar for deres nederdrægtige handling.
Fargeats film er utroligt flot iscenesat, og scenerne i ørkenen med den gyldne ørkenæstetik parret med de blodrøde voldsscener er guf for feinschmeckerne. Undervejs er der flere hændelser, som har aspireret til denne liste, men i sidste ende er det scenen, hvor voldtægtsmanden Stan træder på et glasskår, der giver den største opkastfornemmelse.
Mens Stan skriger i smerte, forsøger han at pille de små og store stykker glas ud af sin fod, hvilket er meget realistisk. Scenen fik også folk til at besvime ved en midnatsvisning på Toronto International Film Festival, så man skal have nerveapparatet i orden, når man ser filmen.
’Revenge’ kan ses på Viaplay, SF Anytime og Blockbuster.
7. ’Tusk’ – Svøm, Mr. Tusk!
Du kender nok Kevin Smith for hans rolle som Silent Bob, den ene del af duoen Jay and Silent Bob, der har været en del af mange af hans film siden den kultdyrkede komedie ’Clerks’ fra 1994.
Smith har dog også et cv, der tæller alt fra film inden for buddy cop-genren (’Cop Out’) til horrorkomedie (’Yoga Hosers’), alt sammen med svingende kvalitet.
Hans bidrag til denne liste er horrorkomedien ’Tusk’. Her møder vi podcasteren Wallace Bryton (Justin Long) og den pensionerede sømand Howard Howe, der fortæller en utrolig historie om, hvordan han engang blev reddet af en hvalros ved navn Mr. Tusk. Det bliver hurtigt klart, at Howard faktisk har intentioner om at forvandle Wallace til en hvalros på en frygteligt vulgær måde.
Selvom ’Tusk’ har tilsigtede humoristiske elementer, er filmen så grotesk og ulækker, at det overskygger alt andet. Scenen, hvor Wallace i fuldt hvalroskostume (fremstillet af menneskehud) og tænder (fremstillet af Wallace egne knogler), skrigende bliver trukket ned i et bassin for at kunne lære at svømme, er nok til et liv fyldt med sveddryppende mareridt.
‘Tusk’ kan Apple TV, SF Anytime og Blockbuster.
8. ‘Hereditary’ – Charlies halshugning
Navnet Ari Aster landede på alles læber i 2018, hvor han spillefilmdebuterede som instruktør med ‘Hereditary’. En gruopvækkende oplevelse for selv de mest hærdede horrorfans, der blandede familiedrama (med den hårdtprøvede familien Graham i front) og dæmonisk okkultisme med stor succes.
Der er masser af scener i ’Hereditary’, der er klamme på hver deres unikke måde. Som når en besat Annie (Toni Collette) begynder at save sit hoved af i et hastigt stigende tempo, eller når Annie finder sin mors forrådnede og fluebefængte lig på loftet.
Især én scene vil stå soleklart på lystavlen for enhver, der har set ’Hereditary’. Da familiens ældste barn Peter får besked på at tage sin lillesøster Charlie med til en fest, kører tingene af sporet. Ved et uheld spiser hun et stykke kage med nødder i, og da hun lider af nøddeallergi, haster Peter mod et hospital. Charlie åbner bilens vindue og stikker hovedet ud for at få luften ned i lungerne, men rammer i stedet en telefonmast og bliver halshugget på stedet.
Scenen går direkte efter flere følelser på én gang. Sorg, rædsel, afsky. Annies affektive skrig rammer helt ind i knoglemarven, da hun finder Charlies hovedløse lig i bilen, og synet af hendes rådne ansigt i vejkanten er lige så makabert, som det er uafrysteligt.
‘Hereditary’ kan ses på Viaplay, Prime Video og Blockbuster.
9. ‘Malignant’ – Gabriel hilser på de indsatte
Horrormaestroen James Wan har for længst opfyldt sin kvote af væmmelige scener (var der nogen, der sagde ’Saw’?), men i ’Malignant’ går han fuld bananas i blod, hjernemasse og indvolde.
