Emily Ratajkowski troller sine virale forhold på TikTok

Emily Ratajkowski troller sine virale forhold på TikTok
Emily Ratajkowski. (Foto: Emma McIntyre/Getty Images)

Der findes få personer, der kan få sociale medier til at gå i selvsving som Emily Ratajkowski og de mænd, hun (angiveligt) dater.

Først var det måske (eller måske ikke?) Pete Davidson, og siden da komikeren Eric André, som Ratajkowski adskillige gange er blevet set sammen med, hvilket kulminerede med et komisk og meget nøgent valentinsbillede på Instagram.

Det lader dog til, at det forhold nu også er slut (hvis der nogensinde var et), og dermed starter spekulationerne online atter op om modellens singlestatus, hvilket hun nu tilsyneladende joker med i et TikTok-klip.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I den korte video ligger Ratajkowski i en seng, imens der hen over skærmen står: »Hvad skal man gøre, når et forhold slutter?«.

Umiddelbart kunne spørgsmålet opfattes som en indirekte bekræftelse af, at André og Ratajkowski er fortid, men det spænder en lille tilføjelse måske ben for.

Der dukker nemlig en ekstra kryptisk tekst op, hvor der står »Start et nyt [forhold, red.]«, hvilket mest af alt kan tolkes som Ratajkowskis egen stikpille til de mange konstante rygter om hendes potentielle kærester, der opstår, lige så snart hun ses i selskab med en ny mand.

Det kunne ligne Ratajkowski at drille brugerne online, for hun har tidligere vist sig som en ganske formidabel troll, der taler internettets sprog.

Det viste hun senest på ganske nonchalant vis, da hun sprang ud som biseksuel via en viral TikTok-trend.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af