‘The Last of Us’ giver massiv revival til endnu en sang

‘The Last of Us’ giver massiv revival til endnu en sang
'The Last of Us'. (Foto: HBO Max)

Det er ikke nogen dårlig forretning at have sine sange med i nogle af verdens mest populære serier.

Det fastslog Kate Bush for alvor, da ‘Running Up That Hill’ blev en landeplage på ny takket være ‘Stranger Things’ sæson fire.

Og siden har sange af blandt andre Lady Gaga, The Cramps og Depeche Mode fået en revival takket være millioneksponering i hitserierne ‘Wednesday’ og ‘The Last of Us’.

Nu er turen så kommet til Linda Ronstadt, hvis sang ‘Long, Long Time’ fra 1970 spillede en afgørende rolle i denne uges ‘The Last of Us’ episode tre.

Spotify har på sociale medier bekræftet, at antal streams af sangen steg med 4900 procent i timen efter, at afsnit tre fik premiere på HBO Max, hvilket må siges at være noget af en bedrift. Om den kan holde momentum afhænger nok af, om serien fortsat vil integrere sangen i fremtidige afsnit.

Soundvenues skribent Mathilde Johanne Kristiansen havde store roser tilovers for afsnit tre, som hun beskriver som »et historisk rørende serieafsnit«.

‘The Last of Us’ kan ses på HBO Max. Soundvenues anmelder kvitterede med fem stjerner.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af