Premiere: Hør Gangers første single siden sidste års skelsættende debutalbum

Premiere: Hør Gangers første single siden sidste års skelsættende debutalbum
Ganger. (Foto: Sarah Hartvigsen Juncker)

Sidste år tog Ganger røven på hele den danske musikbranche med det voldsomt ambitiøse, nyskabende og inderlige debutalbum ‘Mørk’.

Siden da har gruppen vundet Steppeulven-priser og været Vegas Udvalgte, men lige nu er de som mange andre påvirket af coronakrisen. Gruppens kommende og første headliner-turné er aflyst grundet forsamlingsforbudet, og det samme er deres debut på Roskilde Festival.

Ganger har dog brugt karantænen på at lave ny musik, og i dag har vi premiere på den nye single ‘Stu Ywn’, der byder på gruppens karakteristiske vokalharmonier, storladne og flotte popfraseringer og så går et slags spoken word-stykke.

Grundet samfundets tilstand er singlen dog blevet til under anderledes omstændigheder end vanligt.

»Det har været en bizar oplevelse at prøve at indspille det hver for sig. Det har taget meget længere tid, selv om vi i forvejen bruger lang tid på det«, fortæller Gangers Thomas Bach Skaarup til Soundvenue i forbindelse med et interview, som du kan læse på sitet senere på ugen.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af