‘Ratchet & Clank’ bevarer fordums charme og spilleglæde i gudesmuk grafik
‘Ratchet & Clank’ får deres længe ventede next gen-remake lige i tide til filmens premiere i næste uge. Det kunne være endt som så mange gange før hvor film-mediet diktere pacing, indhold og format på et spil, men heldigvis har Insomniac Games begået en perle af en moderne platformer som, uafhængigt af filmens eventuelle succes, burde være at finde i alle respektable spilsamlinger fremadrettet.
Home Sweet Home
‘Ratchet & Clank’ er et reboot af spilserien, der startede med storsællerten af samme navn i 2002. Spillet er i det store hele tro mod forgængeren: Der skal leges med syrede våben, præcisionshoppes i kreative baner og lyttes til kække kommentarer fra et overmåde veldesignet persongalleri.
Historiemæssigt befinder vi os i en genfortælling af, hvordan den kattelignende mekaniker-lombax Ratchet og hans robotven Clank reddede verden første gang. Spillet er baseret på filmen, som er baseret på det første spil fra 2002. Handlingen drives af, at Captain Qwark (Jim Ward) genfortæller episoderne fra det første spil. Det er et simpelt værktøj, der har ladet Insomniac Games kreere et spil der er tro mod originalen, men hvor der er masser af plads til nye tossede idéer.
Designet af baner og spillet som helhed er også en fin afbalancering af nyt og gammelt: Nye og velkendte områder, våben og køretøjer er med til at give spillet et indholdsmæssigt ansigtsløft, foruden det grafiske som fra første færd springer i øjnene. Og føj hvor er grafikken fantastisk.
Jeg tror oprigtigt, at flere spillere vil have svært ved at kende forskel på spillet eller den snarlige animationsfilm. En stor del af udviklingsprocessen, fortæller Insomniac Games, har været at dele assets (grafikflader, animationer, teksturer m.m.) med selskaberne bag filmen, Blockade Entertainment og Rainmaker Entertainment. Det skinner tydeligt igennem, at animationer, baggrunde, flow og selve fornemmelsen sagtens kunne være en film-produktion og overall er lækkerheden helt i top.
Eneste lille anke kunne være, at spillet desværre ikke kører i fulde 60fps. Det er ikke et stort problem, men enkelte steder savnede jeg lige den sidste smule lækkerhed i afviklingen af spillets ellers farvestrålende og storslåede scenarier.
Et fabelagtigt skydetelt
Rygraden i ‘Ratchet & Clank’ er opfindsomhed. Der har været mange bud på, hvordan opfindsomheden kan komme til udtryk, men i denne omgang er det skydegalleriet, der skal formå at balancere mellem galt og genialt – og sikken balancegang. Arsenalet gemmer på flere gamle kendinge, enkelte med små moderniseringer og en håndfuld nye perler.
Selvom våbnene tager afstikkere i en myriade af forskellige kreative retninger har de allesammen hver deres anvendelse, både i opgaverne der skal løses og i forhold til fjenderne, der skal nedlægges. Alle kan opgraderes undervejs i spillet og føles tiltagende kraftige jo mere tid man bruger på dem og desto mere de stiger i rang (i hvert fald dem jeg nåede at lege rundt med).
Våbendesignet er spot on og lader sig kun gladeligt kombinere på kryds og tværs: ‘Glove of Doom’ og ‘Mr. Zurkon’ kan skabe en flerfarvet hær af små robotter, der spreder sjov foruden død og ødelæggelse i banerne og er – alene for virvaret – et sikkert hit når våbenskabet skal fyldes.
Mange af de sjoveste stunder jeg havde med spillet var, at kombinere våbnene i forskellige situationer og på forskellige fjender. Kaos er sjovt – og ‘Ratchet & Clank’ gør det fremragende.
Lidt for meget andenviolin
Selvom det tætte samarbejde mellem spil-udvikler og filmproducent har givet en grafisk flade og visuel detaljegrad som er skøn at se på, har samarbejdet ikke været kun for det gode. Der er flere elementer i spillet som føles presset ind for at bidrage til filmens afsæt. Det giver lidt en følelse af, at spillet agerer andenviolin i forhold til filmen, og hvorom det måske nok er sandt, så er det lidt en træls følelse at sidde med.
Stemmeskuespillet og humoren er fremragende, så man kan se gennem fingre med, at nogle af situationerne og scenarierne føles forcerede.
Spillets prisskilt afslører heldigvis også en erkendelse af, at spillet er et reklame-skub for den længe ventede film. For 279 kroner er der også luft i budgettet til et par biografbilletter. Prisen klæder spillet da der er tale om et singleplayer-spil med en etablering af universet for nye fans som tydelig førsteprioritet.
Det tager dog intet væk fra, at det er et spil i topform som sagtens kunne stå på egne ben. Det tydelige fokus på at etablere universet medfører heldigvis at der er masser af fan-service og nik til resten af spilserien, for os der har haft fornøjelse af de elskelige helte tidligere.
Stilen og stemningen bevares hele vejen igennem spillet, og flere gange følte jeg mig hensat til den følelse af barnlig nysgerrighed og legesyge som kun de allerbedste action-platformere kan sætte spilleren i. ‘Ratchet & Clank’ er helt klart i samme liga som ‘Banjo Kazooie’, ‘Abe Escape’ og ‘Super Mario Galaxy’. De tekniske og historiemæssige smuttere til trods, er der tale om et fremragende spil som foruden den første gennemspilning på ca. 7 timer fortjener et par ekstra ture for lige at lege lidt mere rundt med de skønne våben eller for at se om man kan finde de sidste collectibles.
Godt
+ Grafisk lækkerbisken fra start til slut
+ Fængende og charmerende humor
+ Opfindsomme våben og kreative kombinationer
Skidt
– Havde været endnu lækrere i 60fps
– Bærer engang imellem præg af, at skulle sælge filmen
– Lidt til den nemme side for garvede spillere