Instagram er nede – brugere melder om slettede og suspenderede profiler

Instagram er nede – brugere melder om slettede og suspenderede profiler
Instagram. (Foto: Jakob Owens/Unsplash)

Hvis du ikke kan logge ind på din Instagram-profil eller får en besked om, at din konto er blevet suspenderet, skal du lige slå koldt vand i blodet.

Adskillige meldinger tyder på, at Instagram mandag eftermiddag er blevet ramt af en fejl, som sletter og suspenderer brugere.

Instagram har på Twitter bekræftet, at platformen er ramt af problemer.

I løbet af mandag eftermiddag begyndte flere brugere på Twitter at melde om mystiske fald i antallet af Instagram-følgere, hvilket fik folk til at spekulere i, at platformen lukekr ned for falske profiler og bots.

Men nu lader det til, at faldet i følgere skyldes, at selv rigtige profiler er blevet suspenderet og i værste fald udelukket fra det sociale medie.

Hvad det helt præcist skyldes, ved vi endnu ikke, for Instagram skriver udelukkende, at de er »opmærksomme på problemer med at tilgå profiler«.

Firmaet har endnu ikke udtalt sig om en tidshorisont, og det er heldigvis ikke alle brugere, som er ramt af problemet, men hvis du ikke kan logge ind på nuværende tidspunkt, kender du nu årsagen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af