KOMMENTAR. Jeg må hellere starte med en disclaimer: Jeg elsker dansksproget musik.
Derfor klappede jeg også i mine små hænder, da Blaue Blume sidste år udgav deres første dansksprogede album, ’Regnvåde sale’. Dansede, da Turboweekend efter 10 års pause vendte tilbage – på dansk.
Og nu har Jacob Bellens, forsangeren fra 00’er giganterne I Got You On Tape, også lige sluppet singlen ’Din historie’.
Altså, hallelujah, og what a time to be alive, får jeg lyst til at udbryde på mit bedste danske. Vi befinder os i en regulær guldalder for dansksproget musik, hvilket Soundvenue også skrev en artikel om sidste år med den klare konklusion: Vil du noget i dansk musik i disse år, skal du synge på dansk.
Annika, Mumle, Mille. Tre stærke bud på fremtidens stjerner, som i 2025 dominerede Spotifys top-10-liste over de mest streamede numre i Danmark enten i eget navn eller som featuring på numre af andre artister. Alle synger de udelukkende på dansk.
Aphaca blæste ind på musikscenen i et uhørt tempo sidste år, har lige udgivet et storstreamende album, og til efteråret indtager de Parken. Også de synger selvfølgelig på dansk.
Selv Christopher er nu hoppet på vognen med ’Ham med guitaren’, den første single fra sit kommende album, der – surprise – kommer til at være på dansk. Mø fiflede også med sine danske aner på sidste års ‘Plæygirl’, hvor hun både fandt plads til en Kim Larsen-hyldest og sit indre ’Vildchild’.
Det næste bliver vel, at Lukas Graham laver ‘Det røde album’.
Aldrig været sværere
Iceage har med deres bevidst utilgængelige punklyd og attitude aldrig været et band, der har jagtet hitlisterne, hvilket deres nye lokkende varme rocksang formentlig heller ikke kommer til at rykke ved.
Til gengæld blev den fremhævet hos stort set alle udenlandske musikmedier, lige fra det hæderkronede Pitchfork til YouTube-fænomenet Anthony Fantanos side The Needle Drop.
Listen over danske musikere med den type gennemslagskraft i udlandet er i de senere år svundet mærkbart ind. For hvor vi i 00’erne havde Kashmir, Mew, Alphabeat, Junior Senior og mange andre, og vi i starten af 10’erne fik kæmpestjerner som Mø og Lukas Graham, så har det været småt med nye store danske eksportsucceser de sidste 10 år.
I dag er det i stedet helt andre og mere nationalt orienterede drømme, vores musikere kæmper en brav kamp for at opfylde. Retter vi igen øjnene mod Spotifys lister over både de de mest streamede sange og mest streamede kunstnere, er det først og fremmest tydeligt, at kampen om vores opmærksomhed i dag primært er et internt dansk anliggende.
Det er ikke Taylor Swift, du kæmper med. Det er Annika. Og vejen til sejr går gennem vort kære gamle modersmål. Gerne krydret med en succesfuld TikTok-tilstedeværelse, som årets First Days-program også viser.
Det er et kæmpe win, at vi Danmark har så mange dygtige musikere, der synger på dansk. Men der er også en lidt mere kedelig grund til, at danske musikere har skruet ned for de internationale ambitioner i disse år. For det har aldrig været sværere at lave engelsksproget musik i Danmark.
Derfor fortjener de få, der stadig tør sprænge landegrænsens bånd, vise dansken frem og begive sig ud i det engelske sprogs fremmede spidsfindigheder, også at blive hyldet.
De findes stadig
Erika de Casier, Fine, Clarissa Connely, Astrid Sonne, Molina, ML Buch, Snuggle. Du er tilgivet, hvis ovenstående musikere og bands ikke ringer den store klokke hos dig. Det er ikke dem, der figurerer højest på de danske hitlister. Eller næsthøjest, for den sags skyld.
Til gengæld er de hver for sig eksponenter for det, Spotify har dedikeret en playliste til: Cph+. Som Soundvenue tidligere har skrevet om, så har udlandet nemlig fået øjnene op for, at det vælter ud med nytænkende og eksperimenterende musikere fra den københavnske undergrund.
