1. Klubben er åben
To af vor tids største kunstnere, Drake og Beyoncé, udgav begge album i 2022, som skiftede den vanlige rap og r’n’b ud med pulserende klubmusik. Drake dyrkede en tilbagelænet deephouse-lyd på ‘Honestly, Nevermind’, og Beyoncé dykkede ned i sort klubkultur på ‘Renaissance’.
Især de to album gjorde, at der i 2022 pludselig kom en fornyet interesse for klubmusik. Men de var ikke de eneste, der tog på klubben.
Charli XCX havde flere numre på ‘Crash’ (blandt andet hittet ‘Beg For You’), der pegede tilbage på britisk klubmusik. PinkPantheress fortsatte sit idiosynkratiske nostalgi-trip tilbage i 00’ernes garage og house-lyd, ligesom den quirky duo Piri & Tommy, der også fyrede popsange sammen med jungle og UK garage.
2. Genbrug er guld
Vi kommer ikke uden om, at en af de sikreste måder at score et hit på i 2022 var at tage et gammelt succesnummer, skrue lidt på nogle knapper, og udgive det igen.
Der var i år en overflod af sange, der byggede på ældre numre.
Fra David Guettas tankeløse opdatering af Eiffel 65s ‘Blue (Da Ba Dee)’, til tydelige samples på Jack Harlows ‘First Class’ og Mike Lowrey og Gobs’ ‘Stupid Man’.
Er denne remake-besættelse kreativ bankerot eller en interessant opdatering af fortiden? Det må man selv vurdere.
3. Vintage-smart
Fortiden spøgte på mere end én måde i 2022. Ud over at gamle sange i nye klæder begyndte at hitte, var der en retroæstetik, der viste sig i udkanterne af popmusikken.
Steve Lacy fik et gigahit med ‘Bad Habit’, der kombinerer guitarer, som ikke helt stemmer, med en støvet kassettebåndslyd.
Omar Apollos ‘Endlessly’ havde ligeledes en lyd, der læner sig op ad guitarer, gamle trommemaskiner og retrosynths, mens Joji dyrkede lo-fi-bedroom pop på ‘Smithereens’.
Nytilkommeren d4vd gik i samme retning på mange af sine singleudgivelser, især det melankolske hit ‘Romantic Homicide’.
Hvis man er lidt fræk, kan man også kalde Harry Styles’ ‘Harry’s House’ for retro – det lyder i hvert fald lige så meget af de beige 70’ere som af 2022.
4. Fart på
Verden er blevet et mere utålmodigt sted. Det gælder især i popmusik, hvor en af de mest markante trends var, at flere og flere sange kun varede omkring halvandet minut. For eksempel Central Cees ‘Doja’, Lil Yachtys ‘Poland’ og Ice Spices ‘Munch’.
I en tid, hvor folk scroller videre for et godt ord, handler det om at være kort og kontant.
En anden tendens, der understreger udvikling mod korte, hurtige sange, er fænomenet ’sped up’.
Her bliver sange sat op i tempo, så alting bliver mere intenst og kondenseret. Det er for eksempel sket med blandt andet Raye og 070 Shakes ‘Escapism.’ og Steve Lacys ’Bad Habit’.
Der er også ældre sange, der har fået samme behandling. Blandt andet blev hurtige versioner af Fergies ‘Fergalicious’ og Nelly Furtados ‘Say It Right’ populære i løbet af året.
Der er et dopaminrush at finde i de hurtige, hyperintense lyduniverser. Et rush, store dele af popverdenen blev hooked på i 2022.
5. TikToks triste piger
Der var i år en regulær tsunami af artister, der fik TikTok til at græde med sange om at være en ulykkelig ung kvinde.
Selvom man ikke har nået kvartlivskrisen, kan man godt være helt fortvivlet over tingenes tilstand. Man kan tydeligt mærke arven efter Olivia Rodrigos ‘Driver’s License’.
Der er næsten for mange eksempler til, at det giver mening at remse dem op.
Men kig i retning af navne som Ethel Cain, Lizzy McAlpine, Gracie Abrams, Sadie Jean og Lauren Spencer-Smith, der alle dyrker melankolien med stort M.
Sangen, der bedst eksemplificerer denne trend, er den gribende og opgivende ‘Complex’ af Katie Gregson-Macleod, som blev uploadet som en demo på TikTok i august, hvorefter den hurtigt gik viralt.
På nummeret græder hun på ekskærestens badeværelse og synger om livets uoverskuelige kompleksitet. »I’m 21, the edge is razor-thin / Between being numb and feeling everything / Good days only serve as relief again«. Hulk.
6. Return of the Taylor
2022 var også året, hvor Taylor Swift vendte tilbage til popmusikken efter to skovalbum og et altopslugende genindspilningsprojekt (bliver det egentlig nogensinde færdiggjort?).
Eller: Hun er i hvert fald vendt tilbage til idéen om popmusik, for det lavmælte og eftertænksomme ‘Midnights’ var ikke det kæmpe popbrag a la ‘1989’, som nogle måske havde håbet på.
Tallene talte til gengæld sit tydelige sprog: ‘Midnights’ slog rekorden for det mest streamede album på et døgn på Spotify og dominerede hitlister verden over.
Uanset om man er til koblingen af Jack Antonoffs tilbageholdende produktioner og Taylors mere og mere komplekse sangskrivning eller ej, så viste ‘Midnights’, at Taylor Swift stadig er en af popmusikkens største (anti)-helte.