Harry Potter-filmenes univers er magisk. Og ikke kun i sin utrolige evne til at have bevaret et næsten konstant niveau af publikumsopmærksomhed, mere end 20 år efter det kom til verden.
Mens dets skaber J.K. Rowling de seneste år er faldet fra fantinderne på grund af transfobiske udtalelser, er den seneste succeshistorie fra Hogwarts, at det nye ‘Hogwarts Legacy’-spil har åbnet dørene til nostalgien på ny. ‘Harry Potter’-kærligheden lader til at flyde til tops hver gang.
Til jubilæumsshowet ‘Tilbage til Hogwarts’ var der også næsten rørende enighed om, at det for barneskuespillerne havde været en tryg oplevelse.
Hvilket næsten er trylleri i en verden, hvor berømmelse i en ung alder har en skæbnesvanger tendens til at føre til store offentlige sammensmeltninger senere. Heldigvis er der ikke for alvor nogle af Harry Potters centrale børnestjerner, der er endt i rendestenen.
Til gengæld har de efterfølgende karrieretræk krævet kreativitet fra skuespillerne efter filmseriens punktum i 2011. For hvor går man hen efter at have inkarneret den samme Harry Potter-karakter i over halvdelen af sit liv?
Det har været med svingende succes, at Dumbledores tre dengser og deres klassekammerater har bevaret deres plads som stjerneskuespillere.
Mens Draco Malfoy har udgivet sine erindringer, brygger ex-Ron Rupert Grint på et comeback i M. Night Shyamalan-thrilleren ‘Knock at The Cabin’, der netop har haft premiere i USA og får dansk premiere 9. marts – hans første store filmrolle siden Harry Potter-filmene.
I den anledning leger vi djævelens advokat og ser nærmere på årgangen af unge skuespillere, der fik deres store gennembrud som troldmænd.
For hvem har egentlig haft den bedste skuespilkarriere, efter de blev færdige på Hogwarts? Vi rangerer de seks skuespillere, der har klaret det bedst og giver shoutouts til andre indsatser, der spænder fra meh til hæderlige.
6. Rupert Grint: Trioens tynde øl
Da vi i filmfinalen checkede ind de harmoniske 19 år efter det store Voldemort-slag, var Rupert Grints Ron den, der så mindst succesfuld ud med hængevom og måne. Hvilket desværre også er tilfældet på denne liste.
Ron Weasley var den evige nummer to til Harrys chosen one. Historien gentager sig i virkeligheden, hvor Grint ikke har klaret sig dårligt. Bare mindre godt og mindre bemærkelsesværdigt end sine barnestjerne-kumpaner.
Han har som Radcliffe gjort sig umage for at gå i en helt anden retning med mørke og sortkomiske projekter. Blandt andet med serien ‘Sick Note’, der fik en sløv modtagelse.
Karrieren stod mestendels i stampe, indtil M. Night Shyamalan dukkede op som en Hollywood-Patronus og gav den et ægte opsving med en central rolle i Apple-sorgthrilleren ‘Servant’ og på det store lærred i ‘Knock At The Cabin’, der er Grints første store filmrolle siden Harry Potter.
Uanset hvordan det går med twist-maestroens seneste film, lader det dog til, at Rupert Grint har det absolut hyggeligste privatliv. For nylig fortalte han Bustle om alle sine andre interesser udover skuespil, der både tæller biavl, keramikfremstilling i miniature og hjemmelavet legetøj til datteren Wednesday.
5. Harry Melling: Dudleys snigangreb på Hollywood
Han var nærmest uigenkendelig, da han pludselig dukkede op som skakspillende bejler med virkeligt grimme tænder over for Anya Taylor-Joy i Netflix-hittet ‘The Queen’s Gambit’.
For nyligt var han aktuel som den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe over for Christian Bale i ‘The Pale Blue Eye’.
Men faktisk har Harry Melling efterhånden en god håndfuld stærke birollepræstationer i bagagen hos prestigeinstruktører som andet end Dudley Vernons rablende møgunge.
Hans sans for at være intens og rablende har dog hængt ved i rollerne, der tæller: Rablende præst i ‘The Devil All The Time’, hvor han hælder edderkopper i sit ansigt, rablende lemmeløs scenekunstner i Coen-brødrenes ‘The Ballad of Buster Scruggs’, hvor han bliver madet af Liam Neeson, rablende tech-skurk i actionbraget ‘The Old Guard’ og hævngerrig kongesøn i Joel Coens Shakespeare-fortolkning af en af historiens grundrablende værker ‘The Tragedy of Macbeth’.