Går du på jagt efter omtaler af danske kunstnere i udenlandske medier, er der ingen tvivl om, at denne gruppe af kunstnere lige nu er vores største musikalske eksportvare.
Erika de Casiers ’Lifetime’ fik en fornem 26. plads på Pitchforks liste over de 50 bedste album i 2025, Astrid Sonne indtog en 9. plads med ’Great Doubt’ i 2024, og ML Buch ramte samme år med ’Suntub’ en 13. plads på deres foreløbige liste over årtiets bedste album.
Alt behøver dog ikke at være Cph+, og selvom de endnu ikke har fået et internationalt gennembrud, så er der lige nu en god bunke af stærke engelsksprogede bud på singer/songwriter- og indierockscenen, der fortjener plads ved siden af Kayak og de andre dansksyngende venner.
Du kan blandt andet kaste dig over Dork, der netop har optrådt til Vegas Udvalgte, og hvis seneste single, ’E45’, også figurerede på Soundvenues liste over de 25 bedste danske sange fra 2025. Eller albumaktuelle Emily Bowen, der optrådte på Soundvenues Breakin’ Sound-liste i 2025.
Polite er med sin mystiske stemme, kryptiske lyrik og overraskende engelske formuleringer et spændende bekendtskab, som blev fremhævet på Breakin’ Sound-listen i 2026.
Og så kan du også tilføje Vilma Crow til playlisten, der netop har udgivet singlen ’This Was How You Made Me Feel Most of the Time’ og annonceret en ny ep til efteråret. Forhåbentlig indeholder den nummeret ’Love Has No Age’, som Soundvenues anmelder i sommer fremhævede som et højdepunkt i sin seksstjernede anmeldelse af hendes koncert på Roskilde Festival.
I den mere hyperpoppede ende af skalaen har Debbie Sings netop udgivet ep’en ‘Oh My’, der bestemt ikke skuffer – heller ikke selvom vi kårede hendes debutplade til årets bedste danske album i 2025. Hendes tidligere bandkammerat fra den kortlivede trio Jenny, Barbro, har også et stærkt nyt album på gaden med en mindre rocket og mere altpoppet lyd.
Skal det være storladent, filmisk og softrock-poppet, så er Eee Gee at dømme efter hendes netop afholdte koncerter i DR Koncerthuset og de første dramatiske singler på vej med en stærk opfølger til ‘She-Rex’ fra 2023.
Og sådan kunne vi blive ved, for the list goes on. School of X, Mercedess, Dopha, Lydmor, Selma Judith, Selina Gin. Foruden 50 andre, der også fortjener at blive nævnt.
At drømme stort
Mit danskelskende hjerte elsker, når Aphaca sætter ord på ’Drømmen om et menneske’, når Mille tester kærligheden og ‘Beholder mit tøj på’, og når Kalaset beder mig om at ’Tag mig som jeg er’. Modersmålet er vort hjertes sprog, som Grundtvig skrev det i digtet ’Moders navn er himmelsk lyd’.
Men skal den danske musikbranche ikke forvitre i hverdagspoesi fra livet i 20’erne, Gilli og The Minds of 99-inspireret elektronisk poprock, så kræver det, at vi også har nogle musikere, der tør lege med en lyd og et sprog, der ikke lige passer ind i vores andedam.
Musikere, der tør eksperimentere og være københavner-cool og drømme om at tage på turné i USA. Eller afsøge, hvordan indierockens engelske sproganer og musiktradition kan være med til at sætte ord på traumatiske oplevelser. Eller hvordan vi kan sprænge alle rammer og befri os selv gennem hyperpoppens sindssyge leg og autotunede engelske gloser.
Så tak, skal det lyde, til alle jer, der holder fast i at lave musik på engelsk, drømme stort og søge inspiration fra alt det, der foregår uden for vores grænser. I har aldrig haft sværere kår. Og vi fortjener jer ikke.
Men vi er glade for, at I er her.