Joe Rogan bliver hos Spotify – afviser milliontilbud fra højrefløjsplatform

Joe Rogan bliver hos Spotify – afviser milliontilbud fra højrefløjsplatform
Joe Rogan. (Foto: Michael S. Schwartz/Getty Images)

Da videoplatformen Rumbe for nylig tilbød Joe Rogan 652 millioner kroner for at rykke over til dem fra Spotify, var der formentlig ikke mange, der faktisk forventede et skifte.

Og ganske rigtigt – nu har den kontroversielle podcastvært selv afvist tilbuddet. Det skete på ganske uofficiel manér under et standup-show, skriver Hollywood Reporter.

Under en Q&A med publikum blev Rogan spurgt, om han havde tænkt sig at skifte platform, hvilket han blankt afviste:

»Nej, Spotify har af uransagelige årsager støttet mig fuldt ud, så lad os se, hvad der sker«, sagde han.

Kontroversen omkring Joe Rogan startede, da Neil Young fjernede sin musik fra tjenesten i protest over misinformation i Rogans podcast.

Spotify reagerede dog ikke på Youngs aktion, men forholdte sig derimod i ro og forsvarede efterfølgende deres håndtering af sagen.

Kort efter fjernede de dog mere end 70 afsnit – omend ikke for misinformation, men derimod racistiske ytringer.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af