Få genrer har så broget et renomme som horror-film. 10’erne bød på en amerikansk gylden periode for genren, der ikke har set sin lige siden 70’ernes voldsomme opbrudstid. Men i horror-sektionen på streamingtjenesterne oversvømmes man ofte af obskure, elendige overskudsvarer.
Her forsøger vi derfor at holde gyseraficionadoer opdateret på det bedste, der kan findes i rodekassen af gysertitler, som er tilgængelige på streaming. Hermed også en løftet pegefinger til de danske vod-platforme, der ikke kan tilbyde kultklassikere som ’Driller Killer’, ’Possession’, ’The Beyond’ og – helt grotesk – George A. Romeros ’Dawn of the Dead’.
Vi springer let og elegant over de mest åbenlyse klassikere, der ellers normalt dominerer lister som denne. Du ved nok i forvejen, at ‘The Texas Chainsaw Massacre’, ‘Halloween’, ’The Silence of the Lambs’, ‘The Shining’, ‘Psycho’, The Exorcist’, ‘Hereditary’, ‘Get Out’, ‘The Witch’, ’The Conjuring’, ‘Alien’, ‘Paranormal Activity’, ‘Dracula’, ‘The Blair Witch Project’ og ‘Scream’ er obligatorisk pensum.
I forbindelse med alletiders bedste helligdag, Allehelgensaften, har vi gravet dybt i horror-annalerne med ti nye såvel som gamle gysere, der gerne både skulle skræmme og underholde til langt ud på de mørke efterårsaftener.
1. ’Barbarian’
Horrorgenrens post-pandemi-periode fik et gedigent løft, da ’Barbarian’ ud af det blå landede i de amerikanske biografer i sommeren 2022. I en tid hvor alt er gennemgnasket på sociale medier, før filmene nogensinde når lærredet, afskedkom den en oprigtig overraskelse, som man sjældent finder længere.
Hvad der begynder som en spids kønskamp efter en misforstået dobbeltbooking af en Airbnb, kringler sig hele vejen ned i det amerikanske id. Og så skal der ellers ikke spoiles mere herfra.
’Barbarian’ lander ikke fejlfrit, men når springet er så imponerende, er det let at tilgive.
Kan ses på Disney+
2. ’The Grudge 2’
Det kan være svært at finde hoved og hale i de mange ’The Grudge’-efterfølgere og remakes, når de alle mere eller mindre følger det samme handlingsforløb. Men efter et første kedsommeligt amerikansk remake slipper instruktør Takashi Shimizus tøjlerne og lader sine spøgelser Kayako og Toshio rasere Tokyo og Chicago i ’The Grudge 2’.
Her følger det ene uforklarligt morbide scenarie det andet. Kayako opløser et barn og viser sit ligblege ansigt i regnfrakkens hætte. Og forældre ser rødt og fører knivbladet til kernefamiliens strube.
Tro mig når jeg siger, at få gyserfilm er lige så manisk groteske som den gale japaners ’The Grudge 2’.
Kan ses på Blockbuster og SF Anytime
3. ’Tenebre’
Få horrorskabere er så berømte og berygtede som italienske Dario Argento. Om end hans hovedværk ’Suspria’ er bredt anerkendt, er de morbide giallofilm ofte blevet anklaget for at være sadistiske øvelser i misogyni, hvor skrigende kvinder parteres på lemfældig, pirrende vis.
Så meget desto mere er ’Tenebre’ en spændende metaøvelse ind i schlock-maestroens blodige oeuvre. Her er hovedpersonen en populær gyserforfatter, der ser sig selv som et offer for de feministiske journalister, som vover at stille spørgsmål ved hans geni.
Alt imens skruer Argento op for volden i de operaagtige mordscenarier og parodierer nærmest genren, han selv var med til at popularisere. Intentionel satire eller benovet kvindehad? Ligegyldigt hvad er filmen fascinerende.
Kan ses på Netflix og Blockbuster.
4. ‘A Girl Walks Home Alone at Night’
Instruktør Ana Lily Amirpours sort-hvide, punkede debutspillefilm satte sig straks på nethinden med billedskønne indstillinger af en hijabbærende vampyr på et skateboard, som sultent sætter hjørnetænderne i liderbukse under ly af nattens mulm og mørke.
