Oversete hiphopklassikere #12: Spaceghostpurrps myteomspundne mixtape lagde grunden for ASAP Rocky og Soundcloud-scenen (2011)

Oversete hiphopklassikere #12: Spaceghostpurrps myteomspundne mixtape lagde grunden for ASAP Rocky og Soundcloud-scenen (2011)
Spaceghostpurrp.
I løbet af efteråret og vinteren sætter vi i en artikelserie fokus på oversete hiphopklassikere fra årtusindskiftet og frem til nu – ét album fra hvert år. Denne uge ser vi på Spaceghostpurrp-mixtapet, der lagde grunden for Florida-scenen, der senere blev til Soundcloud-rap, og som var den primære inspiration for ASAP Rockys stil. Men på grund af manisk adfærd, en masse unødvendig beef og i stigende grad kryptisk musik, blev den excentriske rapper aldrig en stjerne.
Oversete hiphopklassikere #12: Spaceghostpurrps myteomspundne mixtape lagde grunden for ASAP Rocky og Soundcloud-scenen (2011)
SERIE: Oversete hiphopklassikere

–––––––––––––––––––––––– Du kender 'The Blueprint' og 'Marshall Mathers LP'. Men hvad med de mindre kendte album, der har defineret hiphoppen siden årtusindskiftet?

Dette efterår sætter vi fokus på oversete hiphopklassikere fra år 2000 og frem til nu.

SERIE. Det er ikke så meget det, at Spaceghostpurrp er misforstået, som at han egentlig ikke ville forstås. Florida-rapperen dyrkede det okkulte og mystiske. Selv hans navn var en kombination af noget rumagtigt, noget uhåndgribeligt og noget druggy: Space, ghost og purrp.

Så det underlige er egentlig ikke, at han aldrig slog bredt igennem, men at hans enestående blanding af lo-fi-crunk, rumtransmissioner og computerspil-samples fik så stor indflydelse, som den gjorde.

For de syrede ting, Muney Jordan (som han hedder) bryggede sammen i isolation, endte med at inspirere ASAP Rockys tidlige cloud rap, og det miljø, han skabte i Florida, endte med at blive til det, der i 2017 blev kendt som Soundcloudrap-scenen.

Spaceghostpurrp selv blev dog aldrig et kendt navn. Men det virkede egentlig heller aldrig som hans mission. »You mixtape-rappers won’t survive in the underground«, rapper han eksempelvis på ’Underground’, og det lyder som om, han nærmest vidste, at folk ville blive draget til ham – men at ingen ville kunne skabe samme univers, som han selv gjorde på mixtapet ’Blackland 66.6’ fra 2011.

Hvordan blev det til?

De fleste rappere kommer frem som del af et miljø. Deres lyd er tit inspireret af den lokale hiphopkultur. Men Spaceghostpurrp kom ud af det blå. Han lavede musikken alene – udenfor hele hiphopverdenens herskende stilretninger og udenfor scenens normer.

Annonce

Det er derfor, hans musik lyder så spacey, så weird – så fundamentalt anderledes. Det er lyden af en 20-årig mand, der ser Miami som et ekstremt dystert sted, og som formår at skildre det på en helt ny måde.

»Miami er ondskabsfuldt, mand. Det er helvede«, har rapperen engang sagt i et interview med Miami New Times. Og til Pitchfork har han uddybet, hvordan den på overfladen så luksuriøse by har skabt hans musik: »Alle er deprimerede. Alle prøver at få jobs og forsørge deres familier. Klokken tre om morgenen ser du narkomaner, der bare går rundt, klar til at spise. Ondskabsfulde ånder, der spøger«.

De ondskabsfulde ånder spøger også i Spaceghostpurrps musik. Og de havde indflydelse på hele hans stil og væremåde. Han startede nemlig det store crew Raider Klan, hvor alle gik i sort tøj, havde guld-grillz og skrev på en særlig hieroglyfisk måde. Når de kommunikerede på sociale medier, virkede det nærmest som om, de talte i et hemmeligt sprog – hvilket kun gjorde deres mystiske aura større.

Det var altså en form for refleksion af Miamis dystre undergrund, Spaceghostpurrp skabte. Han viste, hvordan de onde ånder kom frem om natten, når neonlysene var slukket, og solen ikke skinnede på byens strand.

Sponsoreret indhold
Indrøm det. Du får ikke fikset din cykel.
Skift til et Swapfiets-abonnement og få en billig, lækker cykel, der er køreklar – hele tiden. Gå efter det blå forhjul, og læs mere her.
Swapfiets

Hvordan lyder det?

I modsætning til næsten alle andre mixtapes fra 10’erne lyder ’Blackland 66.6’ faktisk som et kassettebånd. Men ikke et hvilket som helst kassettebånd. Det er lavet for at lyde som en slags sketchy, syret transmission fra det ydre rum.

Sangene skramler og runger, som et rumskib, der har lidt for mange lysår på bagen. Spaceghostpurrps stemme er monoton og messende. Og så er de uhyggelige, forvrængede lydeffekter fra ‘Godzilla’-filmen og ‘Mortal Kombat’-spillet samplet ind som en form for twistede dj-drops.

Det er tydeligvis meningen, at det skal lyde som et hiphop-mixtape lavet af en mystisk rumskabning. Derfor rapper Spaceghostpurp i sit nu ikoniske staccato-flow, mens ondskabsfulde grin, halvkvalte skrig og mærkelige, monsteragtige lyde rumler i baggrunden.

