Jeg lyttede til de store streamingtjenesters fremtidsløfter – det var deprimerende

De store streamingtjenester Viaplay, Amazon, Netflix og Discovery er klar til at give dig mere af det, du allerede kender og kan lide. Det lyder desillusionerende.
Jeg lyttede til de store streamingtjenesters fremtidsløfter – det var deprimerende
Det Netflix-satiriske 'Black Mirror'-afsnit 'Joan Is Awful'. (Foto: Netflix)

KOMMENTAR. »Play it safe«, lød mottoet for årets store branchebegivenhed for tv-branchen, Copenhagen TV Festival, der løb af stablen mandag og tirsdag i Tivoli Congress Center.

Eller var det »Play it unsafe«?

»Un« svævede som et tvetydigt præfiks hen over alt fra foldere til plakater og indkapslede rammende tv-verdenens presserende skillevej lige nu.

Tv-branchen er presset i en hastigt omskiftende verden, der skubber mange i en angstpræget retning af sikre løsninger og chancefattige lanceringer, mens det måske i virkeligheden snarere er det utrygge hovedspring, der skal til for at kommet et nyt sted hen.

Under tv-festivalen overværede jeg samtaler med de danske chefer for nogle af de største streamingtjenesters lokale aflæggere, og her var konklusionen deprimerende entydig. Spil sikkert. Giv os det, vi allerede kender. Giv os det, vi ved, vores seere elskere.

»Vi kommer til at spille på den del af banen, hvor vi er trygge«, lød det uden omsvøb fra Viaplays senior vice president for non-scripted indhold, Kenneth Kristensen.

Viaplay har skabt store overskrifter hen over sommeren, hvor de måtte fyre hver fjerde medarbejder, aktien styrtdykkede, og en ny direktør kom til med det mål at ændre på en katastrofalt fejlslået satsning på en international udvidelse samt store investeringer i egenproduceret indhold, heriblandt danske film og serier.

I sit krystalkig på Viaplays kommende titler fremhævede Kenneth Kristensen ’Boligkøb i blinde’, ’Paradise’ og ’Robinson’, der »fucking virker«, som han sagde.

»Vi er et ultrakommercielt bæst – hvis det ikke virker, har vi det ikke«, slog chefen fast.

Retningsskiftet betyder blandt andet, at den ellers temmelig nye, store dokumentarsatsning (med især den omtalte ’Statsministeren Helle Thorning-Schmidt’) mere eller mindre er afblæst (chefen for satsningen Nicole N. Horanyi var blandt de fyrede), og at Viaplay kommer til at producere en brøkdel af den danske fiktion, som der ellers var lagt op til.

Vink farvel til det ydre rum

Hos Warner Bros. Discovery Danmark efterspurgte programdirektør Kristian Porsgaard Rosasco også først og fremmest mere af det, man allerede kender fra Kanal 5 og Discovery+.

»Man skal holde sig inden for noget, som fungerer«, var hans opfordring til producenterne, mens ’Grænseløst forelsket’, ’Politijagt’ (sæson 29!), ’Over Atlanten’ og det nye studieunderholdningsformat med Sofie Linde som vært, ’Alle mod alle’, var de store showcases. »Bred underholdning, blå blink, crime og reality«, som Rosascos opsummering lød.

Det er måske ikke en kæmpe overraskelse, men for blot et par år siden kom Discovery+ med flere originale danske serier, som ’Fixer’, ’Fars drenge’ og ’Mørkt hjerte’.

Kun ’Dopamin’ med Josefine Frida, som Soundvenues anmelder gav 1 stjerne, fremhæves i dag som en succes til efterfølgelse. Og chefen ved endnu ikke, hvad fremtiden er for originale danske fiktionsserier fra kanalen, der fusionerer med HBO Max til næste år. Warner har ført sparekniven det seneste år, og blandt andet de europæiske originalproduktioner er skåret væk.

Så glæder man sig til den næste danske HBO/HBO Max/Max/Discovery-serie, kommer man til at vente længe.

‘Sygeplejersken’. (Foto: Netflix)

Lidt mere selvtillid var der at hente hos giganterne Amazon og Netflix, der trods alt kan præstere sorte tal på bundlinjen.

Og dog er det heller ikke herfra, vi kan forvente os de store landvindinger.