Så meget desto mere er det svært ikke at være bitter over instruktørens status som one hit wonder. For nok brænder de skarpeste flammer hurtigst, men hverken hendes bøvede, postapokalyptiske kannibalfilm ’The Bad Batch’ eller den lige så tamme ’Mona Lisa and the Blood Moon’ har gjort meget for at udvikle hendes efterhånden åbenlyse æstetiske sensibilitet.
Så kan man heldigvis stadig vende tilbage til hovedværket.
Kan ses på Filmstriben, Grand Hjemmebio, Mubi og Blockbuster
5. ‘I Know What You Did Last Summer’
I de kyniske 90’ere, hvor apatisk ironi var kongen, kunne ingen røre den regerende hersker over metasproget Kevin Williamson. Fra ’Dawson’s Creek’ til ’Scream’ satte han standarden for manuskripter om bidske teenagere, der gør sig kloge på genren, de selv er hovedpersoner i.
I perlerækken af manuskripter fra Williamsons pen er ’I Know What You Did Last Summer’ et af de absolut kløgtigste. Et år efter at en gruppe venner kører en ukendt mand ned uden for deres søvnige havneby, begynder de pludselig at blive myrdet en efter en.
Det lyder måske banalt, og det er i grunden også filmens største udmærkelse, at den er skåret så skarpt, som den er.
Kan ses på Netflix
6. ’X’ / ’Pearl’
Ti West og Mia Goths bloddryppende dobbeltfeature ‘X’ og ‘Pearl’ er som to sider af samme mønt. På den ene side findes en formperfekt homage til 70’ernes prætentiøse smudsfilm og fandenivoldske splattere. På den anden en Hitchcock-inspireret kostumethriller, der går tilbage til filmhistoriens spæde begyndelse.
Begge reflekterer over den amerikanske indiefilms portrættering af kvindeligt begær og den hårfine linje mellem den lille og store død. Ud over Goths fænomenale dobbeltpræstation som skuespilleren Maxine og seriemorderen Pearl findes en kavalkade af tidens hotteste navne. Fra Jenna Ortega som en snerpet kirkemus til Texas’ smækreste operatør David Corenswet, den kommende Superman.
Kan ses på Viaplay og Blockbuster
7. ’Night of the Living Dead’
Som et uddødt, forrådnet korpus rejser zombiegenren sig gang på gang fra sin grav til en ny svingom. Således viste den igen tegn på liv i foråret, da alles opmærksomhed var rettet mod HBO-serien ’The Last of Us’.
I den ombæring er det værd at gå tilbage til kildens udspring. George A. Romeos sort/hvide b-film ’Night of the Living Dead’ opfandt ikke den levende døde kannibal, men den populariserede ideen om zombien som en allegori over det vestlige samfunds onder.
Filmens faux-dokumentarstil indrammer samtidens opbrudstid, da en umage gruppe tvinges til at arbejde sammen for at beskytte sig mod horden af zombier – eller dø i forsøget.
Kan ses på Filmstriben, Prime Video og TV 2 Play
8. ’Satanic Panic’
En kitschet 80’er-pastiche, der drillende prikker til samtidens hysteri over heavy metal og satanisme, kan måske lyde som godt og grundigt gennemtrasket territorie. ’Stranger Things’-dillen har trods alt kørt sig selv i grunden for længe siden.
Så meget desto mere fortjener Chelsea Stardusts retro-hymne ’Satanic Panic’ skulderklap for at gøre endnu en svingom på Reagans karrusel så forbandet vedkommende. Da pizzabuddet Samantha forstyrrer et satanisk ritual ude i forstaden for at få nogle velfortjente drikkepenge, kommer hun in clinch med en gruppe overklasse hekse.
I den efterfølgende katten-efter-musen-jagt tager heksene stadigt vildere remedier og tarvelige trylletricks i brug for at indfange det arme pizzabud, og instruktøren holder tempoet fornøjeligt højt helt til den eksplosive finale.
Kan ses på Viaplay og Blockbuster.
9. ’Thirst’
Har der nogensinde været en ondere ironi end en katolsk vampyr?
Længe før ’Fleabag’s hot priest gav billede til begæret om at kneppe Gud, svulmede hjertemusklen over Song Kang-hos selvmordsparate katolske præst Sang-hyun. I Park Chan-woks sylespidse, moderne vampyrfilm ’Thirst’ vil han martyrisere sig selv med en dødelig virus, men ender i stedet som nattens rovdyr på grund af en uheldig blodtransfusion.
Situationen tilspidses sågar yderligere, da Sang konfronteres af en anden vampyr, der bestemt ikke deler hans pacifistiske ennui.
