Crash Bandicoot og populær gyserserie blandt julis PlayStation Plus-spil

Crash Bandicoot og populær gyserserie blandt julis PlayStation Plus-spil
'Crash Bandicoot 4: It's About Time'. (Foto: PlayStation)

Sony har løftet sløret for deres udvalg af spil til PlayStation Plus i juli, som er frit tilgængelige til både PlayStation 4 og 5.

Spillene består af ‘Crash Bandicoot 4: It’s About Time’, der gav comeback til PlayStations populære fandarling i 2020, hvilket resulterede i en ganske varm velkomst blandt fans og anmeldere.

Derudover er ‘The Dark Pictures Anthology: Man of Medan’ også på menuen, når en gruppe venner tager på sejlferie, som naturligvis går helt galt, i denne interaktive gyser fra folkene bag ‘Until Dawn’ og ‘The Quarry’.

Og så er der ‘Arcadegeddon. Et multiplayer-spil med co-op, hvis du mangler et farverigt og lettere komisk skydespil, der kan køres igennem med en ven (eller alene).

Alle tre spil kan hentes kvit og frit, hvis altså du er PlayStation Plus-medlem, fra 5. juli til og med 1. august.

Dette betyder også, at du skal huske at tilføje juni måneds spil – der blandt andet inkluderer ‘God of War’ – til dit bibliotek, inden de tages ud af rotation den 4. juli.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af