Den nye HBO-serie ’The Franchise’ udtrykker meget præcist, hvordan man ser på skuespillerne i en gennemsnitlig superhelteproduktion.
For godt nok er skuespillerne filmens prestigefulde flødeskum above the line, som det hedder i branchesprog, i modsætning til de menige tekniske filmarbejdere below the line.
Men så er der produceren, der selvsikkert slår fast: »I am the fucking line«.
Komedieserien tager tykt pis på Hollywoods superheltefeber med en meta-fortælling fra de kaosramte optagelser af den fiktive film ’Tecto’, spækket med CGI, håbløse fortælletråde og konstant indblanding fra ansigtsløse studiechefer.
Serien er skabt af Warner-ejede HBO, som vel at mærke også er aktuel med spinoff-serien fra ’The Batman’-universet, ’The Penguin’. Men selvom Warners logo pryder produktionsbygningerne i ’The Franchise’, skal man ikke have en doktorgrad for at gennemskue, at satiren mindst lige så meget er et fingerpeg som selvironi.
Et fingerpeg mod konkurrenterne fra Marvel, nærmere bestemt.
For om noget er Marvel kendt som stedet, hvor superhelteholdet er større end de enkelte skuespillere.
Med Marvel-boss Kevin Feige som allestedsnærværende strategisk dukkefører har der aldrig været tvivl om, at hver karakter blot er en brik i det større puslespil.
Alligevel har det oprindelige skuespilhold i årtier loyalt bakket op om superheltefabrikken trods hyppige angreb fra notabiliteter som Martin Scorsese. Og det manglede måske også bare, når man får en klækkelig millionsum for sin indsats. Men folk som Robert Downey Jr. og Chris Evans har altid fremstået oprigtigt stolte af deres indsats i superheltekappens tjeneste.
Men i MCU’s fjerde og femte fase post-’Endgame’, hvor kvantiteten har trumfet kvaliteten, og publikum er begyndt at sige fra i rendyrket superheltetræthed, er det, som om Marvels før så velpolerede pr-boble også er begyndt at slå sprækker.
Pludselig taler skuespillerne frit fra leveren om Marvel-maskineriets kunstneriske værdi – eller mangel på samme.
En idiot mod betaling
Sidste år indrømmede Chris Hemsworth over for GQ, at ’Thor: Love and Thunder’ var blevet »for fjollet«, men at det nok skyldtes, at de »havde det for sjovt«.
Et år senere var skuespilleren blevet endnu mere lunken i sit forhold til filmen. »Jeg blev fanget i improvisationen og skørhederne, og jeg blev en parodi på mig selv«, sagde australieren til Vanity Fair og beskrev desuden sin årtier lange skuespiloplevelse som Thor sådan her:
»Nogle gange følte jeg mig som en sikkerhedsvagt for holdet. Jeg ville læse alle andres replikker og sige: ‘Åh, de har nogle meget sejere ting. De har det sjovere. Hvad laver min karakter?’ Det handlede altid om: ’Du har fået parykken på. Du har musklerne. Du har kostumet på. Hvor er belysningen?’ Ja, jeg er en del af denne store ting, men jeg er nok ret nem at udskifte«.
I Vanity Fairs YouTube-koncept ’Notes on a scene’ forklarede ’Love and Thunder’-instruktør Taika Waititi og skuespiller Tessa Thompson kort efter filmens premiere, at den pågældende scene, de gennemgik, var filmet af flere omgange, fordi plotdetaljer ændrede sig undervejs.
Desuden morede de sig over flere uskarpe CGI-detaljer (som højst sandsynligt har været resultatet af overbebyrdede special effects-arbejdere). Den selvironiske stemning var ikke til at tage fejl af.
Waititi var også ærlig sidste år, da han i podcasten ‘Smartless’ fortalte, hvorfor han oprindeligt meldte sig under Marvels faner:
»Det var ikke en del af min karriereplan som en auteur. Men jeg var fattig og havde lige fået mit andet barn, og jeg tænkte, ‘Ved du hvad? Det her ville være en fantastisk mulighed for at forsørge mine børn«.
Flatterende var det heller ikke, da Christian Bale allerede inden filmens premiere i et interview med Total Film udtalte, at han ikke vidste, hvad »MCU« betød, da han fik sin skurkerolle i ’Love and Thunder’.