Det var en exceptionelt excentrisk og gennemført original tilgang til mixtape-formatet. Ingen havde før skabt noget lignende. Det skulle da lige være Three 6 Mafia – og de er da også Florida-rapperens store forbilleder.

For før Memphis-gruppen blev stjerner med proto-trap og sange som ’Stay Fly’, lavede de mudret, okkult crunk på undergrundsklassikeren ’Mystic Stylez’ fra 1995. Gruppens overhoved, Juicy J, har sagt, at Spaceghostpurrp minder om Lord Infamous, der var Three 6 Mafias klart mest excentriske rapper, som dyrkede både satanisme og det okkulte.

Og det er ikke en helt forkert sammenligning – hvis man altså tilføjer en god portion hostesafts-æstetik og mixtape-effekter. Spacehhostpurrp anerkender til fulde inspirationen: Han kalder sig selv en »undervurderet rapper fra 90’erne«, selv om han er født i 1991, og ’Pheel Tha Phonk 1990’ er et remake af Three 6 Mafias klassiker ’Late Night Tip’. Introen ’Possesed’ trækker også tråde til Memphis-crewets mest voldsomme crunk fra slutningen af 90’erne.

Hvad har det betydet?

ASAP Rocky og hans crew er Spaceghostpurrps direkte efterkommere. Det er helt tydeligt. For Spaceghostpurrp var den første, der skabte den her stil, der kombinerede Houstons hostesaft-sløvhed med Three 6 Mafia-flows.

Et af ASAP Rockys første hits, ’Pretty Flacko’, var produceret af Spaceghostpurrp, og da Rocky slog igennem bredere med mixtapet ’Live. Love. ASAP’ overtog han hele den æstetik – inklusive både gæsteoptrædener og produktionshjælp fra Spaceghostpurrp. ASAP-crewet tog desuden Spaceghostpurrps look til sig og begyndte også at have guld-grillz, sort tøj og skrive bogstaver på Raider Klan-måden.

Sponsoreret indhold
Den danske musikundergrund bobler af talent
Et af de mest lovende navne er Søn, der leverer ambitiøs, skramlet rockpoesi. Få en forsmag med Pepsi Max her – og oplev dem til Lillefredag på torsdag i Tivoli.
Pepsi Max

Efter ASAP Rockys gennembrud gik venskabet med det excentriske rumspøgelse fra Florida i stykker. En længere beef fulgte, inklusive anklager om, at Rocky havde stjålet sin stil fra Spaceghostpurrp. Det gavnede egentlig ikke nogen, og resultatet var, at den oprindelige person bag Rockys lyd ikke fik del af succesen.

Den her konflikt var desværre kun den første af mange. For crewet Raider Klan, som Spaceghostpurrp startede, faldt også fra hinanden, efter at han beefede med næsten samtlige medlemmer.

Der har været mange rygter om, at Muney Jordan har ADHD eller er bipolær. Det er selvfølgelig ikke meningen, at vi skal spekulere i, hvad der præcis er skyld i hans mange konflikter. Men det har været mærkeligt at se den her indflydelsesrige kunstner brænde samtlige broer på tilsyneladende tilfældige Twitter-beefs og groteske anklager.

Det er især trist, fordi Raider Klan-bevægelsen har haft virkelig stor indflydelse. Det var en af de første større internetgrupperinger – den opstod endda før, ASAP Mob og Odd Future gjorde den her slags crews til globale fænomener. Rappere som Yung Simmie og Denzel Curry blev set som nogle af de største talenter på den unge hiphopscene, og Spaceghostpurrp var deres mentor.

Senere muterede den scene til det, der senere blev kaldt Soundcloud-rap. Purrps lærling Denzel Curry adopterede nærmest de unge XXXTentacion og Ski Mask the Slump God, der endda boede hjemme hos Curry. De her rappere er direkte efterkommere af Spaceghostpurrp, både fordi de opererer i et konkret lokalmiljø, han har skabt, men også fordi de har taget hans lo-fi-crunk til nye, voldsomme ekstremer.

Spaceghostpurrp har dog nærmest ingen del af succesen. Alle er tilsyneladende uvenner med ham. Men – og det er unikt i hiphopsammenhæng – selv dem, der beefer med ham, anerkender altid hans indflydelse. For det var ham, der startede det hele.

Læs også: Oversete hiphopklassikere #1: Three 6 Mafias crunk-eksplosion på ‘When the Smoke Clears’ (2000)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #2: Cormega satte punktum for New Yorks guldalder på ‘The Realness’ (2001)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #3: Cam’ron introducerer verden for DipSet på ‘Diplomats Volume 1’ (2002)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #4: T.I. grundlægger og navngiver trap-genren (2003)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #5: MF Doom bliver undergrundens forkæmper i opgøret med mainstreamen (2004)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #6: Da Houston-rapperen Mike Jones gav hele verden sit telefonnummer (2005)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #7: ‘Bad Azz’ gør Lil Boosie til sydens Tupac (2006)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #8: Prodigy skaber det ultimative comeback med ‘Return of the Mac’ (2007)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #9: Begyndelsen på trap-musikkens store Gucci Mane-æra (2008)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #10: Da Max B og French Montana surfede på coke wave-bølgen (2009)

Læs også: Oversete hiphopklassikere #11: Waka Flockas slagsmåls-trap gjorde hiphoppen aggressiv som aldrig før (2010)

Sponsoreret indhold
Læs mere hos HBO Nordic
Læs mere hos HBO Nordic
HBO NORDIC
Sponsoreret indhold
Ad Ad Ad