Mellings efterfølgende karriere står nærmest som en forsinket påmindelse om, hvor godt han egentlig gjorde det som Harry Potters modbydelige fætter, hvor han snildt matchede forældrenes vanvittige komediespil.
Måske har han sin ildhu til fælles med Dudley-karakteren, der i sin tid blev rasende over kun at have fået 36 fødselsdagsgaver? I så fald kunne det tyde på, at den nu 33-årige brite ikke stopper, før han har 37 rablende biroller i hus.
4. Daniel Radcliffe: Anti-Harry Potter
I sin rolle som den legendariske amerikanske spoofmusiker i tv-filmen ‘Weird: The Al Yankovic Story’ råber Daniel Radcliffe på et tidspunkt følgende af sine bandkammerater:
»I er alle sammen bare en flok normale. Det er mig, der er the weird one«.
Hvilket perfekt opsummerer den overkompensation af underlighed, skuespilleren har praktiseret post-Potter.
Efter 11 år med lyn i panden ville man ikke have klandret Daniel Radcliffe for ikke engang at gide prøve skifte image i offentlighedens øjne. Englænderen valgte i stedet en færd så gakket, at man skulle tro, at han var blevet permanent underlagt Riddikulus-besværgelsen.
For er der egentlig nogen bedre måde at bryde med en magisk megafranchise end at lade Paul Dano bruge ens pruttende lig som vandscooter, som Radcliffe gjorde det i ‘Swiss Army Man’?
Måske at være englehåndlanger for Steve Buscemis Gud i kultserien ‘Miracle Workers’ eller få klistret permanente pistoler på hænderne i actionfilmen ‘Guns Akimbo’?
Allerede før filmserien sluttede, satte Radcliffe gang i sit anti-Potter image, da han smed tøjet på de skrå brædder i teaterstykket ‘Equus’, der fik sladderpressen til at gå fuldstændig i selvsving anno 2007.
Daniel Radcliffe vil nok være hele verdens Harry Potter, til han dør, men han har heldigvis valgt at bruge det, der kunne have været et evigt åg, som afsæt til at gå til alle roller med en storslået selvironi.
Selvom hans efterfølgende karriere måske ikke er den bedste eller største, er det uden tvivl den sjoveste og mest uforudsigelige.
3. Emma Watson: Hermione 4-ever
Hvis man skal være lidt streng, er det ikke Emma Watsons roller, der har sikret hende denne høje placering.
For da Harry Potter nærmede sig sin afslutning, gjorde Emma Watson det måske mest Hermione Granger-agtige overhovedet. Hun begyndte i 2009 at læse engelsk litteratur på prestigeuniversitetet Brown på den amerikanske østkyst, og efterfølgende har hun været en central figur i den offentlige debat om feminisme med adskillige indflydelsesrige initiativer og statements, hvilket har sikret hende masser af medieopmærksomhed og en stor fed stjerneglorie.
På skuespilfronten har hun haft store roller som Belle i ‘Skønheden og Udyret’, (den kedelige) storesøster Meg i Greta Gerwigs ‘Little Women’ og den hjertevarme (og også storesøsteragtige) veninde i coming-of-age-filmen ‘The Perks of Being A Wallflower’.
Hun spillede endda over for Tom Hanks i tech-thrilleren ‘The Circle’. Det største afbræk fra Hermione Granger kom i Sofia Coppolas ‘The Bling Ring’, hvor hun delte vandene som teensvindler med amerikansk accent.
Dog er der ikke nogen af rollerne, der for alvor har afsløret Watsons skuespil-talent som særlig meget andet end solide variationer over barndommens store good girl-rolle. Men hvis man udtaler wingardium leviosa rigtigt, kan man få alt til at svæve.
2. Domhnall Gleeson: Harry Potter-filmenes nepo baby
Det er en sandhed med modifikationer, når det er præstationen som Bill Weasley, der står først i Domhnall Gleesons IMDb-biografi.
For selvom den irske stjerne lagde ud på bedste nepo baby-vis i samme filmserie, hvor hans far, Brendan Gleeson, medvirkede som den brovtende Alastor Moody, er det hans efterfølgende roller, der har betydet mest for hans image i dag.
Muligvis er en topplacering på denne liste et slag i ansigtet på hovedtrioen af barnestjerner, men det er kun fair med et længere film-cv, hvor højdepunkterne tæller sci-fi-mesterværket ‘Ex Machina’ og blockbusterrollen som håndlanger for Kylo Ren i ‘Star Wars’.
Skuespilleren er aktuel som psykopatpatient hos Steve Carell i Apple TV+-serien ‘The Patient’, og selvom den ikke var nogen kritisk succes, må man anerkende vægten af hovedrollen i Phoebe Waller Bridge-fejlskuddet ‘Run’.