Og ’Love and Thunder’-holdet er ikke de eneste, der drister sig til at bide hånden, der fodrer dem, for tændte mikrofoner.
»Det krævede at være ligeglad. Det krævede at være en idiot mod betaling, hvilket jeg har gjort før«, lød det fra Harrison Ford i et interview med Variety om hans medvirken i den kommende ’Captain America: Brave New World’.
»Jeg forsøger ikke at nedgøre det. Jeg siger bare, at du skal gøre visse ting, som din mor normalt ikke ville lade dig gøre – eller din skuespilunderviser, hvis du havde sådan en. Men det er sjovt, og jeg nød det«, trak han lidt i land, uden at man alligevel blev efterladt i tvivl om, at han ikke så den store kunstneriske udfordring i Marvel-rollen.
I et interview med GQ UK har Kit Harington også været meget åben om sin tilgang til sin rolle i ’Eternals’ fra 2021, som blev et af Marvels største billetflops. »Jeg vil ikke lade, som om jeg tog den (rolle, red.), fordi den var anderledes eller interessant«, sagde den britiske skuespiller. »Men hvis Marvel ringer, så er du jo nødt til at gøre det«.
Harington forsikrede, at han havde en god oplevelse og er åben over for at vende tilbage til rollen, men i en tid, hvor stjernerne generelt polerer deres udtalelser til generisk ligegyldighed af frygt for at fornærme nogen, er det alligevel en bemærkelsesværdig bramfrihed.
Gothams kunstneriske stimulans
Helt anderledes respekt for den skuespilmæssige udfordring har der hersket hos konkurrenterne fra D.C., særligt i det såkaldte Elseworlds, som ikke har direkte forbindelse til det øvrige DC-univers, der nu skal rebootes.
Paul Dano, som spillede skurken The Riddler i Matt Reeves’ ’The Batman’ i 2022, fortalte, at han til trods for sin manglende interesse for superheltegenren blev fanget af Reeves’ vision: »Der er nok tegneseriefilm, hvor du bare ved, hvad du kommer til at få. Men når du læser manuskriptet til ‘The Batman’, vidste du, at det var en ægte film. Hver sætning… Det er bare Matt Reeves«.
I en GQ-video fra 2022, hvor Robert Pattinson reflekterede over sin karriere, forsikrede den britiske skuespiller, at det var et »’ja’ uden tøven«, da han blev tilbudt Batman-rollen, som han kaldte »juvelen, kronen af karakterer«.
Filmen har siden affødt spinoff-serien ’The Penguin’ med Colin Farrell i titelrollen. Da vi mødte Farrell til en virtuel pressekonference, udtalte han, at den første makeuptest som Pingvinen var »en af de mest magiske dage, jeg har oplevet som skuespiller«.
Og Joaquin Phoenix vandt simpelthen karrierens første Oscar for sin rolle i ’Joker’.
Et brand i frit fald
Selvfølgelig er Batman-universet noget særligt i superhelteregi, ikke mindst katapulteret af Christopher Nolans banebrydende arbejde med karakteren i ’Dark Knight’-trilogien.
Og der er ingen tvivl om, at man hos D.C. i langt højere grad end hos Marvel har prioriteret at arbejde med stærke kunstneriske instruktørstemmer, som også tiltrækker skuespillere og fordrer større dybde i karakterarbejdet.
Men kontrasten mellem skuespillernes offentlige respekt for Marvel og for D.C. i disse år er alligevel slående. Marvel er rugbrødsarbejdet, der giver penge på kistebunden, så skuespillerne kan lave det, de virkelig brænder for, mens D.C. er den stimulerende kunstneriske udfordring. Og skuespillerne udtrykker det ikke længere kun, når kameraerne er slukkede.
Hitchcock kaldte berømt skuespillere for kvæg, og at skuespillerne også opfatter sig selv nogenlunde sådan, når de medvirker hos Marvel, forstærker blot billedet af Marvel som famlende fabriksarbejde. Og jo flere skuespillere, der udtaler sig distanceret, jo mere risikerer den generelle anseelse af MCU-brandet også at dale.
Kevin Feige har dermed ikke kun en opgave i at løfte kvaliteten af Marvels film og serier.
Han bør nok også snart forsøge at holde sine skuespillere i kortere snor.
’The Franchise’ og ’The Penguin’ kan ses på Max, ligesom resten af DC’s univers. MCU kan opleves på Disney+.