Kanyes små sandaler har fået sin egen t-shirt – Kanye forklarer situationen

Kanyes små sandaler har fået sin egen t-shirt – Kanye forklarer situationen

Nogle gange er det de små ting, der samler folk – som Kanyes sandaler (pun intended), der i sidste uge fyldte internettet efter 2Chainz’ bryllup. Nu bliver øjeblikket ophævet til mere end bare de mange memes, der er fulgt i kølvandet.

Diet Prada, Instagram-kontoen som er mest kendt for at påpege designeres dovne tyverier fra modearkiverne, har nemlig lavet en t-shirt med enkle stregtegninger af Kanyes hæl, der hænger gevaldigt ud over de bløde Yeezy-sandaler.

Det er godt set, at tidens ironiske distance sikkert vil elske den slags ophøjelse af meme-værdige øjeblikke. T-shirten er til salg i Diet Pradas webshop, hvor den koster cirka 200 kroner.

Kanye er ikke altid en mand, der lader til at have en ironisk distance til den slags, men det har han åbenbart denne gang. I går delte han nemlig først et billede af t-shirten, før han kastede sig ud i en slags (humoristisk) forklaring.

Sponsoreret indhold
»En intens og følsom ungdomsfortælling«
DJ Er Du Dum Eller Hvad aka Martin Skovbjerg debuterer med en af årets mest hypede danske film. Find billetter og spilletider til ‘Brakland’ her.

Han tweetede nemlig ovenstående to billeder, der viser, hvordan man bør bære japanske træsandaler – og ja, der skal hælen åbenbart være en-to centimeter ud over sandalen.

Vi tvivler på, at det var det, Kanye havde i tankerne, da han smuttede af sted til brylluppet i sandalerne, men hvem ved. I hvert fald kan vi nu huske episoden i længere tid, når vi går rundt i vores Diet Prada-t-shirt.

Læs også: Mød Instagram-profilen der elsker at udstille dovne designkopier – fra Off-White til Kim Kardashian