De nyeste tracks fra danske hiphop-artister – lyt til ’DK rap’ på Spotify

Få et hurtigt overblik: 11 højdepunkter fra de internationale modeuger

Fire ugers intensiv modeugeræs er slut. Vi samler op på højdepunkterne fra New York, Milano, London og Paris, der byder på alt fra livestreaming til tronskifte hos toneangivende modehuse og selvfølgelig modens evige flirt med det grimme.

Fra Tommy Hilfigers forlystelsesshow

Fra Tommy Hilfigers forlystelsesshow

1. See now, buy now: En ny æra er skudt igang

Modeugerne har i årevis vist kollektioner, seks måneder før de har ramt butikkerne. Men flere af branchens mest toneangivende brands brugte modeugerne til at igangsætte en ny æra, der gør oprør mod det traditionsbundne modeuge-setup.

Burberry og Ralph Lauren

Burberry og Ralph Lauren

For at gøre moden mere demokratisk valgte både Tommy Hilfiger, Burberry og Michael Kors at fremvise AW16-kollektioner fremfor SS17-kollektioner. Det betød, at kollektionerne kunne shoppes i samme sekund, som modellerne trådte ned fra catwalken.

Tommy Hilfiger og Tom Ford

Tommy Hilfiger og Tom Ford


Og det er en bevægelse, der bliver interessant at følge med i. Springer flere store spillere mon med på vognen ved næste modeuge?

Set fra et forbrugerperspektiv giver see now, buy now i hvert fald rigtig god mening, men samtidig tilgodeser setuppet primært de helt store brands, og det kan i sidste ende komme til at kvæle de små.


Christopher Kane og Marc Jacobs

Christopher Kane og Marc Jacobs

2. Moden flirter stadig med det grimme

Det er ingen ny tendens. De senere år har især Demna Gvasalia gjort det til sin ting, og flere mærker har fulgt trop. Alligevel bød denne sæson på flere ret grelle eksempler.

For eksempel vakte Christopher Kane opsigt ved at iklæde sine modeller Crocs-sko, der var piftet op med ædelsten. Og som skærende kontrast var de stylet med aftenkjoler.

Balenciaga

Balenciaga

Naturligvis var Demna Gvasalia også galant for at sprede en dosis flirteri med det grimme, da han viste sin anden womenswear-kollektion som styrmand for modehuset Balenciaga. Her blev vi både præsenteret for farvestrålende spandex og latex-kaper.

Også hos Marc Jacobs udfordrede man skønheden. Designeren udforskede nemlig cyber-goth subkulturer og refererede til både 70’erne og Boy George med enorme platformstøvler i hidsige farvekombinationer.


Saint Laurent

Saint Laurent

3. Nye takter hos de traditionsrige franske modehuse

Både Saint Laurent og Diors nye chefdesignere skulle vise, at de kunne stå distancen med deres debutkollektioner under Paris Fashion Week.

Anthony Vaccarello, der har overtaget chefdesignerposten hos Saint Laurent efter Hedi Slimane, havde kreeret en kollektion, der osede af sex. Masser af læder, korte kjoler og gennemsigte skjorter, der ikke overlod noget til tilfældighederne dominerede i et sort og feminint univers, hvor der var skruet ned for Slimanes udprægede rock’n’roll-referencer og op for 80’er-glam med store YSL-logoer på stilethælene og i øreringene.

Dior

Dior

Hos Dior har Maria Grazia Chiuri, tidligere Valentino-designer, overtaget posten efter Raf Simons, og hun indledte en ny æra hos Dior. Chiuri er nemlig den første kvindlige kreative direktør hos det franske modehus nogensinde. Og det nye Dior handlede derfor netop om kvinder. En t-shirt var udstyret med sloganet ‘We should all be feminist’ og helt overordnet lykkedes det Chiuri at skabe en kollektion, der omfavnede de klassiske Dior-dyder, men også gav hele universet et moderne løft.


Gigi Hadid hos Mugler og Versace

Gigi Hadid hos Mugler og Versace

4. Alle vil have Gigi Hadid

Det virker til, at alle vil have del i Gigi Hadids skønhed og popularitet lige nu. For skal man pege på én model, der dominerer det øjeblikkelige modelandskab, så er det hende.

Den 21-årige amerikaner stjal rampelyset og indtog catwalken igen og igen under modeugerne (og også udenfor med en velplaceret albue, selvfølgelig). Vel at mærke hos nogle af modebranchens vigtigste designere.

Balmain og Isabel Marant

Balmain og Isabel Marant

Udover at fremvise sig egen kollektion, Gigi Hadid x Tommy Hilfiger, under New York Fashion Week, som hun i øvrigt også gik, så har Hadid været på catwalken hos Bottega Veneta, Fendi, Balmain, Isabel Marant, Versace, Moschino, Mugler, Max Mara, Anna Sui og Marc Jacobs.


Off-White og Stella McCartney

Off-White og Stella McCartney

5. De ekstra lange ærmer hitter stadig 

Det hypede designkollektiv, Vetements, tilskrives meget af æren for den udfordrende leg med proportioner og silhuetter, der har ramt moden. Særligt legen med ekstra lange ærmer, som Maison Margiela allerede slog et slag for i de tidlige 90’ere, har Vetements de seneste par år haft succes med, og modeugerne understregede, at tendensen stadig hitter stort.

