Grimes annoncerer dato for klima-konceptalbum – hør ny single

Grimes annoncerer dato for klima-konceptalbum – hør ny single
Grimes.
Foto: Eli Rusell Linnetz

Med singlerne ‘We Appreciate Power’ og ‘Violence’ har Grimes i løbet af det seneste år teaset albummet ‘Miss_Anthropocene’ – den længe ventede efterfølger til ‘Art Angels’ fra 2015.

Nu har vi endelig fået en officiel udgivelsesdato for udgivelsen, som vi altså kan glæde os til at høre på den anden side af nytår – nærmere bestemt 21. februar.

Grimes har tidligere beskrevet ‘Miss_Anthropocene’ som et konceptalbum om en overjordisk klimagudinde, der fryder sig over verdens undergang. En klimagudinde, som hun iscenesatte som magtfuld amazone i musikvideoen til ‘Violence’, og som hun nu udfolder yderligere på den nye single ‘So Heavy I Fell Through the Earth’.

Her svæver Grimes’ rumklangsindhyllede stemme som et ekko henover det meditative track, der er nærmest, ja… overjordisk i sin lyd, mens hun i den tilhørende visualizer bekæmper en drage i det ydre rum.

‘So Heavy I Fell Through the Earth’ er skrevet og produceret af Grimes selv og udgør altså den tredje single fra ‘Miss_Anthropocene’.

Læs også: De 25 vigtigste internationale album i 2010’erne – inklusive Grimes

 

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold