Russiske influencers bryder sammen i videoer efter Ruslands Instagram-forbud

Russiske influencers bryder sammen i videoer efter Ruslands Instagram-forbud
Ikke en af de omtalte russiske influencers. (Foto: Laura Chouette/Unsplash)

Med Ruslands blokering af Instagram, der træder i kraft mandag den 14. marts, må landets influencers vinke farvel til deres mange millioner følgere.

Således har flere personligheder lagt videoer op i weekenden, hvor de bryder ud i gråd og opfordrer deres fans til at rykke med over på platforme som Telegram og den russiske tjeneste VK, skriver Insider.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En af de ramte er realitystjernen Olga Buzova, der i en syv minutter lang video ikke kunne holde tårerne tilbage, da hun talte til sine mere end 23 millioner følgere.

»Jeg deler jo bare mit liv, mit arbejde og min sjæl. Det er ikke et job for mig, det er en del af mig«, sagde Buzova. »Det føles som en stor del af mit hjerte, og mit liv rives fra mig«.

På Twitter har mediet Nexta delt et klip fra en russisk influencer, der ligeledes begræder sin usikre fremtid.

Her er modtagelsen dog forholdsvis kølig med kritiske svar fra adskillige brugere, der gør opmærksom på, at det måske lige er til at håndtere, at sociale medier lukker ned for ens liv i rigdom, når det er konsekvensen af krig.

Flere brugere foreslår på sarkastisk vis, at de ramte influencers kan rejse til Kyiv eller Kharkiv, hvor Instagram – trods massive russiske bombardementer – stadig virker.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af