MellemFingaMuzik overrasker med kærlighedssangen ‘La Criminal’ – Gilli og Benny Jamz gæster

MellemFingaMuzik overrasker med kærlighedssangen ‘La Criminal’ – Gilli og Benny Jamz gæster
Branco og Stepz.

MellemFingaMuzik er så småt ved at varme op til udgivelsen af efterfølgeren til 2015-klassikeren ‘Militant Mentalitet’.

De seneste måneder har de promoveret den nye udgivelse på sociale medier, dukket op på Kesi-singlen ‘Nye produkter’, og så har de derudover også haft gang i Molo-projektet med Gilli og Benny Jamz, hvor de senest udgav ‘Stilen lagt’.

Under navnet MellemFingaMuzik fik vi i slutningen af sidste år ‘Jackpot’, der viste en ny side af duoen: I stedet for at fremstille paranoiaen i ghetto-tilværelsen, fejrede Branco og Stepz det gode liv.

‘La Criminal’ er, på trods af den hårde titel, også et nybrud for MellemFingaMuzik. Det er nemlig en kærlighedssang: »Hun vil gerne hænge med en bandalero / hænge med en kriminel«, hedder det på omkvædet.

Men det er ikke ligefrem fordi duoen er blevet blødsøden. Versene handler stadig om at lave penge, være i kvarteret og, ja, »fuck politiet«, som Stepz siger. Men ligesom på ‘Jackpot’ er lyden en del mere euforisk og optimistisk end på det dystre debutalbum. Branco og Stepz har fået succes siden dengang, og det kan man høre i musikken.

MellemFingaMuzik er selvfølgelig også to fjerdedele af gruppen Molo, og hvis man lytter efter nøje, kan man også høre, at Gilli står for halvdelen af omkvædet her, mens Benny Jamz kigger kort forbi på outroen.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: ‘Militant Mentalitet’: Hvordan MellemFingaMuziks debutalbum ændrede dansk hiphop for altid

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af