1. First Hate ’The Mind of a Gemini’ (ude nu)
Dans i regnen, et omtåget skakbord og en tur med hunden på en gråvejrsdag. Velkommen til First Hates sortdraperede verden, hvor kirurgisk rytmik og himmelske synths går hånd i hånd i hånd med Anton Gansteds mørkemaniske vokal. ‘White Heron’ er taget fra gruppens nye ep ‘The Mind of a Gemini’, der fornemt viderebygger på den danske duos både drømmende og intense synthpop og cementerer dem som et af landets største talenter.
Hertil er de kun blevet et endnu mere knugende bekendtskab live – det beviste de på by:Larm-festivalen i weekenden, og der er altså lagt i ovnen til en stærk Roskilde-debut til sommer.
2. Låpsley ’Long Way Home’ (ude nu)
Det er nok de færreste 19-årige, der kan prale af allerede at have spillet koncerter verden over og optrådt i de største amerikanske talkshows. Det er ikke desto mindre realiteten for unge Holly Lapsley Fletcher, der efter en fornem ep nu endelig har udgivet debutalbummet ‘Long Way Home’.
Den talentfulde sangskrivning brænder igennem, og Låpsley folder sig flere steder ud som storladen soulsangerinde, mens der også er plads til de mere minimalistiske, intime øjeblikke, som prægede debut-ep’en. Samt en disco-perle i form af ‘Operator (He Doesn’t Call Me)’, ej at forglemme.
3. Wangel ’Freedom’ (ude nu)
Peter Wangel imponerede sidste år med ‘Eternal History’, der blandt andet affødte ‘Seoul’ – en pompøs sag, der blev skrevet efter danskerens Asien-eventyr, hvor han optrådte på en festival foran tusindvis af feststemte sydkoreanere. Nu er debutalbummet ‘Freedom’ landet, hvor Wangels sitrende stemme sættes op i mod producer Kasper Ejlerskov Leonhardts atmosfæriske popproduktioner, mens der også er blevet plads til mere tunge, klubklare konstruktioner.
Wangel tager det nye album med på landevejen, hvor han i løbet af foråret kan opleves på en bred vifte af landets spillesteder.
4. Kendrick Lamar ‘untitled unmastered.’ (ude nu)
Det kom ud af det blå – otte nye Kendrick-numre på albummet med den meget sigende titel ovenfor. Tracks indspillet i perioden 2013-2016, som af forskellige årsager ikke klarede cuttet til ‘To Pimp a Butterfly’.
Uanset om man anskuer ‘untitled unmastered.’ som demoer, b-sider eller et album i sin egen ret, er dette endnu et indblik i den unikke kunstner, Kendrick med tiden har udviklet sig til.
Den jazzede, funky og udforskende stil fra sidste års mesterværk er allestedsnærværende, og så er Kendrick altså stadig både sur, forvirret og hidsig. De her sange er lidt ligesom at få serveret dessert efter en hovedret, som man (indtil nu) troede var rigeligt i sig selv.
5. Kill J ’Quasi’ (11. marts)
Vi har skulle vente på den, men nu er Kill J endelig klar med sin debut-ep, der følger op på et hav af veloplagte singler, der er blevet sluppet over de seneste par år. Ep-forløberen ‘Trickle Trickle’ indfinder sig et sted imellem velourbetrukket electro og ørehængende pop med et episk bid, der tilsammen demonstrerer et skyhøjt niveau fra den danske sangskriver og sangerinde Julie Aagaard.
Et par af de seneste singler har også tiltrukket sig opmærksomhed i udlandet, og måske bliver ‘Quasi’ det, der endelig skyder Kill J ud til masserne.
6. Hælos ’Full Circle’ (18. marts)
Triphop har i de seneste år fået en mindre renæssance som referencepunkt, men hvad sker der, hvis man mikser klassisk triphop-æstetik med minimalistisk The xx-weltschmerz? Hælos ligger inde med svaret, og London-trioen oscillerer et sted midt imellem med hænderne dybt nedsunket i en mørk sø af tårnhøj storladenhed og introvert klaustrofobi.
Vi har længe haft et godt øje til Hælos, og ‘Full Circle’ er altså debutalbummet, som skal indfri forventningerne – det har i hvert fald været svært ikke at blive tryllebundet af gruppens hidtidige singler såvel som Lotti Benardouts stemmekvaliteter.
7. Lust for Youth ’Compassion’ (18. marts)
Stjernehimlen virker tættere end nogensinde på de to fremragende singler fra Lust for Youths kommende album. ‘Stardom’ er med dens funklende tema tålmodigt opbyggende, mens ‘Sudden Ambitions’ pisker fremad med en ‘Enjoy the Silence’-artet guitarfigur. Alsidigheden er en dyd, samtidig med at djævlen ligger i detaljen, hvor trioens største styrke findes i forståelsen af den intelligente ørehængers anatomi.
Udlandet begynder også for alvor at få øjenene op for de tre synth-kumpaner, og derfor skal det nye album naturligvis også med på verdensturné i løbet af 2016, hvor de dog har hevet den 4. marts ud af kalenderen til en dansk releasefest med venner og dj’s på Sigurdsgade.
8. Liima ’ii’ (18. marts)
De tre garvede bandmedlemmer i Efterklang er gået sammen med den finske percussionist Tatu Rönkkö i Liima. Gruppens debutalbum er skrevet og indspillet i Finland, Berlin, Istanbul og Madeira under fire ugelange ophold, og bandet har udtalt, at hver sang er blevet præget af stemningen i de forskellige byer.
Foreløbig er det blevet til to singleudspil. ‘Amerika’ ruller ubesværet afsted i en omnipotent percussion-skysovs, mens ‘513’ trækker tråde tilbage til ‘Piramida’s nordiske melankoli. Diversiteten er således i top hos den nyformede gruppe, og det nye album har stensikkert haft den frie leg på dagsordenen.
9. Iggy Pop ’Post Pop Depression’ (18. marts)
Det er et pivslemt rockkollektiv, Iggy Pop har samlet sammen på ‘Post Pop Depression’. Queens of the Stone Age-kapelmester Josh Homme er hevet ind som producer og rocksmed, mens Matt Helders fra Arctic Monkeys og Dean Fertita – også fra QOTSA – begge udgør flanken om den barbrystede rocklegende.
Og det er tydeligvis ikke The Stooges, der har været med på det nyeste album. Væk er den skramlende punk, hvor især førstesingen ‘Gardenia’ er præget af en knivskarp rocklyd. Iggy har tilsyneladende genfundet sig selv i Hommes virtuositet og Helders tøndespil.
10. Elliphant ’Living Life Golden’ (25. marts)
Herhjemme kender vi bedst Elliphant for det stærke samarbejde med Mø på 2014-singlen ‘One More’, men den svenske sangerinde har med siden erhvervet sig et hav af fine venner.
Udover Mø-samarbejdet byder det nye album også på gæstestjerner som Skrillex, Major Lazer, Azealia Banks og Twin Shadow, hvorfor der altså tilsyneladende bliver rullet med de helt store internationale muskler på de nye sange, der kan opleves live på årets Trailerpark Festival.
Ude er singlen ‘Love Me Badder’ – en renpoleret sommer-banger, dog med nik til de reggae- og dancehall-rødder, der fra starten har været indkodet i Elliphants eksotiske DNA.
Læs også: Her er 12 koncerter, du skal opleve i marts