Justin Timberlake deler video fra studiet med Timbaland

Justin Timberlake deler video fra studiet med Timbaland
Justin Timberlake i halvlegen til Super Bowl sidste år. (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

Da Justin Timberlake for lidt over et år siden satte sit femte studiealbum, ’Man of the Woods’, i verden, blev det gennemheglet godt og grundigt på kritikerfronten. Trods alt formåede det alligevel at blive en kommerciel succes – men det er dog nok de færreste, der vil påstå, at det kan komme i nærheden af at måle sig med Timberlakes største bedrift: ’FutureSex/LoveSounds’ fra 2006.

En af hovedingredienserne i opskriften på 2006-klassikeren var det tætte samarbejde med den 90’er/00’er-dominerende producer, Timbaland. Timbaland dukkede ganske vist op på et par enkelte tracks på skovmandspladen uden den store genlyd. Men en ny post fra Timberlake kunne være tegn på, at makkerskabet i dets helt nære form – som i de gode, gamle dage – kunne være på vej tilbage.

I anledningen af Timbalands fødselsdag har Justin nemlig delt en lille video af de to venner i studiet, hvor de klapper som begejstrede børnehavebørn. »More claps that slap soooon come!!!!« lyder den tilhørende tekst til videoen. Uanset, hvad »flere klap« må betyde, er det svært ikke at sætte forventningerne et nyk i vejret, når de to blander blod i studiet.

Læs også: 13 brændende ønsker til musikåret 2019

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Happy Birthday to my brother @timbaland!!! More claps that slap soooooon come!!!!!

Et opslag delt af Justin Timberlake (@justintimberlake) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af