For ti år siden var der næppe nogen, som havde troet, det ville kunne lade sig gøre at lave en hårdt pumpende dansk hævnfilm med en præmis om, hvordan det ville se ud, hvis Nørrebro fik sin egen selvtægtshævner a la Batman.
Dengang var genrefilmsatsninger en sjældenhed i Danmark, når de store selskaber, som opnåede succes i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne, spillede på de sikre, socialrealistiske dramaer, letbenede komedier eller stort anlagte periodefilm og filmatiseringer.
Men i 2017 beviste Fenar Ahmad og Profile Pictures’ ’Underverden’, at man sagtens kunne lave en amerikansk-inspireret actionfilm i Danmark, som bar sine referencer til Christopher Nolans ’Dark Knight’-trilogi som et adelsmærke på lige fod med den socialrealistiske kerne om den kulturelle splittelse i en dansker af anden etnisk baggrund.
’Underverden’ stadfæstede en ny epoke af danske film, som dyrkede genrer og konceptbårne præmisser frem for det klassiske drama. Året inden havde film som Ali Abbasis gyser ’Shelley’, Christian Tafdrups magiskrealistiske ’Forældre’ og Puk Grastens impressionistiske ’37’ lavet de første skvulp i vandet, som for alvor blev til bølger i slipstrømmen på ’Underverden’, hvor film som ’Vinterbrødre’, ’Den skyldige’, ’En frygtelig kvinde’, ’Holiday’, ’Cutterhead’ og ’Danmarks sønner’ så dagens lys.
Midt i den rivende udvikling finder man det danske produktionsselskab Profile Pictures, drevet af producer-ægteparret Ditte Milsted og Jacob Jarek på 38 og 40, som siden stiftelsen i 2011 har stået bag film som ’Shelley’, ’I blodet’, ’Underverden’, ’3 ting’ og ’Valhalla’ og serier som den nyskabende tredje sæson af DR’s ’Bedrag’ og den første danske HBO-serie, ’Kamikaze’, som duoen håber kan blive en saltvandsindsprøjtning for dansk seriefiktion.
»Da vi startede Profile, satte vi os for, at vi ville bane vejen for en ny generation af danske filmskabere, og det synes jeg i høj grad, vi er lykkedes med«, siger Milsted, da jeg mødes med makkerparret op til premieren på ’Kamikaze’ 14. november.
Alt blodet forsvandt
På Filmskolen havde Milsted og Jarek fået tudet ørerne fulde af den samme sang om dansk film i krise.
Originaliteten udeblev, billetsalget var svigtende, og alle de bedste instruktører valfartede til udlandet, lød kritikken. Så da makkerparret blev færdige på skolen, vidste de, at de ville gå nye veje og starte deres eget selskab i stedet for at være hired guns for de danske mastodontselskaber.
»Vi kastede os over nogle projekter, som på det tidspunkt føltes ret udanske. Vi ville gerne vove pelsen og lave en hævnfilm, en thriller som ’3 ting’ eller en gyser som ’Shelley’. Vi forsøgte at udfordre genrerne med de her larger than life-fortællinger, man ikke rigtigt så i Danmark dengang. Det var et oprør mod systemet, men også bare et ønske om at lave den type film, vi selv havde lyst til at se«, siger Jarek.
De ville sætte fokus på de nye talenter, som dengang havde svært ved at komme igennem dansk films rigide gatekeeper-struktur og få lov at lave spillefilm.
»Dengang føltes det helt uopnåeligt at lave en spillefilm, kort efter man blev færdig på Filmskolen. Men vi havde en naiv eller fandenivoldsk tro på, at de filmskabere, vi troede på, også fortjente chancen«, fortsætter Jarek.
’Shelley’ blev på mange måder en prøvekanin og inspiration for de mange lavbudget- og debutfilm, der er kommet frem i de seneste år med konceptuelle greb som få locations og klare genrer. Selvom filmen var lavet for et mikroskopisk budget, blev den udtaget til Berlinalen, kåret til årets danske film her på sitet og banede vejen for instruktør Ali Abbasi, som vandt en hovedpris ved Cannes-festivalen for sin anden film, ’Grænse’, og nu er efterspurgt i udlandet med op til flere internationale projekter på vej.
Men selvom filmen fik stor kritisk succes, var billetsalget herhjemme svigtende: 448 så filmen i biograferne.
