I morgen indtager Tame Impala Falconer Salen i kølvandet på et 2015, hvor Kevin Parker med ‘Currents’ stod bag et af årets absolut stærkeste album. Heldigvis lader det til, at Parker og hans kumpaner er i udmærket live-form – de har nemlig lige leveret tre fornemme live-numre hos det franske tv-show ‘Le Grand Journal’.
Aftenens tre optrædener består af de to ‘Currents’-singler ‘Let It Happen’ og ‘The Less I Know the Better’ samt ‘Lonerism’-hittet ‘Fees Like We Only Go Backwards’. Se førstnævnte nummer i toppen og de to sidstnævnte herunder.
Hvis du sidder og ærgrer dig over, du ikke nåede at få billet til morgendagens psychshow, får du desuden chancen for at opleve australierne igen på Roskilde Festival, som de netop er blevet offentliggjort til.
Læs også: Her er 16 koncerter, du skal opleve i februar