Dumbledore-skuespiller Michael Gambon er død

Dumbledore-skuespiller Michael Gambon er død
Micheal Gambon som Dumbledore i 'Harry Potter og Flammernes Pokal'. (Foto: Warner Bros.)

Den irsk-engelske skuespiller Sir Michael Gambon er afgået ved døden i en alder af 82 år, skriver BBC. Han sov stille ind på hospitalet, omgivet af sin hustru Anne og søn Fergus, efter en kort kamp mod lungebetændelse.

Gambon er unægteligt bedst kendt for sin ikoniske rolle som Albus Dumbledore i ‘Harry Potter’-filmene. Her trådte han ind i det magiske univers i ‘Harry Potter og fangen fra Azkaban’ i 2004 og fortsatte med at portrættere den elskede troldmand gennem resten af serien.

Han overtog rollen efter Richard Harris, der døde i 2002, og formåede at give karakteren nyt liv med sin egen unikke charme og talent. 

Gambons præstation som Dumbledore er blevet anerkendt verden over og udgør en betydningsfuld del af hans eftermæle som skuespiller.

Men ud over hans rolle i ‘Harry Potter’-filmene, har Michael Gambon også gjort sig bemærket i andre produktioner, herunder BBC-krimiklassikeren ‘Den syngende detektiv’, Wes Andersons ‘Fantastic Mr. Fox’ og Robert Altman-filmen ‘Gosford Park’, hvor hans skuespilevner skinnede igennem.

Michael Gambon var ridder i Storbritannien og optaget i Order of the British Empire på grund af sine præstationer som teaterskuespiller.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af