»Jeg husker det, som var det i går, da distributøren ringede og fortalte, at filmen havde solgt syv billetter på sin åbningsdag. To på Fyn, to i København, to i Århus og én i Aalborg. Alt blodet forsvandt fra mit hoved, og jeg var sikker på, at vi ville blive hængt ud på forsiderne«, siger Jarek.
»Men vi syntes, at det var en vigtig film at lave, som vi også mente havde internationalt potentiale. På en måde var det vigtigste for os, at den blev et springbræt for Ali Abbasi og var med til at udvikle hans talent. Vi vil gerne lave de film, instruktørerne brænder for, hvor de har en stærk historie. Vi har altid været bevidste om, at succes ikke nødvendigvis bare er publikumstal, men afhænger af projektet«, fortsætter Milsted.
På gyngende grund
Det var dog alligevel en blåstempling, da ’Underverden’ få måneder efter ’Shelley’ blev set af mere end 180.000 danskere i biograferne og blev en af de mest streamede danske film i perioden.
Dengang var der ikke den store tiltro til, at den type film kunne sælge billetter. Estimatet for filmens salg lå først på beskedne 30.000 billetter. Men producerne fik overbevist partnerne om, at de troede på, at den godt kunne sælge 50.000. Da den solgte mere end tre gange så meget, var al tvivl gjort til skamme.
»Der følte vi virkelig, at vi lykkedes, fordi vi også fik et ungt segment i biografen, som ellers ikke normalt ser dansk film. Vi følte, ’Underverden’ var et udtryk for, at man også kunne lave supercool og hypede danske film«, siger Milsted.
Producerne oplever dog stadig, at man skal kæmpe for at lave genrefilm herhjemme.
»Danmark er jo ikke det mest genreelskende land. Nu har vi lavet Christian Tafdrups gyserthriller ’Gæsterne’ (der får premiere til næste år, red.), og her kunne vi stadig mærke, at folk er lidt nervøse for, hvordan det kommer til at gå. Hvad kan sådan en genrefilm i Danmark? Men det er det, vi hele tiden prøver at skubbe lidt til«, siger Jarek.
Deres dyreste satsning til dato, Fenar Ahmads ’Valhalla’, var også et forsøg på at bringe den episke fantasygenre, Hollywood har excelleret i med ’Ringenes herre’-filmene, til Danmark og tage ejerskab over nordisk mytologi. Men filmen viste også, at det ikke er uden problemer at forsøge at konkurrere med Hollywood herhjemme, da den fik et skuffende billetsalg på knapt 54.000.
»Jeg tror delvist, at det gik lidt for stærkt med at udvikle den«, forklarer Jarek.
»Vi tog en beslutning om, at vi gerne ville forsøge at matche Hollywood i forhold til stilen, scenografi og kostumedesign. Det var farligt, for det er svært at hamle op med den amerikanske produktionsværdi, som er båret af mange flere penge. Og så tror jeg også, at vi manglede det humoristiske lag fra Peter Madsens oprindelige fortælling. På den måde kom vi på gyngende grund, fordi folk ikke helt vidste, hvad filmen ville«.
Milsted fortsætter: »Men det er da ikke nogen hemmelighed, at det kom bag på os. Vi havde høje forventninger til filmen og troede på en succes. Filmen lærte os, at det er en helt særlig disciplin at nå familiepublikummet, hvor der skal være noget for alle aldre. Det skal man virkelig have respekt for«.
Den perfekte partner
Milsted og Jarek lægger ikke skjul på, at de seneste par år har været intense. De har høstet priser til Bodil-uddelinger, som de end ikke fejrede, fordi de kun kunne tænkte på den ansøgning, der skulle afleveres dagen efter. Og når man samtidig skal finde plads til et familieliv med to børn, har det til tider været svært at få enderne til at mødes.
Men målet for de næste 10 år er stadig at skabe bølger i vandet på dansk film – og i særdeleshed tv-fiktion.
Landets første HBO-serie ’Kamikaze’ om 18-årige Julie, der mister sin forældre i et flystyrt og pludselig skal genfinde en mening med livet i den store sorg, er et forsøg på netop dette. Allerede fra første afsnit fornemmer man, at der er noget nyt på spil med seriens særegne, associative stil, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen med komik, tragedie og en digital SoMe-æstetik, som inkarnerer tankemylderet hos en flygtig ungdom.