»Vi skal ikke ud i det ydre rum. Vi skal ikke prøve noget, man aldrig har set før. Vi vil gerne overraske og få vores medlemmer til at se noget nyt, fra et nyt perspektiv. Men vi skal ikke eksperimentere hele vejen rundt«, sagde Netflix’ vice president for nordisk indhold, Jenny Stjernströmer Björk, lidt tvetydigt.

Hendes globale chef, Bela Bajaria, forklarede i en omtalt portrætartikel sidste år, at Netflix går efter indhold, der kan betegnes som »gourmet cheeseburgers«. Altså fastfood af høj kvalitet.

Jenny Stjernströmer Björk fremhævede, at Netflix i udpræget grad går efter dansk indhold, der rammer ned i en dansk virkelighed, og fremhævede både ’Sygeplejersken’ og ’Skruk’ – netop forlænget med sæson 2 – som gode eksponenter.

Du har tre sekunder

Det største åbensind kom umiddelbart fra Amazon Prime Videos chef for det nordiske originalindhold, Karin Lindström, der både lokkede med fleksible budgetter og behovet for et godt miks af det seriøse, lette og stjerner i roller, hvor man ikke har set dem før.

Amazon har otte nordiske fiktionsserier i støbeskeen og har blandt andet et filmsarbejde med Nordisk Film.

Samtidig er deres første satsninger her til lands sidste års prank-program ’Nicklas pranker’ med Nicklas Bendtner, gamerealityshowet ’The Bridge’ med Mads Steffensen som vært og det kommende ’Den der ler sidst’ med Sofie Linde i spidsen. Det taler sit eget sprog.

‘Nicklas Pranker’. (Foto: Prime Video)

Karin Lindström sammenfattede præcist den data-informerede tilgang, der driver de tech-baserede streamingtjenester.

»Streaminglandskabet er konkurrencepræget, og vi konkurrerer på tid. Vi har cirka tre sekunder til at engage et publikum. Hvis vi fanger dem på de tre sekunder, har vi tre minutter til at vise dem, hvad det her er for et show. Og hvis man får dem igennem de tre første afsnit, har man dem resten af sæsonen. Tre sekunder, tre minutter, tre afsnit. Det er meget vigtige parametre for os«.

Sideløbende har man hos TV 2 sat bestilling af nyt non-fiktionsindhold på pause »for en stund« (fiktionsserierne er i udvikling som normalt). Disney+ og Paramount skærer generelt ned for produktionen og kommer slet ikke til at lave samme mængde skandinaviske indhold, som man troede.

Mens alle de store tjenester kigger ængsteligt frem mod det såkaldte kulturbidrag – en skat – på to procent af deres omsætning i Danmark, de skal betale til den danske statskasse for at lave film/serier i landet.

Og konklusionen er?

Nedslående for de danske seere.

Boblen er bristet

Det virker allerede som en fjern fortid, da den ene originale danske serie efter den anden ramte skærmen fra nye spillere som Xee, Viaplay, HBO og Netflix. Der var guldfeber, og både branchen og seerne nød godt af det. Alle ville være med, og det måtte godt blive vildere.

Det var i 2021.

To år efter er seriernes opturstider endegyldigt forbi.

»Ingen har lyst til at vende ryggen til fiktion. Men den boble vi har set de seneste fem-seks år med meget og meget dyrt indhold … de dage er forbi«, som Viaplays Kenneth Kristensen udtrykte det.

For få år siden troede alle mediegiganter, at de skulle gøre som Netflix – poste milliarder i nyt originalt indhold, der fik abonnementsbasen til at bugne. Så kunne man bekymre sig om overskuddet senere.

Det viste sig, at aktionærerne alligevel gerne ville se et overskud, og at kun Netflix var i stand til at generere det, endda efter en momentan og brancherystende tilbagegang i abonnenter. Hvor de før investerede på livet løs, skærer Warner, Disney og Paramount nu ned og sørger for ikke at satse hele butikken på det usikre streaminglandskab.

Nu skal risiciene minimeres. Det kommer til at kunne mærkes langt ned i sofarækkerne. Vi kommer til at få meget mere af det, vi kender, og det, vi allerede har vist, vi kan lide. Plus det, der kan gå viralt på TikTok.

Chancer er fremover noget, man må tage for meget få penge. Måske med mindre man hedder HBO.

Så får vi aldrig en nyskabende dansk serie igen? Selvfølgelig. Ægte vidundere har det med at poppe op af selv den goldeste jord.

Men det vil blive på trods, for det er slet ikke det, der er efterspørgsel efter hos de store giganter lige nu.

På den måde er banen jo kridtet op for gode gamle DR.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af