‘Star Wars: Battlefront’: Halvhjertet multiplayer-miskmask fungerer bedst, når det er sentimentalt
Jeg trasker gennem Endors tykke skovbund. De forkastelige rebel scums er i defensiven og omkring mig lyder de ikoniske “pew pew”-lyde fra blasters. Et kort øjeblik når jeg at tænke, at livet som den mest ikoniske Sith-fyrste faktisk er overkommeligt, og så står han der – min egen søn og hans grønne lyssværd. Han kaster sig frygtløst ud i en duel med mig, der trækker aner til »I’m your father«-scenen. Det her, er alt, hvad jeg har drømt om. Jeg er i ‘Star Wars’.
Naturligvis er jeg ikke i ‘Star Wars’. Jeg er derimod i ‘Star Wars’ Battlefront’, det moderne svar på et af ‘Star Wars’-franchisens bedre spil, som første gang så lyset tilbage i 2004.
‘Star Wars: Battlefront’ er nemlig et såkaldt reboot, hvis man virkelig vil hænge sig i detaljer. Det betyder dog ikke, at spillet lægger sig op af de tidligere udgivelser, tværtimod. I stedet er det blevet moderniseret, hvilket i disse tider betyder enormt fokus på multiplayer – altså glæden (eller irritationen) ved at spille med og mod andre virkelige mennesker.
Konsekvensen af dette er, at man ikke længere kan spille en kampagne alene, som man ellers kunne i de forrige ‘Star Wars: Battlefront’-spil. I stedet er dette aspekt skåret fra, så man kun kan kaste sig ud i en solo-kamp, hvis man vil træne sine evner eller nedkæmpe bølge efter bølge af fjender. Det er en skam, for det var faktisk et fornøjeligt, men ofte undervurderet element i de tidligere spil.
Multiplayer for alle
Det kommer dog ikke som en overraskelse, at ‘Star Wars: Battlefront’ har et massivt fokus på multiplayer. Med udgivelsen af blandt andet ‘Destiny’ har multiplayer-spil nemlig fået noget af en renæssance og man kan ikke klandre Electronic Arts for at ville ride med på (penge)bølgen.
Desværre er deres forsøg en halvhjertet indsats, for ‘Star Wars: Battlefront’ lader til at have en større identitetskrise end Anakin Skywalker, inden han tilsluttede sig the dark side. Spillet vil enormt gerne kunne kile sig ind blandt konkurrenter som ‘Destiny’, ‘Call of Duty’ og ikke mindst ‘Battlefront’ (som udvikleren DICE selv har stået for tidligere), men uanset hvor hårdt det prøver, virker det en anelse tamt.
Dette skyldes ikke mindst, at ‘Star Wars: Battlefront’ gør alt for at være tilgængeligt for alle spillere uanset deres erfaring med andre multiplayer-spil. Indlæringskurven er kun svagt stigende, og det er på ingen måde komplekst som for eksempel Call of Duty, hvor man kan bruge timer på at planlægge sine opgraderinger, når man stiger i rang.
Tilgængeligheden er naturligvis en bonus, hvis man bliver afskrækket af netop ‘Call of Duty’, men omvendt kan det også give en overfladisk fornemmelse af vigtigheden af ens udstyr. Hvis bare man bruger en nogenlunde blaster, kan man komme langt uden de store taktiske overvejelser, men det betyder også, at man hurtigt mister interesse i det indhold, man låser op for. Og hvis man mister incitamentet for at stige i rang og låse op for udstyr i et multiplayer-spil, hvorfor skulle man så blive hængende?
Langt mellem sentimentalitetssnapsene
Man bliver naturligvis hængende, fordi det er ‘Star Wars’. Og det er jo også derfor, at spillet ikke gøres mere komplekst. Alle skal kunne have glæde af det, for det er ikke bare et computerspil, men derimod ikonisk popkultur. Det er kampen mellem det gode og det onde, mellem Luke Skywalker og Darth Vader, mellem Imperiet og rebellerne – og alle skal kunne opleve det legendariske opgør.
Faktisk er det ofte opgørene i ikoniske omgivelser som den snebelagte Hoth eller Endors frodige skov, der gør, at ‘Star Wars: Battlefront’ ikke bare er endnu et generisk skydespil. Når man nedlægger en AT-AT ved at flyve kabler rundt om benene på den, vil jublen ingen ende tage, og når man kvæler en rebel med The Force, så begynder ens vejrtrækning at raspe, som var man Darth Vader.
Glæderne ved de sentimentale øjeblikke kommer især til udtryk i spiltyper, der kan drage paralleller til scener fra den originale trilogi. Når man sammen med alle de andre spillere skal nedkæmpe en AT-AT eller to, før den når ens base (eller hvis man beskytter AT-AT’en, afhængig af hvilken side man spiller for), kan man et kort øjeblik faktisk tro, at man er i ‘Star Wars’.
Problemet er bare, at de sentimentale øjeblikke er kortvarige, før man mindes om, at dette kunne være hvilket som helst skydespil, hvis bare det ikke udspillede sig i ‘Star Wars’-omgivelser. Det gør sig især gældende med nogle af spillets andre multiplayer-typer, som tydeligvis kun er inkluderet for at tilbyde, hvad alle andre spil tilbyder. Den klassiske deathmatch-variant kan ligefrem føles kedelig, fordi man ved, at andre spil simpelthen bare klarer det bedre.
Dette kan der naturligvis rettes op på i fremtiden, og det er da også tydeligt, at der allerede er planer om udvidelser. Det er ingen overraskelse, men man kan godt føle sig en anelse røvrendt, når man ser, at et season pass (som giver adgang til alt fremtidig indhold) koster 400,-. Det er en svær pille at sluge, især når ‘Star Wars: Battlefront’ ikke ligefrem er spækket med indhold fra starten af.
Derfor er det også svært at anbefale ‘Star Wars: Battlefront’, i hvert fald hvis man er typen, der allerede har brugt adskillige timer i ‘Call of Duty’ eller ‘Destiny’. De spil kan muligvis ikke prale af at være en del af ‘Star Wars’, men til gengæld udmærker de sig i det mindste i multiplayer-genren – det samme kan ikke siges om ‘Star Wars: Battlefront’ på nuværende tidspunkt.
Godt
+ Spillet ser intet mindre end fantastisk ud, især på pc
+ De sentimentale øjeblikke giver kuldegysninger
+ Man behøver ikke have erfaring med multiplayer-spil for at have det sjovt
Skidt
– Har man erfaring med andre multiplayer-spil, bliver spillet hurtigt for simpelt
– Dyrt season pass og sparsomt indhold virker som nøje planlagt og grådigt angreb på spillernes kærlighed for ‘Star Wars’
– Håbløst stemmeskuespil (seriøst, Jar Jar Binks kunne have gjort det bedre)