1. Future Islands
Deres surprise-intimkoncert på bette Jazzhouse for få uger siden. Ekkoet fra da de flåede et ekstatisk og kollektivt storsvedende Avalon-telt fra hinanden i 2014. Den nyligt offentliggjorte Europa-turné, hvor sommerfestivalrunden nærmest sendte dem direkte i favnen på Roskilde, og så efterårsdatoerne, hvor Danmark indtil nu har været mistænkeligt fraværende: Nej, der skulle ikke ligefrem megen hovedregning til for at indse, at Samuel Herring og hans slæng af synthromantikere da selvfølgelig også skulle på Roskilde Festival i år.
Singleforløberne fra albummet ’The Far Field’, der såmænd udkommer på fredag, forsikrer os om, at trioen vender tilbage om muligt endnu stærkere denne gang med sikker kurs mod festivalens største scener.
2. Hamilton Leithauser
Du ved med det samme, at det er Hamilton Leithauser, der synger. Amerikanerens kradse rødvinsvokal er en af de mest genkendelige i moderne rockmusik og har tidligere taget kegler i front for The Walkmen.
I 2014 gik Leithauser dog solo med albummet ’Black Hours’, men forløste for alvor potentialet på sidste års ’I Had a Dream That You Were Mine’, hvor den noir-klingende retrorock fik moderne modspil af Vampire Weekend-afhopperen Rostam Batmanglij.
Musikken er der absolut intet i vejen med, men det er stemmen, man kommer for, når Leithausers croon kommer til at gjalde over publikum på formentligt Avalon.
3. The Avalanches
Selvfølgelig er bandet bag et af sidste års mest længeventede comebacks (og et af årets stærkeste album) blandt de indlysende scoops på plakaten. What a time to be alive!
Det bliver dog næsten mest spændende at se, om livremmen kan holde til at yde de monstrøst sampletunge – og på det seneste album også heftigt gæstebesatte – skæringer fra australiernes skelsættende studieoutput retfærdighed i et ordentligt liveshow. En flok koncerter sidste sommer i forbindelse med udgivelsen af ‘Wildflower’ fik en noget ublid medfart, fordi duoen, som egentlig er The Avalanches – Robbie Chater og Tony Di Blasi – grundlæggende snøvlede sig gennem dem med lidet glorificerede dj-sets. Seneste rapporter fra deres turné i hjemlandet down under melder dog om et fuldt live-band og selveste Spank Rock som stand-in for det store menageri af rappere, der tramper rundt på comeback-skiven.
4. Noname
Chicagos rapscene er todelt. På den ene side har den længe været præget af drill-undergenrens voldsomme udgangspunkt, men de senere år har en mere positivt stemt rapmusik flydt fra byens mikrofonholdere.
Chance the Rapper agerede foregangsmand, og i kølvandet finder man blandt andet Fatimah Warner, der som Noname krydrer sine poetiske tekster (hun har en fortid i poetry slam) med en lækker, blød og uprætentiøs hiphop (med noget på hjerte), der bygger sine søljer på både jazz, soul og r’n’b.
Sidste års ’Telefone’ var en af de bedste rapdebuter i 2016, og når Noname rammer Roskilde Festival bliver det med et fuldt band, som uden tvivl kommer til at give de kødfulde produktioner ekstra sjæl.
5. Nicolas Jaar
Dette bliver Nicolas Jaars tredje besøg på Roskilde Festival, men vi byder hjertens gerne den amerikansk-chilenske producer tilbage. Han henrykkede solo i 2011 og som halvdelen af Darkside i 2014, men vender nu tilbage i eget navn med sidste års fænomenale album ’Sirens’ på samvittigheden.
Jaar er bare 27 år, men har over to album, en lang række ep’er, singler og filmsoundtracks konstant udfordret sin egen lyd og publikums opfattelse af, hvad han formår i sammensmeltningen af det elektroniske og akustiske univers.
Live gør Jaar en dyd ud af mutere sine egne kompositioner i snørklede sammensætninger, men den sugende stemning giver han aldrig slip på. Produceren står højt placeret på plakaten, så man kunne håbe på en avantgardistisk midnatsfest på Arena.
6. Sigrid
Sigrids ’Don’t Kill My Vibe’ har næsten ni millioner afspilninger på Spotify. Meget godt klaret af den unge norske sangerinde, som sendte debutsinglen (hendes hidtil eneste) på gaden i midten af februar.
Men man forstår godt succesen. 20-årige Sigrid er en klokkeklar popstjerne in spe med en fantastisk vokal, og ’Don’t Kill My Vibe’ er en pophymne uden lige: En fyrig popbasker, der sprudler af energi og kun vokser for hvert omkvæd.
Det her er med garanti et af de øjeblikke, hvor man har mulighed for at opleve en musiker i små rammer, inden hun stikker af mod stjernerne.
7. Krept & Konan
Vi så det sidste år, da blandt andre Stormzy og Skepta besøgte Roskilde Festivals Apollo-scene. Vil man have moshpits, så leverer den britiske rap!
