’The Veil’: Spionserie med Elisabeth Moss er en næsten komplet katastrofe
I streamingselskabernes febrilske kapløb om dugfrisk content, der kan hapse rivalernes abonnenter, kan man indimellem godt mistænke dem for at hastegodkende et pitch til en serie, der måske burde være blevet i skrivebordsskuffen.
’Peaky Blinders’-skaberen Steven Knight og ’The Handmaid’s Tale’-stjernen Elisabeth Moss flugter ikke ligefrem med den konspiration. Det gør Disneys hæderkronede datterselskab FX, der de seneste år har stået bag prestigeserier som ’Shōgun’, ’Atlanta’ og ’Reservation Dogs’, bestemt heller ikke.
Desværre kunne noget tyde på, at det alligevel har været tilfældet med spionserien, ’The Veil’, der har Moss i hovedrollen, Knight som tovholder og hovedforfatter og FX i ryggen.
For mens ’The Veil’ på papiret ligner endnu en fjer i hatten for FX og Disney+, er serien fyldt til randen med kødfattige karakterer og en lind strøm af umulige handlingstråde, der aldrig bliver samlet på en tilfredsstillende måde.
Vi følger den mystiske MI6-spion (Elisabeth Moss), der skifter dæknavn, som vinden blæser, og som har en særlig evne til at komme under huden på de nøglepersoner, der er centrale for hendes mange undercover-missioner.
I åbningssekvensen af første afsnit har hun lige fældet endnu en lyssky slambert og overdraget ham til Interpol og er dermed klar til et nyt alias og mission. Hun vælger navnet Imogen og accepterer en opgave, der går ud på at finde en potentiel IS-kriger ved navn Adilah (Yumna Marwan), der sidder fast i en flygtningelejr i de snebeklædte bjerge mellem Tyrkiet og Syrien, og fragte hende til Paris.
Adilah, som gerne vil genforenes med sin datter i Paris, er nemlig muligvis indblandet i et forestående terrorangreb på USA, og Imogen skal således forsøge at få oplysningerne ud af hende, inden det er for sent. Undervejs bliver både CIA og den franske efterretningstjeneste blandet ind i sagen, mens tilliden mellem de to kvinder balancerer på en altafgørende knivsæg.
’The Veil’ er en forholdsvis smal sag med seks afsnit af gennemsnitlig 50 minutters varighed. Det burde have været et godt grundlag for stram historiefortælling og intens spænding, når man tager spiongenren med i ligningen.
I stedet er historien underligt ufokuseret og kaster sig i alle mulige forskellige retninger uden at følge noget af det til dørs. Karakterrelationer og temaer i flæng flettes tilfældigt ind, hvor det lige passer. Eksempelvis er kærlighedsforholdet mellem den franske agent Malik og Imogen pinligt underudviklet, og deres kemi er primært bygget op omkring deres fælles afhængighed af nikotin.
Normalt fortrinlige Elisabeth Moss kæmper en brav kamp med at finde nøglen til Imogen, der lider af verdens dårligste pokerfjæs. Hendes troværdighed som hemmelig agent og garvet løgner rammer til sidst et nulpunkt, når hun igen og igen smiler durkdrevent.
Yumna Marwan som Adilah giver den bedste præstation, hvilket er godt gået, når hendes karakters motivation og personlighed ikke er særlig godt skrevet. Men Marwans nerve og engagement skal alligevel honoreres, hvilket i sidste ende redder serien fra at være en fuldfed katastrofe.
Værst er Josh Charles, der er en overspillende parodi på samtlige amerikanske machoagenter. En kolerisk bulderbasse, der pralerisk morer sig over den franske efterretningstjenestes beskedne funktionærforhold, der er et oldtidslevn i forhold til CIA’s uanede ressourcer.
Det lader også til, at Knight og hans team har haft svært ved at lægge sig fast på en konsistent tone. Det ene øjeblik hælder serien til en ’Jason Bourne’-agtig grundstemning, det næste er det højtideligt melodrama, og endelig flettes der også malplaceret humor ind hist og pist.
Som prikken over i’et er det sidste afsnit, ’The Cottage’, det værste i rækken. Det skyldes både, at den ellers altid pålidelige James Purefoy henvises til en horribel skurkerolle, og at det hele ender i en omgang antiklimatisk, grødet melodrama.
Her er serien dog for længst kørt fuldstændig af sporet.
Kort sagt:
Elisabeth Moss er en afsindig dygtig skuespiller, Steven Knight er en mesterlig serieskaber, og kanalen FX er stort set altid træfsikre. Det er bare ikke i Disney+-aktuelle ’The Veil’, at disse påstande skal efterprøves.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.