Som i mesterværkerne ’Oldboy’ og ’The Handmaiden’ excellerer den sydkoreanske instruktør i ondskabens banaliteter som ingen anden.
Kan ses på Blockbuster og Grand Hjemmebio
10. ’The Exorcist III’
Efterfølgere til gysermesterværker har altid haft et blakket ry. Men få har en så bizar historik som ’The Exorcist’-franchisen.
Det er især tilfældet med ’The Exorcist III’, der er skrevet og instrueret af William Peter Blatty, forfatteren bag den originale bog. Filmens udgangspunkt er ellers ganske simpelt, da en seriemorder (Brad Dourif) med forbindelse til den afdøde eksorcist-præst Karras går på rov.
Men i hænderne på den ukyndige filmskaber er denne kultgyser én lang deroute ud i vanviddet. Febervildt gribes der ud efter røde tråde, der ikke findes i et mere og mere diffust mysterium, som aldrig for alvor prøver at finde hoved eller hale i sin egen mytologi. Det er skingrende vanvittigt. Og skal opleves alene for gysergenrens bedste jumpscare.
Kan ses på Netflix og Viaplay
11. ’Malignant’
Med film som ’Saw’ og ’The Conjuring’ under bæltet har ingen instruktør formet den moderne horror-genre i så markant en grad som James Wan. Han er slet og ret genrens indiskutabelt mest habile håndværker lige nu.
Med ’Malignant’ har han givet alle os gyserfanatikere en greatest hits-plade over sit alsidige arbejde komplet med en sadistisk seriemorder, knivskarpe mordscenarier, adrenalinpumpende jumpscares og uhyrlige, hjemsøgte villaer.
Glæd dig især til et voldsorgie henimod slutningen af filmen, som sprænger samtlige rammer for, hvad der er muligt at vise på skærmen i den ofte så metaltrætte slasher-genre.
Kan ses på HBO Max, Viaplay, iTunes og Blockbuster
12. ’The Night House’
Det hænder overraskende ofte, at en fandeivoldsk gyser lander på Disney+.
Ingen står stærkere end ’The Night House’, David Bruckners grusomme, dybt originale meditation over sorgprocessen. Rebecca Hall giver en Oscar-værdig præstation som enken Becca, der hverken kan finde ro blandt sine lærerkollegaer, som ikke tør røre mandens pludselige selvmord med en ildtang, eller i sit eget hjem, som var arkitekttegnet og bygget af manden.
Den følelse af fremmedgørelse inden for hjemmets fire vægge styrkes af filmens kreative brug af optiske illusioner, hvor søjler og møbler pludselig ses som mørke skyggemænd ud af øjenkrogen.
Kan ses på Disney+
13. ’Inside’
Selv inden for den kontroversielle New French Extremity-genre formår få film at chokere som home invasion-filmen ’Inside’.
Ballet åbner med et foster, som hamrer hovedet imod kameraet og spytter blod i fostervandet, da det dør i en bilulykke. Smag på den, ’Blonde’.
Der er dømt voldsudgydelser til den helt store julestjerne, når en højgravid enkes ensomme hjem juleaftensdag invaderes af en psykotisk kvinde (ingen ringere end Béatrice Dalle), der vil gå langt for at skære hendes fuldmodne baby ud af maven på hende som et modent æble fra trætoppen.
Kan ses på Blockbuster og SF Anytime
14. ’Titane’
Det er med god grund, at begge Julia Ducournaus spillefilm er repræsenteret på denne liste. Mens ’Raw’ repræsenterer en af de stærkeste debuter i gyserregi, er ’Titane’ den perfekte efterfølger.
I stedet for at holde tilbage hamrer Ducournau ind i det nærmeste autoværn i et manisk menageri af maskinolie og ferskt blod. I filmens første del står den på hed sex på bagsædet af en krom-prangende muskelbil (med bilen vel at mærke), og den bliver kun vildere efter det.
Den unge instruktør er den blot anden kvinde i historien til at modtage Cannes-festivalens hovedpris Den Gyldne Palme, men i al sandhed er ’Titane’ langt mere interessant end dette simple, historiske stykke trivia. Ingen vinder af den prestigiøse pris er så aparte, som ’Titane’ er.
Kan ses på Filmstriben, Viaplay, iTunes, Blockbuster, Grand Hjemmebio og SF Anytime
15. ’The Sadness’
Kirsebærret på toppen af denne blodige zombie-sundae er uden tvivl, da en parodisk version af den kinesiske statsleders kranie eksploderer i bedste ’Scanners’-stil. Men den taiwanesiske galemandssplatterfilm ’The Sadness’ er mere end ét memeværdigt øjeblik.
