Koncert eller bingewatching? Diplo har travlt med ‘The Last of Us’ midt under koncert

Koncert eller bingewatching? Diplo har travlt med ‘The Last of Us’ midt under koncert
Diplo. (Foto: Emma McIntyre/Getty Images)

‘The Last of Us’ har fanget de fleste, inklusive Diplo.

Således har han haft travlt med at få set ugens seneste afsnit. Der var bare lige et problem: Han har også haft travlt med at spille koncerter.

Hvad gør man så? Man multitasker naturligvis, som Diplo viser i en ny TikTok-video.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@diplo

it’s called multitasking

♬ original sound – Diplo

I det korte klip er Diplo i gang med at dj’e foran et stort publikum med et remix af Soulja Boys ‘Crank That (Soulja Boy)’, inden kameraet panorerer hen over scenen til en laptop.

Her afslører HBO-seriens introsekvens, at der er tale om ‘The Last of Us’, og da kameraet atter vender tilbage til skærmen, kan man se det første øjeblik fra denne uges afsnit.

Selvom Diplos manglende opmærksomhed afslører, at han trods alt (og heldigvis) har mest travlt med musikken, så er videoen alligevel et udtryk for, hvor stort serien lige nu hitter.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af