Ariana Grande kommer til Danmark

Ariana Grande kommer til Danmark
Ariana Grande.
Foto: Universal Music Group

Thank U, next stop Denmark.

Ariana Grande kommer til Danmark med sin ‘Sweetener’-turné, og hun giver den 1. oktober koncert i Royal Arena. Det har hun afsløret via sin Instagram-story, og hendes officielle website er også opdateret med de nye datoer for den europæiske del af turneen.

Turneen er naturligvis baseret på Grandes album ‘Sweetener’, som har været et af delelementerne i en pakke, der i løbet af 2018 har gjort hende til en af verdens allerstørste popstjerner. Den status kan hun selvfølgelig også takke en lille sang ved navn ‘Thank U, Next’ for.

Ariana Grande udgav senest singlen ‘Imagine’ fredag, og planen er, at et helt album med titlen ‘Thank U, Next’ lander til næste år.

Ariana Grande (US)
1. oktober
Royal Arena
Billetpris: Endnu ikke annonceret

Læs også: Gid vi alle kunne håndtere breakups lige så godt som Ariana Grande