Se YG gå i kødet på 6ix9ine under Coachella-koncert med nyt nummer ‘Stop Snitching’

Se YG gå i kødet på 6ix9ine under Coachella-koncert med nyt nummer ‘Stop Snitching’
YG.

Søndag aften gav YG koncert på Coachella, hvor han flere gange adresserede sin nære ven Nipsey Hussles død. Det var dog et andet øjeblik, der løb med opmærksomheden. YG lavede en uropførsel af nummeret ‘Stop Snitching’, der højst sandsynligt vil være at finde på hans kommende album.

YG dedikerede nummeret til 6ix9ine, der lige nu sidder i fængsel, men står til at komme ud allerede i 2020, fordi han har samarbejdet med politiet og udleveret information om sin bande. Et mugshot af rapperen med det regnbuefarvede hår blev vist på skærmen bag YG, mens han spyttede linjer. YG og 6ix9ine har tidligere haft lidt af en beef-historik: YG udstillede ham blandt andet som pædofil i musikvideoen til ‘Bulletproof’, mens 6ix9ine var ude i en sviner på Instagram.

Mugshotbillede af 6ix9ine under YG’s Coachella-koncert.

YG’s Coachella-koncert fik en ærgerlig afslutning. Til et afterparty blev der affyret tre skud, som formodes at være fra et drive by shoot. Ingen blev sårede under skyderiet, men flere er alligevel chokerede over, at et skyderi finder sted så kort tid efter Nipsey Hussles død.

På Coachella annoncerede YG, at han er aktuel med et nyt og endnu unavngivet album den 3. maj.

Læs også: Schoolboy Q annoncerer nyt album: ’Crash Talk’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold