ÅRET DER GIK. »Faldet er evigt paa Jorden, ethvert levende Væsen er skabt med Tunghed i sit System; Mennesket, den oprejste, staar for Fald«.
Sådan står det i Johannes V. Jensens ’Kongens fald’, og den påmindelse om alle tings ophør – selv kongers – er måske et meget godt sted at starte, når vi taler om, hvordan det står til på den internationale hiphopscene.
For genrens hidtidige herskere – altså de rappere, der for alvor er globale stjerner og har skabt albumværker i klassikerkategorien – så pludselig meget sårbare ud i 2022. Kongerne stod for fald.
Lad os starte med den mest åbenlyse forfaldsfortælling.
Kanye West er i årevis sluppet afsted med kontroversielle udtalelser og umulig adfærd, fordi han har skabt store albumværker – eller i det mindste store begivenheder, som de mange stadionshows han iscenesatte op til udgivelsen af ’Donda’ i 2021.
Rapperen blev for rabiat, kulminerende i antisemitisme og Hitler-hyldester. Han er samtidig stoppet med at lave musik, ser det ud til. I stedet er han frosset helt ude af musikbranchen og forretningsverdenen og hænger nu ud med konspirationsteoretikere og nynazister.
Mage til fald skal man lede længe efter. Christian 2. er barnemad ved siden af.
Drake er ikke faldet på lige så dramatisk vis. Den canadiske stjerne har i stedet kæmpet med en kreativ tørke i en årrække, der har gjort hans album mindre og mindre interessante.
’Certified Lover Boy’ fra 2021 var decideret idéforladt. I år forsøgte han at skabe noget nyt med ’Honestly, Nevermind’, men det elektroniske album var ikke det kreative kvantespring, han iscenesatte det som.
Derefter gik Drake tilbage til den sikre, gamle hiphoplyd, der altid virker på (især de amerikanske) streamingcharts, og udgav det forholdsvis fantasiforladte 21 Savage-samarbejde ’Her Loss’.
To album, to skuffelser. Drake havde i sandhed tunghed i sit system i år, som Johannes V. ville sige det.
Hvad så med den tredje af de hellige konger: Kendrick Lamar?
Han har lavet et stærkt album i år, men det er samtidig tydeligt, at ’Mr. Morale & The Big Steppers’ – Kendricks første album i fem år – ikke helt har været en kommerciel succes på niveau med hans tidligere udgivelser.
For første gang føles det som et skridt tilbage fra hiphoppens epicenter. Compton-rapperen trak sig væk, kiggede indad.
Det føles ikke længere, som om han står i midten af tidsånden – selvom han med afstand er den af hiphoppens tre titaner, der står stærkest.
Når første række snubler, udgør det en mulighed for dem, der står bagved. Men hiphophierarkiets andet geled har ikke haft meget mere succes i år.
ASAP Rockys musikkarriere er stagneret totalt, Future har lavet det samme album i årevis, Young Thug og Gunna røg i fængsel, Travis Scott er stadig ikke kommet tilbage fra ’Astroworld’-katastrofen, Nicki Minaj og Cardi B udgiver kun sporadiske singler, Post Malones album gentog ikke tidligere udgivelsers succes og J. Cole …
Lad os være ærlige. J. Cole har altid været skabt til en karriere i andet geled. Han har birolle-energi.
Det naturlige spørgsmål er så selvfølgelig: Er der nogle helt nye artister, der står klar til at vælte kongen og tilrane sig tronen?
Konger falder jo først, når de får et skub. Ligesom i skak.
Her er svaret: Æhhh … mjaa … ikke rigtigt.
Årets største nye hiphopgennembrud, Jack Harlow, leverede et album så dårligt, at det dræbte hans hype fra den ene dag til den anden. Hvilket er en bedrift i sig selv.
Megan Thee Stallion har fået enormt stor opbakning fra musikbranchen og medierne og er en stjerne på de sociale medier. Men hendes ’Traumazine’ var ikke det helt store værk, verden havde håbet på. Faktisk har hun kæmpet lidt med at omsætte sin stjernestatus til store hits eller stærke album.
Hvem er der ellers?
En masse rappere har antydet deres potentiale med enkelte numre, mixtapes eller ep’er, men der er forsvindende få, der har præsteret at skabe store albumværker over en længere periode.
Visse rappere, der er enormt populære i USA – Playboi Carti, YoungBoy Never Broke Again, Lil Durk – føles samtidig for rå og upolerede til for alvor at blive globale, altomfavnende skikkelser som Kanye, Kendrick og Drake.
Der mangler nogle nye store stemmer, og her er det nødvendigt at påtale spøgelserne i rummet.
Det er svært ikke at tænke på, hvordan verden ville se ud, hvis ikke Lil Peep, Pop Smoke, Juice WRLD og XXXTentacion var døde i løbet af de seneste år. De havde alle et gigantisk potentiale og lignede fremtidens prægende stemmer.
De afdøde rappere udgør hiphoppens fortabte generation, og deres fravær kan mærkes. Især i et år, hvor de etablerede stjerner for alvor er begyndt at se trætte ud.