’Malignant’ handler om kvinden Madison, som får mareridtssyner, hvor hun iagttager et blodtørstigt monster, der går i kødet på sine ofre. Det viser sig, at monstret er hendes bror, Gabriel, der deler krop med Madison, og hvis ansigt sidder i hendes baghoved.
Højdepunktet i filmen er måske den velkoreograferede massakre på politistationen, hvor Gabriel flænser samtlige politifolk. Men alligevel er fængselsscenen, hvor vi (og nogle forfærdede medfanger) ser Madisons transformation til Gabriel fra første parket, den mest modbydelige.
Scenens brug af body horror er veloplagt, og man gyser højlydt, da Madison river sit hår til side for at gøre plads til Gabriels flossede ansigt. Da transformationen er fuldendt, går Gabriel amok på de indsatte i et vildt og voldsomt blodbad, man aldrig glemmer.
‘Malignant’ kan ses på Viaplay, SF Anytime og Blockbuster.
10. ’Suspiria’ – Olgas sidste dans
Selvom ’Call Me by Your Name’-instruktøren Luca Guadagninos ’Suspiria’ selvfølgelig aldrig når op på siden af Dario Argentos giallo-klassiker af samme navn fra 1977, er der bestemt stærke og mindeværdige momenter i nyfortolkningen.
Det meste i filmen blegner dog i forhold til det store body horror-crescendo, hvor danserinden Olga gennemgår den værst tænkelige død ved at blive kylet rundt i et rum, mens arme, knogler, ben og kæber bliver krøllet sammen som et stykke sølvpapir.
Sammen med de livagtige lyde af hendes knækkende torso og legemsdele, bliver scenen endnu mere ulækker, idet Olga ufrivilligt urinerer på gulvet som følge af de indvendige skader.
Scenen er et frontalangreb på alle publikummers sanser og nervesystem, og synet af Olgas sammenfoldede, knogleløse krop slipper aldrig nethinden.
’Suspiria’ kan ses på Filmstriben, Prime Video og Blockbuster.
11. ‘Spiral’ – En farlig fingerleg
’Saw’-filmene har fået deres helt egen liste med de fem bedste torturfælder, så her er den kontroversielle torture porn-serie kun repræsenteret med et styks dødsmaskine.
Vi snupper et nyere eksempel fra den generelt upopulære ’Spiral’, den niende i filmserien, med Chris Rock og Samuel L. Jackson. Her udspiller der sig en scene, hvor politibetjenten Fitch (Richard Zeppieri) er taget til fange og er spændt fast til en maskine, der sender ham ned i et bassin, som tilføres elektricitet.
For at undgå at blive kogt levende må han tillade maskinen at flå hans fingre af, hvilket resulterer i nogle meget langsomme og grafisk udpenslende nærbilleder.
Da det trods alt er en ’Saw’-film, klarer Fitch selvfølgelig ikke den håbløse udfordring og ender med at kradse af. Men ikke før flere af hans fingre bliver brutalt fravristet hans totalskadede hænder.
‘Spiral’ kan ses på Viaplay, SF Anytime og Blockbuster.
12. ‘Don’t Breathe’ – Voldtægtsforsøg med en turkey baster
Fede Alvarez’ glimrende horrorthriller ‘Don’t Breathe’ er et skoleeksempel på, hvordan man kan lege med publikums forventninger.
Filmen handler om tyven Rocky (Jane Levy), der drømmer om at rejse væk fra Detroit med sin lillesøster, som sammen med sine kumpaner Money og Alex beslutter sig for at røve et hus, hvor ejeren, krigsveteranen Norman Nordstrom (Stephen Lang), er blind og umiddelbart harmløs.
Det viser sig dog, at han er særdeles ressourcefuld, og at hans hørelse i hvert fald ikke fejler noget, og røveriet viser sig at være mere farligt end først antaget.
’Don’t Breathe’ var ikke selvskrevet til denne liste, da meget af suspensen leveres gennem effektfulde lyde og Stephen Langs frygtindgydende pragtpræstation.
Men én scene stikker ud. Da Nordstrom har fanget Rocky og spændt hende fast i kælderen, forsøger han at inseminere hende med hans sæd gennem en såkaldt turkey baster (et køkkenredskab, der bruges til at tilsætte saft under tilberedning af kød), så hun kan give ham et barn.
