Bradley Cooper og Lady Gaga kæmper med stjernedrømme og forelskelse i første trailer til ’A Star is Born’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Til efteråret rammer både Bradley Cooper og Lady Gaga en vigtig milepæl i deres karrierer. Førstnævnte debuterer som spillefilmsinstruktør, sidstnævnte tager sin skuespilkarriere til næste niveau med sin første store filmrolle. Begge dele sker i ’A Star is Born’  – og det er der nu landet en den første trailerforsmag på.

Coopers version af ’A Star is Born’ er den fjerde version af filmen af samme navn fra 1937 om den lange, hårde og magiske vej til stjernerne. I 1954 blev den filmatiseret som musical med Judy Garland og James Mason i hovedrollerne, mens 1976-versionen (i en mere rocket udgave) bød på Barbra Streisand og Kris Kristofferson som de to hovedkarakterer.

’A Star is Born’ anno 2018 rummer desuden navne som Sam Elliott, Andrew Dice Clay og Dave Chapelle på rollelisten.

De seneste par år er Gaga, der som yngre ønskede at blive skuespiller, så småt begyndt at springe frem på det store lærred. I 2014 spillede hun med i ’Sin City: A Dame to Kill for’, mens hun de to efterfølgende år overbeviste sig til en Golden Globe i kategorien Best Actress in a Miniseries or Television Film for sin rolle i ’American Horror Story’. Senest kunne vi desuden komme tættere på Gaga i Netflix-dokumentaren: ’Gaga: Five Foot Two’.

’A Star is Born’ får dansk premiere den 25. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af