’You Before Me’: Dansk dokumentar er en datters kærlighedserklæring til sin afdøde mor

Cécile Desaint var ung, 21 år, da hendes mor pludselig døde af kræft i bugspytkirtlen. Det hele skete alt for hurtigt og for tidligt, og der er som bekendt ingen formler for, hvordan man bearbejder de umulige følelser efter at have mistet. Om man skal flygte fra det eller søge tilbage imod det, som var.

Cécile gjorde det sidste – i en radikal form. Hun rejste tilbage til en tid, som havde en særlig betydning for hendes mor Mette, nemlig da Mette som ung tog til Frankrig for at være au pair. Og det har Cécile dokumenteret i det, der nu er blevet til dokumentaren ’You Before Me’.

Med udgangspunkt i en kuffert fyldt med gamle billeder, breve og båndoptagelser – og med hjælp fra mennesker, der kendte Mette – rekonstruerer Cécile årene i Frankrig: Fra hendes mor tog afsted, til hun mange år senere, gift med en franskmand, vendte tilbage til Danmark.

Cécile har gjort det for sin egen skyld og for at forstå sin mor bedre. Og ’You Before Me’ er ikke, på trods af den triste ramme, en trist fortælling. Det er en kærlighedserklæring fra en datter til en mor.

Dokumentaren udspiller sig mestendels i det sydlige Frankrig, nærmere bestemt det pittoreske Avignon, som Mette rejste til som 18-årig. Her genkalder Mettes au pair-veninder Suzy og Sandra sig det liv, de levede dengang, som blandt andet bestod af hyppige besøg på den lokale studenterbar. Og Cécile får lov til at gå i præcis de samme gader, som hendes mor engang gjorde.

Det akkompagneres af fundene i kufferten: Optagelser fra et besøg til Versailles-slottet, breve, hvor Mette fortæller om de fyre, hun har mødt, og billeder, hvor hun er ung, omgivet af venner og med et glas rødvin i hånden.

Hvad ens forældre foretog sig, da de var på ens egen alder, er en evig kilde til fascination, og man forstår trangen til at forfølge morens spor og lægge så stor betydning i de valg, hun traf i sin ungdom. Det kan være en måde at spejle sig selv, finde mønstre og forklaringer og måske nogle fikspunkter, man selv kan bruge til at navigere med i en verden, der ikke leverer ret mange af slagsen.

Og det, kan jeg kun forestille mig, må gøre sig gældende i endnu højere grad, når man mister en forælder i en alt for tidlig alder.

Der er noget fint over, hvordan de medvirkende ømt går med på den nostalgiske leg om at genskabe årene fra Mettes liv. Som da Cécile får sin far til at forklare, hvordan han og Mette fandt sammen, og han fortæller historien om, da han mødte hende første gang. Eller da barndomsvennen Charlotte genkalder sig de mange fester, de holdt i deres lille studielejlighed i Paris.

Det er fint, fordi de bliver tillagt så stor en betydning i fortællingen om Mette. Og sammen med de gyldnede billeder og grynede videooptagelser får dokumentaren karakter af et betydningsfuldt fotoalbum.

Men som når man bladrer i et fotoalbum med billeder af folk, man ikke kender, er det til tider en smule svært at mærke ’You Before Me’, fordi vi ikke kender hverken Mette eller Cécile særlig godt. Man kunne ønske at få beskrevet tydeligere, hvem Mette egentlig var, og hvordan Cécile oplevede hende og deres forhold, og mange af samtalerne forbliver for anekdotiske til, at de gør én klogere. Et lidt skarpere blik på, hvilken historie der skulle fortælles, havde måske løftet dokumentaren op fra familieklenodiet.

Filmen er en amatørdokumentar, med hvad det indebærer af ufokuserede optagelser og en kliché eller to. Men hvilken modig fortælling Cécile Desaint vælger at debutere med.

Læs også: ‘Mandskoret’ – Det er længe siden, jeg har produceret så meget saltvand i biografmørket