I stedet er den slet og ret den bedste zombie-film i mands minde. De levende døde er her inficerede, der har mistet al form for empati. Drevet af deres mest dyriske instinkter myrder, voldtager og torturerer de deres ofre, mens de kakler som dæmoner.
Endelig forstår en film i den ofte så reaktionære genre, at zombierne bør være i fokus i stedet for kedsommelige stærkemænd, som råber ad kone og børn (ja, jeg kigger i din retning ’The Walking Dead’).
Kan ses på iTunes, Blockbuster og SF Anytime
16. ‘Saint Maud’
Rose Glass’ imponerende spillefilmdebut er det nyeste mesterværk i perlerækken af auteurdrevne indie-gysere fra A24. Den unge, nyreligiøse Maud finder sit kald, da hun åbner sin dødsens syge cancerpatients hjerte op for Guds frelse.
Filmen er en fascinerende undersøgelse af den millimetertynde grænse mellem tro og besættelse i et ungt, selvhadsk sind. I dens første indstilling kigger en blodsindsmurt Maud op mod loftet – og ser Gud i form af en stor fed kakerlak.
Kan ses på Blockbuster og SF Anytime
17. ‘Revenge’
Få film er er så kontroversielle som dem, der tilhører voldtægt/hævn-genren. Er de feministiske hymner, der giver ofrene velfortjent hævn? Eller blot et billigt trick til at retfærdiggøre at gøre voldtægtsscenarier pirrende for det mandlige publikum?
Den franske instruktørdebutant Coralie Fargeat lykkes med at vende genrens konventioner komplet på hovedet i ’Revenge’, der bruger meget lidt energi på voldtægtsakten, og til gengæld giver dens heltinde en power fantasy af dimensioner, når hun jagter sine voldsmænd ned med haglgevær og furie.
Blodet fosser i litervis, når de tre dumme møgsvin skal slagtes i en af de voldeligste film lavet i nyere tid.
Kan ses på iTunes, Blockbuster og SF Anytime
18. ’American Psycho’
Instruktør Mary Harron transformerer Brett Easton Ellis’ misogyne satire over 80’ernes yuppie-kultur til en langt mere universel fordømmelse af amerikansk grådighed og forbrugerkultur, som ville lede os til den finansielle krise otte år senere.
Filmen udødeliggjorde Christian Bale i rollen som det psykotiske finanssvin Patrick Bateman, der prøver at finde en identitet gennem lystmord. Fra hans isnende åbningsmonolog og en skinnende økse i ansigtet på en ung Jared Leto til kærlighedserklæringer om forretningskort har der hverken før eller siden været så skarp en satire over Wall Street.
Kan ses på Netflix, Viaplay, iTunes, SF Anytime og Blockbuster
19. ’Raw’
Julia Ducournaus rygende originale coming-of-age-via-kannibalisme-film har hele den ferske pakke. Da den jomfruelige vegetar Justine tvinges til at spise kaninnyre som et ydmygende rus-ritual for de nyklækkede dyrelægestuderende, får hun pludselig smag for det forbudte kød.
Der er intet nyt ved en horrorfilm, som bruger en kvindes spirende seksualitet til gys og væmmelse. Men i modsætning til andre (glimrende) coming-of-age-gysere som ’Carrie’ og ’Ginger Snaps’ er filmen lige så liderlig og hungrende efter rå, hed korporlig omgang – både i form af den lille og store død – som sin unge kannibal in spe.
Kan ses på iTunes, SF Anytime, Blockbuster og Viaplay
20. ’Jennifer’s Body’
I 2009, da Karyn Kusamas lynende intelligente horrorfilm ’Jennifer’s Body’ blev markedsført til liderlige 12-årige teenagedrenge, hadede kulturen kendiskvinder for meget til at anse filmens stjerne Megan Fox som andet end en talentløs Barbie.
Men som en hævngerrig succubus viser hun både hugtænder og kløer, når hun selvsikkert flirter med sine mandlige ofre for senere at flå dem åbne som piñatas. Heldigvis har tiderne ændret sig (en smule), og filmen nyder i dag status som en queer-kultfilm og et blodigt alternativ til highschool-komedier som ’Mean Girls’ og ’Heathers’.
Kan ses på Disney+, iTunes, Blockbuster og Viaplay