I sidste uge skrev jeg historien om ‘Together’-samarbejdet, hvor fem københavnske tøjmærker gik sammen om at lave en t-shirt, der både kastede lys på deres samarbejdsånd i en svær tid og samlede penge ind til Hus Forbi.
Det fik en læser til at skrive og undre sig over, at jeg gav spalteplads til et så tydeligt marketingstunt, blot få dage efter at jeg opfordrede folk til fokusere på bæredygtighed i stedet for at løbe ud og forbruge unødvendigt med undskyldningen om at skubbe økonomien i gang og hjælpe tøjmærkerne igennem krisen.
En valid pointe, som fik mig til at genoplive en idé fra notesblokken – altså denne artikel. For i en tid hvor de fleste klimaforskere peger på, at vi skal forbruge mindre, giver det så mening med den slags velgørenheds-t-shirts?
Hvert år laver adskillige mærker kollektioner i forbindelse med Pride Week, hvor hele eller dele af overskuddet gives til LGBTQ+-organisationer. Sidste år lavede Soulland sågar en række t-shirts i samarbejde med Den Grønne Studenterbevægelse for at sætte fokus på klimakampen.
Lige nu pibler det så frem med corona-relaterede t-shirts og minikollektioner. Senest har skatemærket Palace brugt deres velkendte logo med den umulige trekant til at samle penge ind til det engelske National Health Service.
Det er jo egentlig fair nok. Designere laver tøj. Det er deres metier og kommunikationsplatform. Den bruger de til at sætte fokus på et godt budskab og samle penge ind.
Samtidig følger der selvfølgelig noget god marketing med. Men igen, man kan næppe fortænke et brand i at forsøge at opbygge sit image og sælge tøj. Alligevel er der noget modstridende i det.
For hvis vi virkelig mener klimakampen seriøst – og det bruger store dele af modebranchen meget krudt på at sige, at den gør (i hvert fald pre-corona) – så virker velgørenhedskollektionerne gammeldags.
Tiden er moden til nye ideer
En t-shirt kan være nok så fed – som Palaces for eksempel er – og en måde at vise omverdenen, hvor man står politisk, men det vil nok også ofte være et ‘unødvendigt’ køb, man ikke lige stod og manglede. Og det er netop den slags overforbrug, der skal mindskes i en mere bæredygtig fremtid.
Det betyder dog ikke, at et brand ikke kan tænke både strategisk og medmenneskeligt, men måske skal posen bare rystes. For der må da findes andre måder at samle penge ind, hvis det er det, man virkelig gerne vil.
I Palace-eksemplet kunne man måske forestille sig, at bagmanden Lev Tanju lavede et eksklusivt live-interview, hvor det kostede penge at se med – en feature som Facebook nu tilbyder.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om det kan lokke folk til på samme måde som et produkt. Ligesom med Supreme bliver Palaces drop nok hurtigt udsolgt, men Tanju giver ikke mange interviews, så måske ville folk stadig gerne betale for at se et live-stream, når pengene trods alt gik til et godt formål.
Marketingsværdien ville sikkert også være til at tage at føle på, da citaterne bagefter ville sprede sig til et hav af medier og platforme.
Og det er jo blot en hurtig tanke. Mon ikke at alverdens kreative hjerne ville kunne udtænke bedre og mere innovative ideer? Det håber jeg. Og tiden er inde til det. Business as usual blev vist skyllet ud med corona-håndspritten.