ASAP Rockys ’Testing’ er ude feat. Frank Ocean, Dev Hynes, Kid Cudi, FKA Twigs og mange flere

ASAP Rockys ’Testing’ er ude feat. Frank Ocean, Dev Hynes, Kid Cudi, FKA Twigs og mange flere
ASAP Rocky. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Da der i går landede en potentiel trackliste til ASAP Rockys imødesete nye album, ’Testing’, så den næsten for god ud til at være sand. Nu er projektet landet – og de femten lovede numre og deres vanvittige features holder stik.

’Testing’ rummer features fra Frank Ocean, Moby, T.I., Kid Cudi, P. Diddy, Skepta, FKA Twigs, Kodak Black, French Montana, Lauryn Hill og Juicy J, BlocBoy JB. På produktionssiden har Lord Flacko selv siddet langt hen ad vejen med hyppige bidrag fra den tidligere reggaeton-producer og -rapper Hector Delgado samt skud fra Juicy J, Chace Johnson og AWGE. Også MGMT’s Andrew VanWyngarden har bidraget med komposition, tekst og keys på den FKA Twigs-featurede ’Fukk Sleep’.

De vilde features er dog naturligvis ganske forskelligartede. I det, der synes at være albummets sande ånd, tester Rocky virkelig vandene og leger med vilde samples – det er blandt andet her Lauryn Hill kommer ind i billedet på den Frank Ocean-featurede ’Purity’, hvor Hills Unplugged-klassiker ’I Gotta Find Peace of Mind’ samples, ligesom Mobys bidrag på ’ASAP Forever’ tilsyneladende blot består i, at den gamle version af nummeret sampler Mobys 1999-hit ’Porcelain’.

Lyt herunder og tjek hele creditlisten ud via Spotify.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af