Cara Delevingne anklages for at plagiere design med feministisk slogan
Cara Delevingne vækker i disse stunder vrede på Instagram, efter at have sat en crewneck med sloganet ’The Future Is Female’ på brystet til salg til fordel for organisationen Girl Up!.
Problematikken ligger i sweatshirtens design, der minder umiskendeligt meget om en lignende trøje fra det L.A.-baserede brand Otherwild, som i forvejen lod 25 procent af overskuddet fra salget af deres crewnecks gå til organisationen Planned Parenthood.
Sponsoreret indhold
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
’The Future Is Female’ er oprindeligt sloganet for den første feministiske boghandel i New York og blev kendt gennem et foto taget af Liza Cowan tilbage i 70’erne.
Ejeren bag Otherwild, Rachel Berk, har via Instagram anklaget Delevingne for at have tyvstjålet designet. Berk forklarer også, hvordan Otherwild opsøgte og indhentede en tilladelse til at reproducere og ændre designet fra de oprindelige skabere af sweatshirtens slogan og udseende, og altså – modsat Delevingne – burde være i deres gode ret til at kalde designet deres.
Cara Delevigne har efter Rachel Berks udtalelser tilføjet en reference til Otherwild på sit oprindelige Instagram-opslag med trøjen, men den er fortsat til salg.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.