I dagens bandpakke finder man således duoen Krept & Konan, der har hittet stort i hjemlandet med debutalbummet ’The Long Way Home’, der også havde oversøisk besøg fra folk som Rick Ross og Wiz Khalifa.
Duoen har lidt af det hele: Hiphop, grime, trap og r’n’b, men som det er, når de her acts spiller live, så bliver energiniveauet bare lige skruet en tand (eller fem) op. Pas på albuerne!
8. Weyes Blood
Natalie Merings pastorale folkpop er på én gang tidløs og futuristisk, og musikken trækker æstetiske tråde tilbage til 70’ernes feminine røster inden for genren – Vashti Bunyan, Linda Perhacs eller måske ligefrem Karen Carpenter.
Hendes seneste album ‘Front Row Seat to Earth’ er musikalsk slowfood af den fineste slags, og lyden er udstyret med en frodig instrumentering – fra prægtige messinginstrumenter på toppen til en foruroligende understrøm af ambient-elektroniske manipulationer. Det er musik, man bliver suget ind i og ned i, og de mange lag understøttes også i lyrikken, som bevæger sig ubesværet fra det personlige plan og op til det universelle. Det kunne godt ligne en magisk eftermiddag på en af festivalens mere intime scener.
9. Slowdive
Slowdive var med på et afbud allerede i 2014, da Chromeo i sidste øjeblik sjoflede deres ellers planlagte Roskilde-optræden. Men vi brokker os bestemt ikke, specielt når briterne her i 2017 vender tilbage med et nyt album i favnen – deres første i 22 år, intet mindre.
Der er dog ingen fare for, at shoegaze-ikonerne af den grund lyder bedagede. Tværtimod har Slowdives lyd altid været stor, smuk og tidløs, og netop derfor har de bibeholdt et drømmende skær af urørlighed alle disse år. Det er i tilgift svært ikke at se det som et kip med flaget til NorthSide – som i år præsenterer Ride, et andet af shoegaze-genrens tre store bands, som er aktuelle med et lige så længeventet comeback – når Roskilde så endda topper op med de bidske, støjrockende skotter i The Jesus and Mary Chain.
10. The xx
Dagens eneste nye hovednavn og derfor også et oplagt valg, men The xx fortjener uden tvivl en plads på denne liste. Den britiske trio gjorde det, de fleste troede umuligt, og udbyggede på deres tredje album ’I See You’ den sarte popformel med en mere dynamisk fremdrift uden at gå på kompromis med de flossede følelser. En nødvendig, men succesfuld opdatering af en formel, der efter to album trængte til et skud endorfiner.
Det tilsatte Jamie xx uden de store problemer, og da trioen i februar gæstede Forum beviste de, at den hidtil så hæmmende indadvendthed er blevet kastet (sådan da) på porten.
Nu står de – med danske øjne – foran en milepæl af en optræden: Selveste Orange Scene.
11. Circuit des Yeux
Haley Fohr, Chicago-kunstneren bag ovenstående dæknavn, udgav sit første album i en alder af 18 år i 2008, og hun er i løbet af de ni år siden kun vokset og vokset. Hun er et strålende eksempel på en æstetisk særegen kunstner med en intens vokal, der dog ikke er ulig for eksempel Antony Hegartys i sin malmfulde dybde. Og så er hun ikke bleg for at blande det smukke med det grimme i sine modige kompositioner, som kunne antyde, at hun er flasket op på de mere kradsbørstige dele af Scott Walkers diskografi.
Circuit des Yeux placerer sig desuden i et stærkt felt af optrædende på festivalen med et feministisk budskab på hjerte. Se bare videoen til ‘Do the Dishes’-singlen fra hendes seneste album (NSFW).
12. Seun Kuti & Egypt 80 feat. Yasiin Bey
Der er statsomstyrtende garanti for en politisk ladet og funky fest, når den ene af selveste afrobeat-alfaderen Fela Kutis to sønner, Seun Kuti, atter gæster Roskilde Festival med sin fars gamle band Egypt 80 og minsandten også Yasiin Bey (Mos Def) som rappende rygdækning.
Sidst Seun var forbi Roskilde var det i et duellerende show mod brormand Femi, hvor Kuti-dynastiet tilsammen holdt Arena-teltet i et svedigt jerngreb i timevis. Det er her, du kan gå hen, hvis du har lyst til at danse benene om til mos, og det er her, du first hand kan finde ud af, hvordan DNA’en til afrobeaten lyder – en genre, der har inspireret så forskellige folk som Wizkid, Vampire Weekend og Talking Heads gennem tiden.
Læs også: Roskilde Festival: Syv tanker om det endelige program – på godt og ondt
Læs interview: Q&A med Roskilde Festivals programchef: Om pop, plakaten, Gorillaz og kønsbalancen
Læs også: Roskilde Festival: Hele programmet i tal
Læs også: Roskilde-talenter: Her er vores 11 favoritter i opvarmningsdagene
Læs også: Roskilde Festival afslører det fulde program – 77 nye navne på plakaten
Læs også: Roskilde Festival: Se dagsplanen for årets program