Acne Studios og Haider Ackermann

Acne Studios og Haider Ackermann

Hos Off White havde Virgil Abloh selvfølgelig fundet plads til ærmerne, der var fortolket på såvel asymetriske og feminine skjorter som de mere maskuline og gadeinspirerede crewnecks. Tendensen havde også fundet vej til Stella McCartney og Haider Ackermanns kollektioner samt til Acne Studios, hvor de lange og løse silhuetter var gennemgående for hele kollektionen.

Annonce

Chanel og Dior

Chanel og Dior

6. Fokus på kvindekroppen

Moden har igennem de seneste sæsoner haft tendens til at deseksualisere kvindekroppen. Men SS17-kollektionerne viste, at kvindekroppen ikke nødvendigvis skal gemmes væk under store overdimensionerede hættetrøjer med hængende skuldre og lange ærmer.

Hos Dior så vi en næsten gennemsigtig kjole med påsyede hænder, der visualiserede, at de holdt på modellen Vittoria Cerettis bryst. Også hos Saint Laurent blev der vist bryst, blandt andet med en asymmetrisk kjole, der blotlagde modellens ene bryst (dog var det dækket til med noget, der lignede ædelsten).

Louis Vuitton og Moschino

Louis Vuitton og Moschino

Og tendensen gik igen hos flere af de store. DKNY, Celine, Louis Vuitton, Chanel, og Alexander Wang viste alle masser af hud og former frem – typisk med massiv brug af gennemsigtige materialer.

Og ja, så var der Jeremy Scotts humoristiske modspil hos Moschino, hvor særligt kjolerne også viste masser af ‘hud’.


7. Hold øje med MISBHV

Selv om vi allerede har haft et par år med Vetements og Gosha Rubchinskiy, så er den post-sovjetiske æstetik stadig modebranchens altoverskyggende darling. Og de to brands har sammen med stylisten Lotta Volkova banet vejen for nye østblokstjerneskud.

MISBHV

MISBHV

Vi har netop set Rubchinskiys involvering i Paccbet, men måske vigtigst af alle, er der MISBHV fra Polen. De kan meget vel blive det næste store. Rihanna og A$AP Rocky er allerede trofaste ambassadører, og under New York Fashion Week viste Natalia Maczek and Thomas Wirski deres første womenswear-præsentation. Den imponerede med en klar æstetikken, der oser af streetwear, 00’ernes klub-vibes og ikke mindst ufærdiggjort DIY-æstetik, der gennemsyrer hele MISBHV’s design-dna.


Fenty x Puma og Yeezy

Fenty x Puma og Yeezy

8. Modeugerne skal være for alle: Livestream dine yndlingsbrands

I takt med det øgede fokus på demokratisering af moden, er mærkerne begyndt at være opmærksomme på værdien i at livestreame deres præsentationer. Kanye West har gjort det flere gange, Rihanna gjorde det i Paris, da hun viste sin anden Fenty x Puma-kollektion, og Tommy Hilfiger både livestreamede fra sin ‘modeforlystelsespark’ og havde inviteret forbrugere med til showet.

Og særligt hos mærker som Tommy Hilfiger, der dyrker see now, buy now, giver livestreamning god mening. Men også hos kendismærkerne, og måske har formatet potentiale til at skabe en modebegivenhed som forbrugerne rent faktisk gerne vil følge med i. I så fald kræver det dog punktlighed, for helt ærligt Kanye, vi gider ikke at vente i to timer på dit næste show.


D&G, Gucci og Versace

D&G, Gucci og Versace

9. Logomania er stadig cool

Modeugerne slog et slag for, at det stadig cool at flashe store logoer. Tendensen har været i vælten i et par sæsoner efterhånden, og den fortsætter altså ind i foråret og sommeren. Særligt i Milano var der skruet op for de store logoer, hvor både Gucci, D&G og Versace ikke holdt sig tilbage.


Monse og Off-White

Monse og Off-White

10. Asymmetri og cutouts

Tøjets konstruktion bliver fortsat udfordret. Asymmetriske og dekonstruede overdele med dybe cutouts har været overalt på catwalken under modeugerne. Fra Monses asymmetriske kjoler, der var sammensat af forskellige stoftyper til Louis Vuittons grønne jakkesæt med ekstraordinære udskæringer, Off Whites nålestribede blazer og Yohji Yamamoto mørke univers.

Louis Vuitton og Yohji Yamamoto

Louis Vuitton og Yohji Yamamoto


Balenciaga

Balenciaga

11. Vigtigste kollektion

Det ligger måske lige til højrebenet at udpege Balenciaga som SS17-modeugernes vigtigste kollektion. Og så alligevel ikke. For med udskiftning på chefdesignerposterne hos flere af de store modehuse, har der været mange interessante aktører om buddet.

Balenciaga

Balenciaga

Men Demna Gvasalia har gentagende gange vist, at hans æstetik spreder sig som ringe i vandet. Og derfor bliver det spændende, om den georgisk-fødte designer kan gøre det aktuelt at hoppe i spandex og latex og lege med de vilde farvekombinationer, der gentagende gange kom ned af catwalken.

Under alle omstændigheder kommer designerens leg med silhuetter og særligt skulderpuder i hvert fald til at triumfere og præge de kommende sæsoners silhuetter.

Læs også: Rihannas sexede pastelhær gjorde gaden luksuriøs – og udfordrede mændene