KOMMENTAR. De sidste mange uger har et hav af fans kommenteret på, at Ariana Grande har tabt sig, og det har udløst deciderede diskussioner om hendes krop og helbred på sociale medier.
Det blev så slemt, at hun måtte tage bladet fra munden og opfordre folk til at stoppe med at kommentere på andre menneskers kroppe.
»Sundhed kan se forskelligt ud«, forklarer popstjernen i en video, der i skrivende stund er blevet set over 71 millioner gange. Her understreger Ariana Grande også, at hun egentlig ikke behøver at forklare noget som helst.
Men den barske realitet er desværre tydeligvis, at det gør hun. I hvert fald hvis hun vil forsøge at styre samtalen.
For som internetkulturen ser ud lige nu, havde folk formentlig ikke godtaget hendes opsang uden en specifik italesættelse af hendes kropsvægt.
Internetdetektiverne giver først op, når de har fået en forklaring. Selvom hverken du, jeg eller fans på internettet egentlig har nogen ret til at grave i andre menneskers vægt og sundhed.
Der er nemlig i den seneste tid opstået et nyt hyperfokus på kendtes kroppe, hvor fans retfærdiggør deres nærstudering med hensyn.
Frisørsladder på steroider
Helt konkret er det på platforme som Reddit og TikTok, at det er blevet normalt at zoome ind på kendtes kroppe.
Især på TikTok, som i forvejen er et medie, hvor folk føler sig trygge ved at dele kontroversielle holdninger, har der været en overflod af videoer med sammenligninger af Ariana Grandes krop før og nu.
Lidt ligesom på Reddit fungerer kommentarsporerne her som et forum, hvor alle og enhver kan dele gisninger og såkaldte bekymringer.
Her har konspirationerne spredt sig til millioner af mennesker. »Jeg føler, hun har en sygdom, hun ikke vil fortælle nogen om, det er derfor, hun har ændret sig«, lyder en typisk TikTok-kommentar.
Der er sket et skifte i måden, vi taler om kendte på. Det er ikke længere accepteret at bodyshame direkte. I stedet gemmer man sig bag en postuleret omsorg: Der udtrykkes bekymring for den kendte. Det er en ny, mere diskret – men ligeså destruktiv – kropsudskamning.
Og selvom TikTok er en videoplatform, skal man ikke underkende betydningen af kommentarsporene.
Tag for eksempel Kim Kardashian og hendes datter North Wests TikTok-profil, der bevidst har deaktiveret kommentarsporet.
I stedet for at undgå kommentarerne har det udløst en ny dille på TikTok, hvor folk selv gen-deler videoerne, blot med formålet at have et aktivt kommentarspor, som de mange tusinde af brugere kan boltre sig frit i.
Man kan altså ikke undslippe kommentarerne. Det er frisørsladder på steroider.
Ingen går fri
I løbet af i år har Post Malones vægttab også været flittigt diskuteret. Var han mon blevet misbruger, eller kunne det skyldes et team af folk, der udnyttede ham? Var han syg? Eller tog han slankemidlet Ozempic?
Også han måtte bryde tavsheden og forsikre sine fans om, at han er sund, rask og glad.
»Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke er på stoffer«, skrev Post Malone i sidste uge. »Jeg tror bare, at livet som far har ramt mig, og jeg har derfor besluttet at droppe sodavand og spise sundere, så jeg kan være her i mange år for min lille engel«.
Det er heller ikke længe siden, at Selena Gomez’ krop var det store samtaleemne. Ligesom Ariana Grande stod hun frem og opfordrede folk til at »gå væk, for ærligt, jeg går ikke ind for at udskamme folk for deres kroppe«.
Men også hun følte sig presset til at dele en forklaring i form af detaljer om sin sygdom for at neddysse debatten.
Selena Gomez forklarede vægtforøgelsen med væskedannelse i kroppen, som bivirkning af den lupus-medicin hun tager. Men der kunne jo have været massevis af andre fuldt ud legitime årsager.
Vandvægt? Graviditet? Eller et ønske om kun at leve af flødekager resten af sine dage?
I sidste ende må man spørge sig selv: Hvilken ret har vi til at vide det?
Det er et tilbagevendende problem, at konspirationsteoretikerne først begraver teorierne, når der kommer en reel forklaring på banen.
Chadwick Boseman er et sørgeligt eksempel på et tilfælde, hvor kropskonspirationsteorierne (som omhandlede alt fra potentielt misbrug til spiseforstyrrelse) ikke kunne besvares med en reel forklaring.
Familien var simpelthen ikke klar til at dele den hårde sandhed med verden. Nemlig at Boseman havde cancer. Han døde i 2020.
Free Britney lærte os at holde nøje øje
Kendtes kroppe har længe været et tabloidemne, men i nyere tid har Free Britney-bevægelsen været et startskud for et nyt fokus, hvor man nærstuderer berømte mennesker med en slags helbredshensyn som undskyldning.
Free Britney begyndte med bekymrede fans på internettet, der konspirerede om, at popstjernen råbte om hjælp igennem koder og signaler.
Det handlede ikke specifikt om hendes krop, men er et godt eksempel på, hvordan fans, ved at holde øje på nettet, kan føle sig som frelsere og i dette tilfælde hjælpe med at ’befri’ en artist.
Den oplevelse ser ud til at have givet fans endnu mere incitament og en følelse af berettigelse til at overanalysere artisters kroppe og adfærd.
For sæt nu Ariana havde brug for vores bekymringer, og vi, ligesom med Britney, kunne redde hende?
Den iøjnefaldende forskel på disse eksempler er, at Britney Spears var umyndiggjort, og dermed potentielt havde mundkurv på. Ariana Grande har alle dage haft alle muligheder for at udtale sig om det, hun vil.
Nu bliver hun bare tvunget til det på grund af rygter og spekulationer.
Ikke en hjælp
Her er det nok på tide, vi fastslår én ting klart og tydeligt: Det, at italesætte nogens krop, er bodyshaming. Uanset om du diskuterer, at nogen er blevet større eller mindre eller højere eller lavere.
Både af personen, der bliver diskuteret, og sådan set også af alle os, der lytter med fra sidelinjen, fordi vi ubevidst kommer til at sammenligne vores kroppe med det, der bliver sagt om de kendtes.
I værste fald skubber en såkaldt bekymring, der omhandler Ariana Grandes krop, til tusinde af andre pigers kropsusikkerhed.
I sidste ende kan vi jo ikke alle bare tage gigantisk tøj på ligesom Billie Eilish gjorde, da hun ville undslippe at blive nærstuderet. Men end ikke hendes quarterback-outfits kunne skåne hende fra kropskommentarer.
Kroppen er privat, men paradoksalt nok offentligt til skue. Og hvis nogens krop pludselig ændrer sig drastisk, er personen formentlig selv klar over det og i dialog med deres nærmeste om det.
Når teorierne og sladderen tvinger dem til at tale offentligt om deres kroppe, er det helt sikkert ikke en hjælp for dem. Tværtimod.