Shop med omtanke

De fem dummeste ting jeg har i mit køkken

Køkkenet er hjem til mange fejlkøb af den slags, vi bør blive bedre til at undgå. Jeg gik på opdagelse i skufferne i den gode sags tjeneste.
De fem dummeste ting jeg har i mit køkken
Et udvalg af de dummeste ting i mit køkken.

Du kender nok det der øjebliks svaghed. »Shit, den er smart. Den skal jeg have«. Før i tiden var det TV-Shop, der lokkede, nu er det måske en reklamevideo på Youtube eller Instagram. Eller måske er det bare en tur igennem Søstrene Grene eller Tiger.

I hvert fald har du pludselig købt den der virkelig smarte maskine, dims, eller hvad ved jeg, som lignede dit bedste køb nogensinde, men som nærmest i sekundet det kommer inden for i dit hjem, viser sig at være (endnu) en ting, du ikke havde brug for.

Vi laver generelt alt for mange fejlkøb – om det så er tøj, maskiner eller mad. Det skal vi selvfølgelig blive bedre til at undgå – og måske kan vi lære noget af vores tidligere køb. Det prøvede jeg i hvert fald.

Den velmenende juicepresser

Jeg ved det, den burde være på listen over ting, jeg ikke kunne leve uden. Det er den også i glansbilledeversionen af mit liv – eller hvis et boligmagasin en eller anden dag ringer.

For tanken om friskpresset juice af alt fra gulerødder til æbler tilsat ingefær er jo fantastisk – og det smager pissegodt. Men ja, jeg vil skyde på, at den bliver brugt én gang om året, og ellers står den og fylder ret så meget i skabet.

Det tager alligevel ok lang tid at lave lidt juice, som er drukket på fire sekunder, og selvom det meste af dyret (de dele der skal rengøres i hvert fald) kan komme i vaskemaskinen, så er der hurtigt gået en halv time. Så ja, virkeligheden har overhalet maskinen – og mig – indenom.

Den aparte æbleskræller

Okay, det var faktisk en gave til min stedsøn, og han synes klart, den var alt for sej – i en dag eller to. Billedet afslører det måske ikke lige, men aggregatet skræller altså æblet samtidig med, at kernehuset bliver fjernet og hele æblet skæres i spirallignende skiver.

Det er faktisk lidt magisk, første gang. Men helt ærligt, hvor ofte er det, du hungrer efter at få dit æble skåret ud som et lille kunstværk, som du kan fedte rundt med, når det skal spises?

Så ja, den står også i skabet og bliver kun hevet frem, hvis et besøgende barn lige skal imponeres – én gang.

Det ‘perfekte’ æggeur

Fordi lyden af de der tikkende æggeure jo er alt for irriterende. Eller fordi det er lidt besværligt at sætte timeren på din mobil til seks (blødkogt), otte (smilende) eller ti minutter (hårdkogt). Eller nej, jeg ved faktisk ikke, hvorfor denne plastikdims skulle være den perfekte ægge-timer, som den selv proklamerer.

Jeg ved heller ikke helt, hvorfor vi har den derhjemme. Men jeg ved, at jeg vist kun én gang rent faktisk har lagt den ned i vandet til det kogende æg og vist nok kæmpede med at se, hvornår det mente, at ægget var blødkogt, som jeg gerne vil have det.

Og den eneste grund til, at det stadig ligger i en skuffe, er vist, at den er så weird og selvglad, at den jo faktisk er lidt fed.

Alt-i-ét skrælleren

Det er måske det bedste eksempel på det der svage øjeblik, selvom det kan være svært at forestille sig, hvornår den her nogensinde har virket som en god idé. Men altså, der er skræller, rivejern, mandolinjern og sådan en smart dims, som laver bølgemønster i dine grønsager, hvilket enhver asiatisk stirfry jo kalder på.

Skrælleren er egentlig okay, går til højre- og venstrehåndede og er børnevenlig, men dem havde vi jo to af i forvejen. Resten er både halvdårligt, semiubrugeligt og bruges med en overhængende fare for afsnittede fingerspidser.

Med andre ord tilbringer den det meste af livet gemt væk i skuffen.

Det asiatiske tesæt

Det er svært at se på billedet, men sættet er næsten dukkehusstørrelse. Der kan måske være én normal kop te i kanden, hvilket altså vil sige, at kopperne holder omkring fem centiliter.

Det var en gave, og jeg har altid haft en fetisch for asiatiske gadgets og små ting. Jeg holder faktisk også af at drikke kaffe af lidt irriterende små kopper. Alligevel tror jeg, det mere er min datter, som har fået dette brugt (da hun var mindre vel at mærke), end det er mig, der har kastet mig ud i en miniature teceremoni.

Og faktisk kan jeg ikke helt svare på, hvorfor det stadig (på 15. år) står i skabet.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af