Gør den legendariske ‘Mass Effect’-trilogi comeback i denne uge?

Gør den legendariske ‘Mass Effect’-trilogi comeback i denne uge?

Siden det blev populært i spilbranchen at modernisere ældre klassikere og udgive dem i nye, optimerede udgaver, har der været én spilserie, som alle har ventet på: ‘Mass Effect’.

‘Mass Effect’ er en af de mest ikoniske sci-fi-spilserier nogensinde. Spilbranchens svar på ‘Star Wars’, om man vil, altså den klassiske trilogi, der faktisk var god.

Serien bestod af tre udspil fra 2007 til 2012, som hurtigt opnåede kultstatus, hvorefter opfølgeren, ‘Mass Effect: Andromeda’, som foregik i samme univers, aldrig nåede samme niveau (og derfor sjældent nævnes).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

For der er intet, der kan komme i nærheden af den oprindelige trilogi, og derfor er det heller ikke så underligt, at rygtemøllen er gået i selvsving over en potentiel annoncering af en ‘Mass Effect Trilogy Remaster’-udgivelse.

Nu pustes der lidt til ilden inden den 7. november, som er officiel ‘Mass Effect’-dag. Det skyldes ikke mindst, at skuespillerinden Jennifer Hale, som spillede hovedrollen i den oprindelige trilogi, tweetede, at der vil blive afholdt et panel på selve dagen.

Det specielle ved Hales udmelding – som Eurogamer også bider mærke i – er, at mange af deltagerne er skuespillere, som var på rollelisten til den oprindelige trilogi.

Hvorfor skulle så mange af de skuespillere deltage i et panel, hvis ikke der var noget under opsejling? Var det blot en almindelig fejring af ‘Mass Effect’, ville det måske ikke nødvendigt at samle hele flokken.

Om der er noget at komme efter, finder vi ud af på lørdag, når N7-dagen, som den specielle dag kaldes, løber af stablen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af