Heldigvis slipper Rocky fri og propper selvsamme turkey baster ned i halsen på Nordstrom i en sekvens, der får det til at snurre rundt i maven.
‘Don’t Breathe’ kan ses på Prime Video, SF Anytime og Blockbuster.
13. ’Triangle of Sadness’ – De riges syndflod
Evigt satiriske Ruben Östlund snuppede tre Oscar-nomineringer og Guldpalmen i Cannes for ‘Triangle of Sadness’, hvor danske Vicki Berlin og Zlatko Buric havde store biroller.
Man skulle ikke kigge længere end mod en af filmens biografplakater, hvor opkastet står i stænger ud af Sunnyi Melles’ mundvige, for at vide, at Östlund havde forberedt det helt store arsenal af absurdhumoristiske indfald og attraktioner. Filmens andet akt udspiller sig nemlig på en luksusyacht, hvor de fisefornemme gæster i bedste ’The White Lotus’-stil gør livet surt for bådens personale, herunder Woody Harrelsons fordrukne kaptajn.
Under en storm begynder galskaben. Flere af gæsterne brækker sig på skift som følge af en cocktail af søsyge og madforgiftning, og da toiletterne stoppes til, flyder både mørkebrun diarre og gule opkaststråler rundt på skibet.
Scenen er hylende morsom, men også ualmindelig ulækker, hvilket blandt andet gjorde, at publikum på Cannes-festivalen måtte holde en pause fra den 15 minutter lange sekvens.
‘Triangle of Sadness’ kan ses på Filmstriben, Netflix og Blockbuster.
14. ’Midsommar’ – En usædvanlig ceremoni
Ari Aster sniger sig med på listen ad to omgange, for vi kommer heller ikke uden om hans anden film, ’Midsommar’.
En isnende folk horror, hvor en gruppe unge amerikanere, herunder kæresteparret Dani (Florence Pugh) og Christian (Jack Raynor), bliver inviteret til Sverige, hvor de møder en kult med nogle ret makabre ritualer.
Kort efter deres ankomst bliver de inviteret med til en ceremoni, hvor kultens 72-årige medlemmer begår selvmord ved at hoppe ud fra en klippe. Da en ældre mand stadig er i live, efter han er landet på jorden, tager nogle af kultmedlemmerne hårdere midler i brug for at hjælpe ham det sidste stykke.
De bruger en enorm hammer til at banke hans hoved ind, hvilket vi ser i en kort, men utroligt effektiv og frastødende sekvens. Sammenlignet med nogle af de andre scener på denne liste er det ren barnemad, men nogle gange kan mindre også gøre det.
‘Midsommar’ kan ses på Prime Video, Viaplay og Blockbuster.
15. ‘Drive’ – Driver’s choice
Nicolas Winding Refn har et sikkert greb om den pludselige vold som et visuelt virkemiddel, og det er også tilfældet i hans stilfulde actionmesterværk ’Drive’.
Vi får flere eksempler i filmen, som når en kvinde får blæst knoppen af med en shotgun, eller når Ryan Goslings Driver hamrer en brusestang gennem halsen på en lejemorder. Filmen indeholder også en af de mest kontrastfyldte scener i en actionfilm, som på samme tid formår at være knusende romantisk og hamrende ulækker.
Scenen foregår i en elevator, hvor Driver og hans kæreste Irene (Carey Mulligan) får selskab af en lejemorder. Mens Driver længselsfuldt kysser Irene, dæmpes lyset, mens Cliff Martinez’ sensitive score holder os fast i situationen. Men på et splitsekund angriber Driver og lejemorderen hinanden, og det ender i et frygteligt griseri, der både forfærder Irene og publikum.
Driver får til sidst overhånden i den direkte nævekamp, og han ender med at trampe løs på lejemorderens ansigt. Til sidst krakelerer hovedet, hvorefter blod og hjernemasse vælter ud.
‘Drive’ kan ses på Filmstriben, Max og SF Anytime.
’Club Zero’ får dansk biografpremiere 27. juni.