Gleesons Bill Weasley endte muligvis med at blive bidt af en varulv, men efterfølgende er det kun gået fremad.
1. Robert Pattinson: Voldemorts saftigste offer
Synes du, det er snyd?
Så forestil dig en verden, hvor Henry Cavill havde spillet Edward Cullen i ‘Twilight’ (det var forfatter Stephanie Meyers hede drømmecasting).
Den kunne vi have levet i, hvis det ikke havde været for Robert Pattinsons gennembrudsrolle som Cedric Diggory ‘Harry Potter og Flammernes Pokal’.
Og hvem skulle Willem Dafoe så have pruttet i hovedet i ‘The Lighthouse’? Hvem skulle have været emo-Batman? Stirret kaotisk ud i luften i karrierens højdepunkt, Safdie-brødrenes ‘Good Time’? Vi ville aldrig have fået joggingsæt-memet!
Den britiske stjerne har mange ting at takke sin korte tid på Hogwarts for. For selvom hans første store claim to fame var ‘Twilight’, begyndte det altsammen med Harry Potter.
Ikke blot holdt lønnen fra filmrollen ham kørende længe efter. Den gigantiske produktion var også så overvældende for ham, at han efterfølgende gik hardcore efter at bryde igennem som musiker. Indtil han altså løb tør for penge og tog den skæbnesvangre vampyrrolle.
I springet mellem franchises og prestigeprojekter har Pattinson grundlagt sin karrieres geniale dualitet, hvor han efter ‘Twilight’ gik all in på visionære filmproduktioner. Det vil også sige, at Pattinson er lykkedes med den noble kunst at undvige fantasyfranchise-fælden ikke blot én, men to gange.
Hans korte liv i ‘Harry Potter’-universet var en engangsforestilling, men udenfor er der ingen af de andre alumner, der når ham til sokkeholderne.
…men der er special mentions til
Tom Feltons fantastiske Draco Malfoy var lidt af et one hit wonder, der dog kastede et livslangt venskab med Emma Watson af sig. Nogen stor karriere blev det ikke til. Det har dog ikke forhindret ham i sidste år at udgive sine erindringer under den ekstremt halvfede titel ‘Beyond the Wand’, hvor han fortæller om sin svære vej ud af Hogwarts-universet, der både har budt på misbrugsproblemer og dårlige oplevelser i Hollywood. Han er dog vendt tilbage på de skrå brædder i Londons West End for nylig.
Matthew Lewis’ Neville Longbottom har heller ikke lavet noget nævneværdigt.
Grindelwald-skuespiller Jamie Campbell Bower (mikroskopisk lidt skærmtid) oplevede i sommer en voldsom karriereopblomstring i ‘Stranger Things’, der affødte sin egen Vecna-besatte gren af TikTok, hvor fans gik i selvsving over den smukke brites monstrøse forvandling.
Udover sine Harry Potter-glimt medvirkede filmseriens franske indslag Clémence Poésy i Martin McDonaghs ‘In Bruges’ og senest Christopher Nolans ‘Tenet’. Derudover spiller hun den kvindelige efterforsker i krimiserien ‘The Tunnel’, der er et engelsk/fransk remake af DR’s ‘Broen’.
Katie Leung, der spillede Harrys the one that got away Cho Chang (verdens mest akavede grådkvalte kys – never forget), har klaret sig bedre, end mange ved. Senest med en rolle i Amazon-serien ‘The Peripheral’ og som stemmeskuespiller i den populære animationsserie ‘Arcane’ på Netflix.
Freddie Stroma, der spillede Cormac McClaggen (Harrys selvfede Quidditch-holdkammerat og medlem af Slughorns dengseklub) har haft en mindre rolle i ‘Bridgerton’, ‘Game of Thrones’ og ikke mindst medvirket i James Gunns DC-hitserie ‘Peacemaker’ med John Cena i hovedrollen.
Ligeledes har Alfred Enoch, som spillede Dean Thomas (fast inventar ved Hogwarts-morgenbordet og senere Dumbledores Armé-medlem snavende med Ginny Weasley), har skabt sig et navn i den Shonda Rhimes-producerede ‘How To Get Away With Murder’ og medvirkede senest i den eksorbitant smukke sci-fi-serie ‘Foundation’ på Apple TV+.
Bonnie Wright aka Ginny Weasley har dedikeret sin HP-bevågenhed til sit arbejde som klimaaktivistisk influencer med 3,8 millioner følgere på Instagram og en bog med trin til at »nære sig selv og planeten«.