»Vi gik meget til serien, som hvis vi skulle lave en lang spillefilm. Vi insisterede på samme optagetid og detaljefokus og arbejdede med det samme hold hele vejen igennem optagelsesprocessen. Et dogme i processen var, at hvert afsnit skulle føles forskelligt og have sit eget visuelle udtryk. Samtidig var det vigtigt for os, at det føltes mere som et samlet værk end en episodisk tv-serie uden en distinkt stemme«, siger Milsted og fortsætter:
»HBO var på den måde den perfekte partner, fordi de også er ivrige efter at prøve grænser af. De skubber på for at redefinere genrer og tage nogle chancer: Det skal være modigt og vildt. Det fantastiske ved at arbejde med HBO på en serie som denne var også, at de gav meget frie rammer i manuskriptprocessen. De udvikler på historiens præmisser uden at tænke for meget i målgrupper«.
På tegnebrættet har Profile Pictures endnu et stort tv-serieprojekt, de endnu ikke kan løfte sløret for, og tv-serien ’Legenden’ af manuskriptforfatter Adam August (‘Underverden’, ‘Bedrag’, ‘Lover’) om en kvindelig undercoverbetjent i København, der med ’The Departed’ som referencepunkt tager temperaturen på forholdet mellem politiet og PET.
Makkerparret har mærket en stigende interesse fra danske filmskabere, som i højere grad begynder at se mod tv, nu hvor de store streamingtjenester som Netflix, Disney+ og HBO i stigende grad satser på ambitiøst, nordisk indhold. Drømmen er at lave noget á la ’Succession’.
»Der er en anden form for kreativ frihed, når man arbejder med tv-serier, hvor én tjeneste i princippet kan fuldfinansiere ens projekt. Der er masser af muligheder for at gøre nogle vilde ting på tv, og fordi vi står midt i det, tror jeg ikke, at vi kender omfanget af det endnu«, siger Jarek og fortsætter:
»En serie som ’Squid Game’ har jo fået et massivt globalt publikum, hvilket jeg aldrig tror er sket før på den måde. På papiret kan jeg ikke se nogen hindring for, at en dansk serie skulle kunne gøre det samme, for vores filmfolk er lige så dygtige«.
Medrivende, provokerende, eksplosiv
Selvom serier har åbent op for mange nye muligheder, fastslår Milsted og Jarek dog, at spillefilm altid vil være et hjertebarn. Og deres kommende projekter tegner sig også for nogle af de næste års mest interessante i dansk film.
De er på vej med en yderst lovende og potentielt kontroversiel seriemorderfilm, som holdes hemmelig af »sikkerhedsmæssige årsager«. Og til marts kommer Christian Tafdrups ventede opfølger til den omdiskuterede ’En frygtelig kvinde’: Gyseren ’Gæsterne’ om et dansk par, der på en ferie møder et hollandsk par, som de aftaler at besøge i Holland, hvor alt går galt.
»Tafdrups ambition var fra starten af at lave den mest ubehagelige danske film nogensinde – og det tror jeg, han er lykkedes med. Det er en medrivende, provokerende og eksplosiv film, der blander Haneke, Jordan Peele og Buñuel. Tafdrups tilgang er, at han sætter karaktererne under lup, dissekerer dem med en pincet og ser, hvor langt de vil gå«, siger Jarek og fortsætter:
»Filmen er et billede på, hvor godt vi har det i Skandinavien, og hvordan vi håndterer det, når vi møder ondskab. Under udviklingen snakkede vi om, at definitionen på ondskab i Danmark er, når nogen springer over i køen i Netto. Det er det, vi kender som uretfærdigt. Så kan man overhovedet genkende ondskab, når vi møder det, fordi vi har så dyb en tiltro til folks gode intentioner?«.
Derudover vender duoen tilbage til deres hidtil største succes med en opfølger til ’Underverden’, der lige nu er i udvikling. Hvor ’Underverden’ var en form for origin story á la ’Batman Begins’, kommer nu ’The Dark Knight’.
»Vi kan ikke sige så meget om historien, men den er mere ambitiøs og flerfacetteret end etteren, som var en tydelig hævnrejse. Vi gik tilbage til projektet, fordi Fenar havde en personlig fortælling, så på den måde er det ikke rugbrødsarbejde, selvom der da er mange muligheder at hente i universet«.
»Vi har selvfølgelig tænkt meget over, om det var klogt at vende tilbage til en succes, for der hviler jo et vist forventningspres. Men drivkraften var alligevel at finde ud af, hvad der sker med Dar Salims karakter efter sidste billede. Det er vi meget spændte på«.
’Kamikaze’ kan ses på HBO Max fra 14. november.