Pete Davidson rejser ud til kanten af rummet med Jeff Bezos

Pete Davidson rejser ud til kanten af rummet med Jeff Bezos
Pete Davidson til Met Gala i 2021. (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

‘SNL’-stjerne Pete Davidson får sig snart en pause fra Kanye Wests mange angreb, når han sætter sig i Blue Origins penis-formede raket og styrer direkte mod kanten af rummet.

Blue Origin er rumeventyret fra Jeff Bezos, stifteren af Amazon, og de har netop annonceret, at Davidson bliver den næste turs såkaldte æresgæst. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Turen, der finder sted den 23. marts, går cirka 96 kilometer op over Jordens overflade, hvor pseudo-astronauterne oplever et par minutters vægtløshed, inden de vender retur.

Imens Kim Kardashians kæreste slipper for at hive penge op af lommen på grund af hæderstitlen som æresgæst, der mest af alt fungerer som et PR-stunt, gælder det samme ikke for rejsens fem andre passagerer.

Her finder man adskillige investorer og entreprenører, imens ene kvinde bliver Sharon Hagle, der i 2015 grundlagte nonprofitorganisationen SpaceKids, som fokuserer på at få flere piger og unge kvinder ind i STEM-fag som matematik, videnskab og teknologi.

Sidste år deltog Davidson i en ‘Saturday Night Live’-sketch, hvor han netop gjorde sig som astronaut – ironisk nok overfor Jeff Bezos’ rumrival Elon Musk.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af