Instagram har redesignet deres logo og givet appen en forårsrengøring

Instagram har redesignet deres logo og givet appen en forårsrengøring

Instagrams notoriske polaroidkamera-logo er nu en saga blot. I stedet er både logoet til Instagram og det sociale medies øvrige apps, Hyperlapse, Boomerang og Layout, blevet redesignet.

Det centrale aspekt er stadig kameraet, men med en mere simpel streg og med den lille regnbue, der tidligere lå i venstre hjørne som baggrund i stedet.

Instagram_Logo2
En forsinket version af det gamle logo sammenlignet med det nye.

I et blogindlæg skriver Instagram, at opdateringen reflekterer hvor farvestrålende og divers communityet, der præger appen er blevet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den nye opdatering er et tydeligt skridt væk fra den stemningsfulde foto-app, det hidtil har været. Instagram kan meget andet, og det reflekteres nu i alle firmaets applogoer. Nu er der også strømlinethed over hele linjen i forhold til for eksempel Hyperlapse og Layout, der også tidligere havde meget mere simple logoer.

InstagramAppicons
Instagram, Layout, Boomerang og Hyperlapse

Samtidig er Instagrams minimalisering af applayoutet også i fuld gang. Den tidligere Facebook-blå baggrund bliver udskiftet til fordel for en hvid og skrifttypen bliver blå.

Læs også: Google har fået nyt, legesygt logo

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af