‘The Last of Us’ remake får dato til PlayStation 5 – se traileren

‘The Last of Us’ remake får dato til PlayStation 5 – se traileren
'The Last of Us'. (Foto: PR.)

Så er rygterne bekræftet: Et remake af ‘The Last of Us’ udkommer til PlayStation 5 i efteråret.

Det bekræftede udvikleren Naughty Dog ved Summer Game Fest 2022, der løb af stablen torsdag aften.

Her fik den nye udgave af den moderne klassiker ikke kun en dato, der lyder på 2. september, men også en dugfrisk trailer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den moderniserede udgave af spillet får ikke kun en grafisk opdatering, men drager også nytte af PlayStation 5’s mange tekniske muligheder, heriblandt 3D Audio, haptisk feedback og adaptive triggers.

Det er altså – ej at forveksle med den tidligere remaster af spillet, som udkom til PlayStation 4 – en komplet bearbejdning af spillet, som er undervejs til Sonys seneste konsol.

»Vi har implementeret et moderne gameplay, forbedret styring og en udvidet tilgængelighed i singleplayer-delen, så endnu flere kan opleve spillet«, skriver Naughty Dog i en blog.

En glædelig bonus er i øvrigt, at den ganske fortrinlige udvidelse ‘Left Behind’, der fungerer som prequel til spillet, også følger med i det nye remake, når det lander i efteråret.

Naughty Dog bekræfter desuden, at der også er en pc-udgave på vej, men her er der endnu ingen dato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af