’The Night of the 12th’: Hvem dræbte Clara? Krimi baseret på virkeligt mord er frustrerende på den gode måde
Det siges, at enhver mordefterforsker har en sag, der vil hjemsøge dem til deres dages ende. De kan have opklaret nok så mange sager. Men lige den ene. Den slipper de aldrig.
For den unge, ambitiøse Yohan Vivés (Bastien Bouillon) bliver den sag det bestialske mord på den 21-årige Clara – hans første sag som nyudnævnt kaptajn for en gruppe drabsefterforskere i den søvnige, franske alpeby Grenoble.
En sen aften tager Clara alene hjem gennem mørke, snoede gader efter at have hygget sig med veninderne. Hun har takket nej til at overnatte hos sin bedste veninde Nanie (Pauline Serieys) og sender hende en halvsnøvlet video på sin telefon, om hvor højt hun elsker hende. Men hendes blik fanges af en hætte- og elefanthueklædt person, der træder ud af mørket og hvisker hendes navn.
Direkte efter hælder personen en spand benzin på hende og tænder ild til hende med en lighter.
Dominik Molls ’The Night of the 12th’ (’La Nuit du 12’) er baseret på en virkelig, uopklaret drabssag af samme natur og fik verdenspremiere på Cannes-festivalen i 2022, dog uden for konkurrence. Mens filmen på overfladen kan minde om en hvilken som helst anden krimi om en ung, myrdet kvinde, tager Moll det brandvarme spørgsmål op: Hvem er i virkeligheden skyld i mordet?
Det går nemlig hurtigt op for Yohan, at Clara havde et komplekst privatliv, hvor hun havde sex med mange forskellige mænd. Og alle disse mænd, der hver især lader til at have en skrue løs, kunne potentielt have gjort det. Er det i virkeligheden Claras skyld, og skulle hun måske have været lidt mere påpasselig, når det kom til at begå sig med mænd af så tvivlsom en karakter? Har hun leget med ilden?
Det naturlige og eneste rigtige svar bør naturligvis være, at det altid er morderen, der står tilbage med skylden. Aldrig offeret. Men selv på politistationen går bølgerne højt med delte meninger om sagen.
Yohans hold er en broget sammensætning af mænd i forskellige aldre med hver deres last i bagagen og tanker om, hvordan deres arbejde skal udføres. En masse personligheder og egoer, som han skal tage sig af og lede.
Mest opsigtsvækkende er den fuldskæggede og tatoverede Marceau (Bouli Lanners), som godt kunne antages for en rocker og ikke en betjent, hvis man så ham på gaden. Trods sit rå udseende er han en dygtig efterforsker og arbejder tæt sammen med Yohan. Men efter Marceaus kone får et barn med en anden mand, begynder arbejdet og tilværelsen at virke meningsløs for ham. Samfundet er blevet et sindsforvirret sted at befinde sig. Han bliver en løs kanon og bringer efterforskningen i fare.
Som i David Finchers ’Zodiac’ om den berygtede seriemorder i San Franciscos sene 60’ere, er ’The Night of the 12th’ et eksempel på de frustrationer, der kan forekomme, når et mord forbliver uopklaret. Gennem Yohan og hans mænd fornemmer man, at svarene er lige for næsen af én. Der mangler bare lige det sidste. Der skal friske øjne til.
Ind træder Nadia (Mouna Soualem), en ung og ildfuld efterforsker, der minder om Yohan, dengang han selv var grøn i drabsafdelingen. Sagen, som ellers havde ramt en mur, bliver genåbnet, og måske kan de få det break, de har ledt så længe efter.
At hun er den første kvinde til at arbejde på sagen, siger også en del. »Er det ikke besynderligt, at drab på kvinder begået af mænd efterforskes af mænd?«, spørger hun Yohan en nat, de sidder og overvåger gerningsstedet fra en varevogn. Han kan kun give hende ret.
’The Night of the 12th’ er en solid krimi med gode præstationer over hele linjen og med twists, der holder en interesseret fra start til slut. Den er på ingen måde banebrydende, med flere velkendte troper fra genren undervejs. Men temaet om meningsløse drab på unge kvinder føles uendeligt aktuelt.
Også set med danske briller, hvor flere sager herhjemme ikke befinder sig langt fra handlingen i Dominik Molls film.
Kort sagt:
Dominik Molls ’The Night of the 12th’ er en medrivende krimi om drabet på en ung kvinde, der skal opklares af en drabsafdeling bestående udelukkende af mænd. Resultatet er velkendt, men temaet er så aktuelt, som noget kan være.