Ny ‘Hitman 3’-trailer: Snart kan du udleve drømmen som ikonisk lejemorder i virtual reality

Ny ‘Hitman 3’-trailer: Snart kan du udleve drømmen som ikonisk lejemorder i virtual reality
'Hitman 3'.

Det danske spilstudie IO Interactive er snart klar med et nyt kapitel i deres ikoniske lejemorder-serie ‘Hitman’, når ‘Hitman 3’ lander om et par uger.

Alt er dog ikke helt, som det plejer, for denne gang får vi mulighed for at spille baner og lejemord igennem helt tæt på – nemlig i virtual reality.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I den seneste trailer (som du muligvis lige skal over på YouTube at se på grund af, du ved, lejemord og aldersgrænser) får vi lidt flere detaljer omkring hele virtual reality-delen.

Og det ser altså ud til, at der er noget at kaste sig over. Der er pistoler, en knytnæve i fjæset og et lille, ahem, uheld.

Der er i øvrigt også godt nyt for inkarnerede fans af serien. Hele ‘World of Assassination’-trilogien, som ‘Hitman 3’ sætter punktum for, kan faktisk spilles i virtual reality.

Det betyder, at der er gensyn med velkendte baner som Paris, Sapienza og Miami fra trilogiens tidligere udgivelser.

‘Hitman 3’ udkommer den 20. januar til PC, Xbox One, Xbox Series X/S, PS4 og PS5. Virtual reality-delen kan kun spilles med PlayStations VR-headset, PSVR.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af